Aarhus Fremad Stillinger
Se de opdaterede Aarhus Fremad stillinger for 2025-2026-sæsonen.
Vi opdaterer Aarhus Fremads stillinger så snart der er spillet kampe så du altid får de senest opdaterede stillinger
1. Division Grundspil
- Nedrykningsslutspil
Aarhus Fremad Kampe
Resultater
Her kan du se alle Aarhus Fremad resultater:
Aarhus Fremad kampstatistik
| Hjemme | Ude | Alle sæsoner | ||||
| Kampe | 10 | 12 | 22 | |||
| Sejre | 3 | 4 | 7 | |||
| Draws | 3 | 5 | 8 | |||
| Losses | 4 | 3 | 7 | |||
| Hjemme | Ude | Alle sæsoner | ||||
| Per Match | Total | Per Match | Total | Per Match | Total | |
| Mål | 1.7 | 17 | 2.2 | 26 | 2 | 43 |
| Mål scoret imod | 1.3 | 13 | 1.3 | 16 | 1.3 | 29 |
| Clean Sheets | 0.2 | 2 | 0.2 | 2 | 0.2 | 4 |
| Gule kort | 0.9 | 9 | 1.2 | 14 | 1 | 23 |
| Røde kort | 0 | 0 | 0 | |||
| Hjørnespark | 0 | 0 | 0 | |||
| Frispark | 0 | 0 | 0 | |||
| Offside | 0 | 0 | 0 | |||
| Skud | 0 | 0 | 0 | |||
| Skud på mål | 0 | 0 | 0 | |||
Aarhus Fremad Spillere
Topscorere
Flest Assists
Minutter spillet
Clean Sheats
Gule kort
Udvidet spillerstatistik
Udvidet målmandsstatistk
Aarhus Fremad Fuld spillertrup 2025-2026
Aarhus Fremad Transfers 2025-2026
AGF
AGF
Lyngby Boldklub
Lyngby Boldklub
- without club -
- without club -
AGF
AGF
Lyngby Boldklub
Lyngby Boldklub
Lyngby Boldklub
Lyngby Boldklub
- without club -
- without club - 
Viborg FF
Viborg FF
Viborg FF
Viborg FF
Viborg FF
Viborg FF
Sønderjyske
Sønderjyske
Fremad Amager
Fremad Amager
AaB
AaB
Fremad Amager
Fremad Amager
Vendsyssel FF
Vendsyssel FF
Aarhus Fremad
Aarhus Fremad
AaB
AaB
Sønderjyske
Sønderjyske
Fremad Amager
Fremad Amager
AaB
AaB
Vendsyssel FF
Vendsyssel FF
AaB
AaB
Lyseng
Lyseng
- without club -
- without club -
VSK Aarhus
VSK Aarhus
VSK Aarhus
VSK Aarhus
VSK Aarhus
VSK Aarhus
VSK Aarhus
VSK Aarhus
Fremad Amager
Fremad Amager
VSK Aarhus
VSK Aarhus
VSK Aarhus
VSK Aarhus
Viborg FF
Viborg FF
Sønderjyske
Sønderjyske
Aarhus Fremad
Aarhus Fremad
Sønderjyske
Sønderjyske
Fremad Amager
Fremad Amager
- without club -
- without club -
VSK Aarhus
VSK Aarhus
VSK Aarhus
VSK Aarhus 
Næsby
Næsby
Sønderjyske
Sønderjyske Aarhus Fremad Historie
Aarhus Fremad har gennem mere end et århundrede indtaget en ganske særlig plads i den aarhusianske – og til tider også den nationale – fodboldhistorie. Fra begyndelsen som en af landets første atletikforeninger i 1897 til en fodboldafdeling, der i 1990’erne overraskede hele Danmark med en kometagtig opstigning til Superligaen, er klubben kendetegnet ved både dramatiske op- og nedture, stærkt lokalt engagement og en ofte frivilligt baseret foreningskultur. Klubben, der holder til i Aarhus N omkring Risvangen, har flere gange stået på randen af opløsning – men hver gang er den kommet på fode igen, båret frem af dedikerede medlemmer, trænere, spillere og fans.
Denne artikel gennemgår Aarhus Fremads tilblivelse, organisatoriske struktur og sportslige resultater, ligesom den belyser klubbens sociale og kulturelle betydning i lokalmiljøet. En særlig plads er afsat til de år, hvor Fremad pludselig stod skulder ved skulder med landets professionelle storklubber, men også til årene, hvor økonomisk og sportslig modgang sendte klubben flere trin ned i rækkerne. Trods alle omvæltningerne har Aarhus Fremad formået at fastholde en distinkt identitet, uanset om førsteholdet har spillet i Serie 5 eller Superliga.
Artiklen tager afsæt i verificerbare fakta om klubbens historie, faciliteter, fankultur og øvrige idrætslige aktiviteter. Hvor kilderne er sparsomme, angives dette eksplicit. Dermed giver teksten et samlet, nuanceret og jordnært billede af Aarhus Fremad anno det 21. århundrede – en fodboldklub, der fortsat skriver nye kapitler, senest med billet til 1. division i sæsonen 2025-26 efter endnu en imponerende oprykning fra 2. division.
Klubbens identitet og grundlæggende fakta
Geografisk placering og forankring
Aarhus Fremad har hjemme i den nordlige del af Aarhus, populært kaldet Aarhus N. Klubben er især forbundet med bydelen Risvangen, hvor Riisvangen Stadion udgør det naturlige samlingspunkt for både spillere og tilskuere. Inden flytningen til Risvangen i 1969 holdt klubben til i Frederiksbjerg-kvarteret på et anlæg ved Læssøesgades Skole tæt på Ingerslevs Boulevard.
Navn og emblem
Det officielle navn er Aarhus Fremad – i daglig tale ofte blot Fremad. Siden stiftelsen i 1897 har navnet signaleret fremdrift og ambition, hvilket harmonerer med klubbens historiske opture gennem rækkerne.
Klubfarver
Klubbens farver var i 1960’erne og begyndelsen af 1970’erne hvid trøje, sorte shorts og sorte strømper. Kilderne giver ingen entydige oplysninger om eventuelle senere farveskift, og artiklen afholder sig derfor fra at beskrive andre farvekombinationer.
Stadion – Riisvangen Stadion
Siden 1969 har Riisvangen Stadion været Aarhus Fremads hjemmebane. Anlægget blev overtaget, efter at det tidligere hjemmehold IK Skovbakken flyttede til det nyopførte Vejlby-Risskov Idrætscenter samme år. Før den tid benyttede Fremad som nævnt banerne ved Læssøesgades Skole. Præcise tal for tilskuerkapacitet eller ombygninger fremgår ikke af de tilgængelige kilder, men Riisvangen udgør fortsat rammen om både 2. divisionskampe og sensationelle pokalopgør – eksempelvis pokalsejren over Brøndby IF i 2022.
Historisk overblik
Dannelse som flerstrenget idrætsforening (1897-1946)
Klubben blev stiftet i 1897 under navnet Aarhus Fodsportsforening “Fremad” og var blandt Danmarks første atletikklubber. At klubben var flerstrenget, kommer blandt andet til udtryk i tilføjelsen af håndbold i de efterfølgende årtier og en senere tennisafdeling. Fodbolden fik først officiel status i klubregi efter anden verdenskrig.
Fodboldafdelingens fødsel (1947-1973)
13. august 1947 markerer den formelle indtræden i DBU Jylland, og fodboldafdelingen fik sin første formand i Mozart Hansen. Blandt de tidlige spillere var flere dobbeltatleter, som også slog deres folder i håndbold- og atletikafdelingen, heriblandt Helge Paulsen og Jørgen Absalonsen. Tidsperioden er sparsomt dokumenteret, men kilderne fortæller, at klubben i disse år afviklede sine kampe på banerne ved Læssøesgades Skole.
Nedturen til Serie 5 og dramatisk medlemsflugt (1973-1974)
I december 1973 indtraf en af klubbens mest kritiske episoder. Et såkaldt “villa-hold” – et lukket internhold med egen bestyrelsesindflydelse – trak sig ud, hvilket med ét reducerede medlemstallet til blot ni personer og efterlod klubben uden fungerende bestyrelse. Sportsligt befandt førsteholdet sig i Serie 5, Danmarks 10. bedste række, og stod endda uden spillere nok til at stille hold.
Genopbygning og første økonomiske reorganisering (1974-1984)
På en ekstraordinær generalforsamling i 1974 blev et tre-mandsudvalg med Søren Pank, Leo Meyer og Henning Tødt valgt til at rydde op i økonomien. Samme dag ansatte man Børge Toft som cheftræner. Toft tiltrak nye sponsorer, og medlemstallet steg til 27 allerede samme år. Ved indgangen til 1980 råder Aarhus Fremad over 3-4 seniorhold og 5-6 ungdomshold, og man bevæger sig op fra Serie 5 og Serie 4 til de højere jyske serier. Trods et nyt økonomisk dyk i 1980-83 oplevede klubben fremgang gennem etableringen af indendørsfaciliteter på Riisvangen, finansieret af Aarhus Kommune.
De sensationelle oprykninger (1984-1997)
- 1984: Kaj Jensen bliver cheftræner og indleder en bemærkelsesværdig stime af oprykninger.
- 1987: Kim Poulsen overtager posten og fortsætter triumftoget.
- 1988: Oprykning til Serie 2; klubben begynder at tilbyde sponsorerede biler til førsteholdsspillere – uset på dette niveau.
- 1992: Holdet når Jyllandsserien (5. niveau).
- 1993-94: Via en 2. plads sikres oprykning til Danmarksserien (4. niveau).
- 1995: Fremad rykker op i 2. division Vest (3. niveau); Kim Poulsen stopper, og Per Bie bliver ny cheftræner.
- 1996: Yderligere oprykning til 1. division (2. niveau) efter blot én sæson med Bie ved roret.
- 11. juni 1997: På Høje Bøge Stadion i Svendborg besejres Svendborg fB 3-1, og Aarhus Fremad sikrer sig sensationelt plads i Superligaen – milepælen falder sammen med klubbens 100-års jubilæum.
Superliga-eventyret (1997-1999)
Inden debutsæsonen 1997-98 henter klubben den tidligere Bayern München- og landsholdsspiller Viggo Jensen ind som cheftræner. Første Superligakamp spilles 25. juli 1997 mod lokalrivalerne AGF på Aarhus Idrætspark. Fremad vinder 2-1 efter mål af Søren Hermansen og Ulrich Gregers foran 15.000 tilskuere. Holdet klarer skærene i den første sæson på trods af klubbens formand Jan Hammerholts pludselige død dagen før forårspremieren mod AaB.
Hermansen scorer 19 ligamål – kun overgået af Brøndbys Ebbe Sand – men succesen bliver kortvarig. Allerede i sæsonen 1998-99 ender Fremad som nummer 11 og rykker ned. Dette indleder flere års organisatorisk uro.
Fusionen FC Aarhus og økonomisk turbulens (1999-2004)
I 1999 annonceres en sportspolitiske storsatsning: en overbygning sammen med Skovbakken IK under navnet FC Aarhus. Målet er at skabe en jysk stormagt, men projektet kollapser efter blot seks måneder, da man mangler 1,8 mio. kr. Fremad fortsætter dog sin professionelle afdeling under navnet FC Aarhus frem til 2003, hvor økonomien igen er presset til bristepunktet.
En enkelt sportslig højdepunkt falder 30. juli 2002, da Manchester United gæster Aarhus og vinder 5-0 med profiler som David Beckham, Ryan Giggs, Ruud van Nistelrooy og Diego Forlán på banen.
I 2003 må FC Aarhus opløses, og Aarhus Fremad genopstår med skærpet fokus på frivillighed. Året efter, i 2004, rykker klubben ned i den tredjebedste række efter fem sæsoner på næsthøjeste niveau.
Nye forsøg på konsolidering (2004-2015)
- Sommeren 2004: Anders Gerber (27 år) udnævnes til cheftræner.
- 2005-06: Fremad slutter som nummer 2 i 2. division Vest og rykker op i 1. division.
- 24. juni 2007: Nedrykning undgås i næstsidste runde via 3-1-sejr ude over Thisted FC – to sene mål af Martin Høgh.
- 2008: Relegation til 2. division; Anders Gerber forlader klubben og erstattes af Krzysztof Popczyński.
- 2009: Manager Mogens Kamp træder tilbage, og det frivillige arbejde intensiveres; Søren Østergaard tiltræder som ny manager 1. februar 2010.
- 2010-11 samt 2012-13: Klubben bliver nummer 2 i 2. division men misser oprykningen begge gange.
- 11. juli 2013: Popczyński fyres; Jesper Tollefsen hentes ind, men afløses 11 måneder senere af Claus Christiansen efter nedrykning til Danmarksserien (4. niveau).
- Sæson 2014-15: Fremad taber kun to kampe, slutter med målscoren +57 og rykker omgående op igen.
Moderne ambitioner og tv-dækning (2015-nu)
Siden 2015-16 har Aarhus Fremad kontinuerligt spillet i den tredjebedste række. Den første halvdel af sæsonen 2019-20 blev fulgt af TV 2/Østjylland-dokumentaren Det Skal Nok Gå, som skildrede jagten på oprykning og den særlige kultur i klubben.
December 2019 forlod cheftræner Morten Mølkjær klubben til fordel for Kolding IF. Han blev kort efter afløst af Morten Dahm Kjærgaard, tidligere assistent i FC Fredericia. Trods en stærk slutspurt efter COVID-19-pausen endte Fremad som nummer 2 i oprykningsspillet – FC Helsingør tog den eneste ledige billet til 1. division via bedre målscore.
Sensationen udeblev dog ikke længe: I pokalturneringen 2022 slog Aarhus Fremad selveste Brøndby IF med hele 4-0 i tredje runde. Sejren vakte landsdækkende opmærksomhed og understregede klubbens evne til at skabe overraskelser.
I foråret 2025 sikrede Aarhus Fremad sig endnu en oprykning fra 2. division, hvilket betyder, at klubben fra og med sæsonen 2025-26 igen skal konkurrere i 1. division – det næsthøjeste niveau i Danmark.
Infrastruktur og faciliteter
Riisvangen Stadion
Aarhus Fremad flyttede ind på Riisvangen Stadion i 1969. Oprindeligt var anlægget hjemsted for IK Skovbakken, men efter deres flytning blev Riisvangen overtaget af Fremad. Stadionets kapacitet, arkitektur og senere renoveringer er ikke beskrevet i de foreliggende kilder, men banen udgør fortsat en ikonisk ramme om hjemmekampe – ikke mindst fordi tribunerne ligger tæt på banen, hvilket skaber en intim atmosfære.
Nye indendørsfaciliteter
I begyndelsen af 1980’erne modtog klubben hjælp fra Aarhus Kommune til opførelsen af en ny indendørshal på stadionområdet. Hallen erstattede gamle tyske barakker fra Anden Verdenskrig og bidrog markant til at øge medlemstallet og bedre klubbens økonomi.
Organisation og ledelse
Bestyrelsesstruktur og nøglepersoner
Aarhus Fremad har igennem tiden haft perioder med stabile og mindre stabile ledelser. Navne som Leo Meyer (formand 1974), Jan Hammerholt (valgt 1988, død 1998) og Søren Østergaard (manager fra 2010) markerer epoker, hvor ledelsen har haft afgørende indflydelse på klubbens sportslige kurs.
Frivillighedskulturen
Både efter den dramatiske medlemsflugt i 1973 og i forbindelse med rekonstruktionen i 2003 har Aarhus Fremad systematisk baseret sin drift på frivillige kræfter. Dette gælder alt fra kagebagning i klubhuset til avanceret sponsorpleje og marketing.
Cheftrænere gennem tiden
| Periode (år) | Cheftræner | Bemærkninger |
|---|---|---|
| 1974-? | Børge Toft | Genopbygger klubben efter medlemstabet |
| 1984-1987 | Kaj Jensen | Indleder den lange oprykningsstime |
| 1987-1995 | Kim Poulsen | Syv oprykninger på otte år |
| 1995-1997 | Per Bie | Fører holdet til 1. division |
| 1997-1999 | Viggo Jensen | Superliga-sæsonerne |
| 1999-2000 | Skiftende trænere | Flere udskiftninger under FC Aarhus |
| 2004-2008 | Anders Gerber | Oprykning til 1. division 2006 |
| 2008-2013 | Krzysztof Popczyński | Etablering i 2. division |
| 2013-2014 | Jesper Tollefsen | Nedrykning til Danmarksserien |
| 2014-? | Claus Christiansen | Øjeblikkelig oprykning 2015 |
| 2019 | Morten Mølkjær | Dokumentar Det Skal Nok Gå |
| 2020- | Morten Dahm Kjærgaard | Nærmissede oprykning 2020; oprykning 2025 |
(Bemærk: Årstal for visse trænere i perioden 1999-2004 fremgår ikke entydigt af kilderne.)
Sportslige meritter
Oprykninger og nedrykninger siden 1984
| Sæson | Udgang | Niveau |
|---|---|---|
| 1984-85 | Oprykning | Fra 9./10. niveau |
| 1988 | Oprykning | Til Serie 2 |
| 1992-93 | Oprykning | Til Jyllandsserien |
| 1994-95 | Oprykning | Til Danmarksserien |
| 1995-96 | Oprykning | Til 2. division Vest |
| 1996-97 | Oprykning | Til 1. division |
| 1997-98 | Forbliver | Superliga |
| 1998-99 | Nedrykning | Til 1. division |
| 2003-04 | Nedrykning | Til 2. division |
| 2005-06 | Oprykning | Til 1. division |
| 2007-08 | Nedrykning | Til 2. division |
| 2013-14 | Nedrykning | Til Danmarksserien |
| 2014-15 | Oprykning | Til 2. division |
| 2024-25 | Oprykning | Til 1. division (fra 2025-26) |
Ligaoversigt siden 1995
- 2 sæsoner i Superligaen (1997-98, 1998-99)
- 7 sæsoner i næsthøjeste række (bl.a. 1996-97, 2006-07)
- 15 sæsoner i tredjebedste række (fra 1995-96 og igen fra 2015-2025)
- 1 sæson i fjerdebedste række (2014-15)
Pokalbedrifter
Den mest opsigtsvækkende pokaltriumf er uden tvivl 4-0-sejren over Brøndby IF i tredje runde 2022. Kampen understregede endnu en gang Fremads evne til at bide skeer med de store klubber, når det virkelig gælder.
Spillertrup og markante profiler
Nuværende trup
De tilgængelige kilder indeholder ikke en opdateret spillerliste pr. 2025. Klubben annoncerer typisk truppen på sin officielle hjemmeside kort før sæsonstart.
Kendte tidligere spillere
- Bjørn Kristensen – tidligere dansk landsholdsspiller.
- Søren Hermansen – topscorer med 19 Superliga-mål i 1997-98.
- Brian Priske – debuterede i Aarhus Fremad før senere landsholdskarriere.
- Chris Iwelumo – skotsk angriber, spillede 27 kampe og scorede fire mål i 1998-99; senere skotsk landsholdsdebut i 2008.
- Tommy Bechmann – angriber der siden fik Bundesliga-karriere i SC Freiburg.
- Ulrich Gregers – målscorer i klubbens første Superligakamp.
Fankultur
Organiserede fanfraktioner
Den officielle fanklub hedder Aarhus Fremad Bawlers. Tidligere – fra 1995 til 2001 – eksisterede Aarhus Fremad Support, som på sit højdepunkt talte 230 medlemmer og havde forskellige formænd, herunder Mads Læsø Christensen og Marc Kewin Lachetta (senere holdleder og team manager i klubben).
Aarhus Casual Brigade (ACB 04)
En uofficiel fraktion – Aarhus Casual Brigade – har ifølge omtale i blandt andet TV 2 Nord været involveret i uroligheder, eksempelvis ved en kamp i Hjørring 29. marts 2009, hvor gruppen blev bortvist for fyrværkerikast og slagsmål. Der har desuden været mediehistorier om sammenfald mellem fraktionen og ekstreme politiske miljøer.
Økonomi og sponsorater
Sponsorer i genopbygningsårene
Allerede i 1974 lykkedes det Børge Toft at hente sponsorer, som donerede både spillertrøjer og bolde. I slutningen af 1980’erne blev sponsorerede biler til førsteholdet et symbol på klubbens voksende kommercielle ambitioner, unikt for et hold i Serie 3.
Finansielle udfordringer
Fusionsforsøget FC Aarhus kuldsejlede på grund af en milliongæld, mens flere efterfølgende perioder har budt på økonomiske vanskeligheder – blandt andet truende konkurs i 2003 og et kontinuerligt behov for at aktivere frivillige til sponsorjagt siden 2009.
Aarhus Fremad som flerstrenget idrætsforening
Atletik
- 1905: Frk. Thomsen løber 400 meter i tiden 1.24 – et kvindeligt pionerresultat på distancen, der skulle gå næsten 50 år, før kvinder igen løb 400 meter i Danmark.
- 1914: Klubben arrangerer Danmarks første breddeløb, Riis Skov-løbet, som stadig afholdes årligt.
- 1936: Svend Aage Thomsen repræsenterer Danmark ved OL i Berlin.
Håndbold
Klubben drev i mange år en håndboldafdeling, der fostrede prominente profiler som Helge Paulsen (senere direktør i Dansk Håndbold Forbund) og Jørgen Absalonsen (landstræner for Danmarks kvindelandshold og chef i Jysk Håndbold Forbund).
Tennis
En tennisafdeling blev tilføjet i nyere tid, men nærmere oplysninger om størrelse og resultater foreligger ikke i de anvendte kilder.
Samarbejder og relationer
Skovbakken IK
Skovbakken har været gennemgående i Aarhus Fremads historie – først som tidligere bruger af Riisvangen Stadion, dernæst som fusionspartner i FC Aarhus i 1999.
FC Aarhus (1999-2003)
Overbygningen skulle forene styrkerne i det aarhusianske fodboldmiljø, men projektet led under økonomiske problemer og hyppige trænerskift. Trods alt skabte initiativet en professionel struktur omkring Fremads spillertrup i en årrække.
Medieomtale og kulturel betydning
TV-dokumentaren Det Skal Nok Gå
Dokumentarserien fulgte klubben gennem efteråret 2019 og gav seerne et unikt indblik i hverdagen i en divisionsklub båret af passion og frivillighed. Serien skabte øget lokal interesse og tilskuertilstrømning.
Manchester United-kampen 2002
Venskabskampen mod Manchester United er fortsat et referencepunkt for både spillere og fans, selv om resultatet blev et klart 0-5-nederlag. Oplevelsen af at møde spillere som Beckham og van Nistelrooy understreger klubhusets fortælling om, at “alt kan ske” i Fremad.
Perspektiver og fremtid
Med endnu en oprykning i 2025 står Aarhus Fremad foran en ny udfordring i 1. division. Erfaringerne fra tidligere opstigninger og den fortsatte frivillighedskultur giver både håb og realisme: håb om at genskabe professionelle rammer, som kan fastholde klubben på et højere niveau, og realisme i form af bevidstheden om de økonomiske krav, der følger med. Klubben går fremtiden i møde med en historik, der viser, at selv når bunden er nået, kan Fremad rejse sig – akkurat som navnet lægger op til.
Konklusion
Aarhus Fremad er på én gang en traditionsrig forening med dybe rødder i aarhusiansk idrætsliv og et moderne fodboldprojekt, der gentagne gange har udfordret sin egen formåen. Historien rummer opsigtsvækkende successer – ni oprykninger på 13 år, to sæsoner i Superligaen og pokalsejren over Brøndby IF – men også økonomiske kriser, fusioner, nedrykninger og medlemsflugt. Klubben er fortsat drevet af en stærk fællesskabsånd, hvor frivillige, spillere og fans arbejder skulder ved skulder. Fremtiden vil vise, om de seneste års sportslige fremgang kan omsættes til varig plads på landets næsthøjeste niveau. Uanset hvad synes ét stående: Aarhus Fremad bevæger sig – tro mod sit navn – altid fremad.
