Superliga
Superliga Stillinger
Se de opdaterede Superliga stillinger for 2025-2026-sæsonen.
Vi opdaterer stillingerne så snart der er spillet kampe så du altid får den senest opdaterede Superliga stilling
- Nedrykningsslutspil
Superliga Nyheder
Superliga Kampe
Spillede kampe
Her kan du se alle spillede kampe i Superliga:
Kommende kampe
Her kan du se de næste kampe i Superliga:
Superliga Spillerstatistik
Topscorere
Flest Assists
Bedst ratede
Minutter spillet
Clean Sheats
Gule kort
Udvidet spillerstatistik
Udvidet målmandsstatistk
Udvidet holdstatisik for Superliga 2025-2026
Superliga Historie
Den danske Superliga har siden etableringen i 1991 udgjort den absolutte top af den hjemlige fodboldpyramide, og ligaen fungerer som den nationale arena, hvor landets stærkeste herrehold dyster om det officielle Danmarksmesterskab i fodbold. På banen betyder det, at vinderen af Superligaen kan kalde sig dansk mester, mens tabellen samtidig afgør fordelingen af de attraktive pladser i UEFA’s europæiske klubturneringer samt ned- og oprykning mellem landets øverste rækker. Uden for banen har Superligaen udviklet sig til et centralt samlingspunkt for dansk fodbolds kommercielle og kulturelle interesser, hvor tv-aftaler, navnesponsorater og stigende tilskuertal gennem årene har understreget ligaens betydning og professionalisering.
Superligaens identitet er formet af en dynamisk historie, hvor både turneringsstruktur, antal deltagende klubber og navn har været under løbende forandring. Ligaen afløste i 1991 den daværende 1. division som den øverste række og begyndte allerede fra første fløjt at eksperimentere med formatet: halverede point, slutspil, ændret kalenderrytme og varierende klubantal er blot nogle af de elementer, der siden har præget konkurrencen. Hver større reform har haft til formål at skærpe sportslig kvalitet, øge spændingen om titler og nedrykning samt skabe de bedst mulige forudsætninger for internationale resultater.
I dag består Superligaen af 12 professionelle klubber, som indleder sæsonen med et dobbeltturneret grundspil på 22 runder. Efter grundspillet splittes feltet i et mesterskabsspil for top seks og et kvalifikationsspil for bund seks. Point, målscorer og øvrige statistikker tages med fra grundspillet, og de afgørende forårsrunder definerer både medaljer, europæiske billetter og nedrykning. Dette format – introduceret forud for sæsonen 2020/21 – markerer kulminationen på en lang række justeringer, der tilsammen har gjort Superligaen til en fleksibel liga, der kontinuerligt tilpasser sig udviklingen i både dansk og international fodbold.
Historisk baggrund
Superligaen så dagens lys i foråret 1991 som erstatning for 1. division og omfattede dengang 10 hold, der spillede hinanden to gange i et komprimeret forårsforløb på blot 18 runder. Det var starten på en ny æra, hvor Brøndby IF strøg til tops i den allerførste sæson, og Ikast fS måtte forlade rækken efter blot et halvt år. Den spæde begyndelse blev fulgt op af et todelt turneringsår, hvor efterår og forår blev forbundet i ét mesterskabsforløb over to kalenderår.
Mellem sommeren 1991 og sommeren 1995 fastholdt Superligaen en model med 10 hold, men indlagde et slutspil, hvor de to nederst placerede mandskaber efter efterårets 18 runder blev skåret fra. De resterende otte bejlede derpå til titlen med halverede (og evt. oprundede) point. Ideen bag halveringen var at komprimere tabellen og øge dramatikken i forårets opgør, men modellen blev droppet før sæsonen 1995/96.
Overgang til 12 hold og trekantskampe
Fra 1995/96 voksede deltagerfeltet til 12, og slutspillet blev afskaffet til fordel for en ligastruktur, hvor alle mødte hinanden tre gange – i alt 33 runder. Nedrykningsstregen forblev skarp: de to dårligst placerede klubber rykkede ned. Denne enkeltstående, men langstrakte turneringsform holdt i godt to årtier med relativt få justeringer, inden endnu en større reform blev iværksat.
Eksperimentet med 14 hold (2016-2020)
Frem mod sæsonen 2016/17 besluttede man at øge antallet af deltagere til 14. Tilgangen blev skabt ved kun at nedrykke ét hold sæsonen forinden og samtidig rykke tre klubber op fra 1. division. Grundspillet omfattede 26 kampe (dobbelt møde), hvorefter top seks gik i mesterskabsspil og bund otte fordeltes i to nedrykningspuljer. Modellen rummede et komplekst forløb med interne gruppespil, krydsende playoff-kampe og potentielle yderligere op- og nedrykningsdueller mod hold fra 1. division. Denne konstruktion eksisterede frem til og med 2019/20, hvorefter ligaen – med henvisning til både sportslige og praktiske hensyn – igen blev reduceret, denne gang til de nuværende 12 hold.
Turneringsstruktur
Nuværende format (fra 2020/21)
Den moderne Superliga spilles over 32 runder, opdelt i to hovedfaser:
- Grundspil: 12 klubber møder hinanden både ude og hjemme. Det giver 22 kampe pr. hold, hvor tre point tildeles for sejr og ét point for uafgjort.
- Slutspil: Feltet deles på midten. Top seks overgår til mesterskabsspil, mens placeringerne 7-12 indgår i kvalifikationsspil. Alle point, mål og måldifference fra grundspillet føres med videre.
I mesterskabsspillet mødes holdene ude og hjemme (10 runder). Ender to eller flere klubber lige i point, sondrer man først på måldifference og derefter på flest scorede mål. Skulle lighed bestå, kigger man på indbyrdes opgør, og fremstår der herefter fortsat ingen forskel, kan DBU beordre omkamp(e) på neutral bane, hvis placeringen har betydning for medaljer eller europæiske pladser.
Vinderen modtager guldmedaljer, titlen som Danmarksmester og adgang til kvalifikationen til UEFA Champions League. Nummer to springer i kvalifikationen til UEFA Conference League, mens nummer tre – og undertiden fire, hvis pokalvinderen ligger i top tre – enten får bronze direkte eller indgår i en ny playoffkamp om den sidste europæiske ticket.
I kvalifikationsspillet spiller bund seks ligeledes dobbeltturnering (10 runder). Vinderne af kvalifikationsspillet får chancen for europæisk deltagelse gennem en altafgørende playoff mod det højest placerede hold fra mesterskabsspillet, som endnu ikke har kvalificeret sig til UEFA’s turneringer. Kampen spilles som enkeltopgør på holdet fra mesterskabsspillets hjemmebane.
De to dårligst placerede klubber i kvalifikationsspillet rykker direkte ned i 1. division, mens top to fra 1. division rykker op.
Tidligere formater i oversigt
| Sæson(er) | Antal hold | Grundstruktur | Slutspil / Nedrykning |
|---|---|---|---|
| Forår 1991 | 10 | 18 runder (alle mod alle x2) | Sidstepladsen rykkede ud (Ikast fS) |
| Efterår 1991 – 1994/95 | 10 | Efterår: 18 runder | Top 8 i slutspil med halverede point; bund 2 rykkede ud |
| 1995/96 – 2015/16 | 12 | Alle mødes 3 gange (33 runder) | Bund 2 direkte nedrykning |
| 2016/17 – 2019/20 | 14 | 26 runder (alle mod alle x2) | Mesterskabsspil (top 6) & to nedrykningspuljer (bund 8) med efterfølgende playoffs |
| 2020/21 – nu | 12 | 22 runder (alle mod alle x2) | Mesterskabsspil (top 6) & kvalifikationsspil (bund 6) |
Oprykning og nedrykning
Nedrykningsmekanismen er i dag ukompliceret: Superligaens nummer 11 og 12 forlader rækken, og første- og andenpladsen fra 1. division overtager deres pladser. Den direkte udveksling ersatter den tidligere flertrinsplayoff, der var i funktion fra 2016-2020 og involverede op til fire Superligaklubber samt to tophold fra 1. division. Formålet med forenklingen har været at skabe større forudsigelighed og færre kampe i en i forvejen tætpakket sæsonkalender.
Administrativ organisering
Superligaen organiseres af Divisionsforeningen, en sammenslutning af professionelle danske klubber. Divisionsforeningen varetager blandt andet rettighedssalg, fælles kommercielle initiativer, fastlæggelse af turneringsplan samt dialogen med DBU om regulativer og europæisk repræsentation. DBU bevarer overordnet sportslig myndighed i forhold til disciplinærsager og licenskrav.
Tv-transmission og streaming
Superligaen er blandt de største tv-produkter i dansk sport. Rettighederne er fordelt mellem flere kanaler: kampene vises på TV3+, TV3 Sport, Canal 9 og 6’eren, mens de digitale platforme Viaplay og Discovery+ tilbyder live-streaming. Den brede fordeling sikrer både høj eksponering og økonomiske indtægter til klubberne.
Navnesponsorater gennem tiden
Siden midten af 1990’erne har ligaen været associeret med skiftende titelsponsorer, hvilket afspejles i dens officielle navn i forskellige perioder:
- 1995/96: Coca-Cola Ligaen
- 1996-2001: Faxe Kondi Ligaen
- 2001-2010: SAS Ligaen
- 2010-2014: SuperLiga (uden sponsornavn)
- 2015-2018: Alka Superligaen
- 2019/20 – nu: 3F Superligaen
Hvert navneskifte har fulgt en større rettighedsaftale, og seneste partnerskab med fagforbundet 3F understreger ligaens appel både til kommercielle aktører og bredere samfundsinteresser.
Deltagende klubber i sæsonen 2024/25
Superligaen 2024/25 tæller 12 klubber. Feltet udgøres af hold, der enten fastholdt deres plads i den forudgående sæson eller rykkede op som nummer ét og to fra 1. division. Selve klubnavnene kan variere år for år, men strukturen dikterer altid et dusin deltagere med ambitioner om medaljer, europæiske billetter eller blot overlevelse.
Konsistens og klubdeltagelse
Kun Brøndby IF har spillet samtlige sæsoner siden Superligaens fødsel i 1991. AaB delte denne kontinuitet frem til og med sæsonen 2022/23, hvor nordjyderne rykkede ned. F.C. København har siden dannelsen i 1992/93-sæsonen været fast inventar, men deres moderklub, B 1903, stod for hovedstadens repræsentation i de to første Superligasæsoner.
Resultater og mesterskaber
Siden ligaens etablering er mesterskabstitlerne blevet fordelt på flere danske klubber. Rekordholderen for flest guldmedaljer er F.C. København, hvis dominans særligt prægede 2000’erne og 2010’erne. Udover FCK har Brøndby IF, FC Midtjylland, AaB og andre klubber også løftet pokalen i mindst én sæson. Den præcise medaljestatistik viser, at i alt 17 forskellige klubber har vundet guld, sølv eller bronze i Superligaens historie, hvilket understreger den sportslige bredde.
Medaljestatistik
Mens FCK topper både guld- og samlede medaljelister, har Superligaen gennem årene budt på overraskelser og stærke præstationer fra klubber, der ikke traditionelt hører til favoritfeltet. Bronzemedaljer er eksempelvis opnået af klubber, der i andre sæsoner har kæmpet mod nedrykning, og sølvplaceringer er tilfaldet hold, der har formået at samle en enkel sæson med ekstraordinær point- og målproduktion.
Topscorere og profiler
Superligaen har tiltrukket en perlerække af angribere, der over tid har sat aftryk på ligaens evige topscorerliste. De ti mest scorende spillere gennem alle tider har hver rundet adskillige sæsoner og står tilsammen for en betragtelig del af Superliga-målene siden 1991. Listen tæller både danske og udenlandske profiler, hvor sidstnævnte ligeledes fremgår af en særskilt top 25 over udenlandske målmagere.
Derudover kåres der hver sæson en officiel topscorer, som ofte belønnes med både individuelle priser og øget interesse fra udlandet. Superligaens talentudvikling og klubbens eksponering på europæisk niveau gør rækken til et velkendt springbræt for spillere, der senere foretager karriereskift til større ligaer.
Tilskuertal og publikumsinteresse
Sæsongennemsnittet for tilskuere er registreret for samtlige sæsoner siden 1991/92. Målingerne viser, at der generelt har været en stigende interesse med enkelte sæsoner, hvor gennemsnittet er påvirket af stadions moderniseringer, vejrforhold eller midlertidige restriktioner. Klubber som F.C. København og Brøndby IF trækker ofte femcifrede tilskuertal, mens mindre stadionkapaciteter hos nogle tidligere divisionsklubber naturligt giver lavere snit. Overordnet set placerer Superligaen sig i den europæiske midtergruppe, hvad angår gennemsnitligt fremmøde.
Internationalt perspektiv og europæisk kvalifikation
Vinderholdet fra Superligaen indtræder i kvalifikationsfasen til UEFA Champions League, mens sølvvinderen sendes i kvalifikationen til UEFA Conference League. Hertil kommer muligheden for yderligere en europæisk plads via playoff mellem nummer tre (eller fire) og vinderen af kvalifikationsspillet. Denne konstruktion understreger, at de europæiske turneringer – selv efter omstruktureringen fra UEFA – fortsat er et centralt incitament for klubberne.
Superligaens koefficientpoint i UEFA-regi påvirkes af klubbernes resultater internationalt, og en stærk europæisk sæson for en enkelt klub kan derfor få positiv indflydelse på hele ligaens rangering og fremtidige adgangsveje til Champions League og Conference League.
Fremtidsperspektiver
Selv om Superligaen i sin nuværende form synes at have fundet en velfungerende balance mellem sportsligt niveau, økonomi og publikumsinteresse, er der ingen garanti for stabilitet. International konkurrence, tv-aftalernes udvikling og klubbernes investeringsstrategier kan fremover betinge nye justeringer i både struktur og kalender. Ligaens historie vidner netop om en vilje til løbende reformer for at fastholde relevans og spænding.
Med en solid organisatorisk forankring, stærke kommercielle partnere og en tradition for talentudvikling står Superligaen imidlertid godt rustet til at navigere i fodboldens foranderlige landskab og fortsætte sin rolle som det naturlige centrum for dansk professionel fodbold.
