Mandag formiddag på kontoret. Samtalen flyver fra kaffemaskinen til kantinebordet: «Hvem ligger egentlig nr. 1 i Superligaen nu?» Svaret føles næsten altid forældet, før du når tilbage til skærmen – for i Danmarks bedste fodboldrække kan én sen scoring på Right to Dream Park rokke hele ligaens hierarki.
Superligaen er drama i realtid. Først jagter de 12 klubber point over 22 runder; siden folder de seks bedste deres rivalisering ud i et intenst mesterskabsspil, hvor alle indbyrdes slag tæller dobbelt. Resultatet? Toppen er dynamisk som aldrig før. Ét minut er FC København suveræne, næste øjeblik har Brøndby eller FC Midtjylland sneget sig forbi – eller måske har et formstærkt AGF-hold stukket hele fodbolddanmark for en weekend.
I denne artikel zoomer vi ind på kulisserne bag Superligaens førsteplads og besvarer spørgsmålene, du stiller dig selv uge efter uge:
- Hvem ligger øverst lige nu – og hvorfor kan svaret skifte hurtigere end vejret over Vestkysten?
- Hvor meget betyder det overhovedet at være nummer ét, når grundspillet kun er en prolog til de sidste 10 runder?
- Hvilke historiske mønstre peger på, om julemestre reelt kører guldet hjem?
- Og kan nye ansigter – som et muligt oprykkerhold fra Fredericia – ryste favoritterne og åbne døren for overraskelser?
Undervejs trækker vi på Wikipedia, Lex.dk, DR, Tipsbladet og TV 2 Sport for at servere både nøgne tal og saftige fortællinger. Resultatet er en guidet tur gennem statistikker, tv-rettigheder, dramatiske cases og historiske fun facts – alt sammen krydret med perspektiver på, hvorfor netop din klub enten forsvarer eller drømmer om den eftertragtede førsteplads.
Sæt dig godt til rette, tjek datoen øverst i næste afsnit, og gør klar: Du er ét scroll fra at få det komplette overblik over, hvem der topper Superligaen lige nu – og hvad der skal til for at blive der.
Hvem ligger nr. 1 i Superligaen lige nu? Sådan finder du det aktuelle tophold – og hvorfor svaret kan skifte fra uge til uge
[Opdateret 27. maj 2025] FC København ligger pt. nummer 1 i 3F Superligaen med 59 point, en målscore på 61-31 (+30) og formen V-V-U-V-T i de seneste fem runder.
| Aktuel topsituation | |
|---|---|
| Nuværende nr. 1 | FC København |
| Point | 59 |
| Målscore | 61-31 (+30) |
| Kampe spillet | 29 af 32 |
| Hvorfor fører de? | Bedre målscore end FC Midtjylland (59 point, +22) |
| Næste kamp | 1/6 v. Brøndby (IF) – en direkte topkamp der kan vende stillingen |
Derfor kan førstepladsen skifte – Nogle gange samme aften
Toppen af Superligaen er et øjebliksbillede. Seks hold tager alle point fra de første 22 runder med over i mesterskabsspillet, hvor de møder hinanden hjemme og ude endnu en gang (10 kampe). Dermed:
- Et lille forspring fra grundspillet kan fordufte, fordi topholdene kun møder hinanden.
- Målscore eller indbyrdes kampe afgør rækkefølgen, hvis pointene er lige – lige nu er det netop derfor FCK fører.
- Tv-planlægningen (TV3+, TV3 Sport, TV2 Sport X samt streaming på Viaplay og TV 2 Play) spreder kampene ud over weekenden: vinderen af en søndagskamp kan hoppe forbi et hold, der vandt allerede fredag.
Sådan holder du dig opdateret
- Tjek altid Superligaens officielle stilling – den opdateres umiddelbart efter slutfløjt.
- Læs baggrund om format og historik på Wikipedia og Lex.dk.
- Følg vores egne analyser her på Fodbold i Danmark; vi opdaterer faktaboksen ovenfor, når næste runde er spillet.
Konklusion: Spørgsmålet “Hvem ligger nr. 1?” har sjældent et statisk svar. Holdenes indbyrdes kampe, marginale målforskelle og tv-tiderne, der strækker en runde over flere dage, betyder, at toppen kan ændre sig fra kamp til kamp – og somme tider inden for få timer.
Hvorfor betyder førstepladsen i grundspillet ikke alt? Superligaens format og konsekvenserne for toppen
Den foreløbige førsteplads i grundspillet kan føles som halvvejs til guldet – men Superligaens nuværende struktur gør placeringen langt mere skrøbelig, end stillingen umiddelbart antyder.
Sådan er turneringen bygget op (format siden 2020/21)
- 12 klubber spiller et grundspil på 22 runder (alle møder hinanden én gang hjemme og ude).
- Efter runde 22 skæres tabellen midtover:
- Mesterskabsspil – nr. 1-6
- Kvalifikationsspil – nr. 7-12
- Alle point og målscore fra grundspillet tages med videre.
- Der spilles yderligere 10 runder i hver pulje – i alt 32 runder på en sæson.
- Holdet med flest point efter runde 32 bliver Danmarksmester; nr. 11 og nr. 12 rykker direkte ned i 1. division (kilder: Lex.dk & Wikipedia).
Hvad betyder det for førstepladsen?
- Et hold, der topper efter 22 runder, starter mesterskabsspillet med et forspring – men møder nu alle de nærmeste konkurrenter to gange på ti kampe. Forspring kan derfor fordufte hurtigt.
- Målscoren (og indbyrdes opgør) bliver ofte tungen på vægtskålen, når top 6-hold udligner hinandens point.
- Eksempler som FCMs forspring i 2020/21, der smeltede mod Brøndby, viser, at grundspils-føringen langt fra er en garanti for guld.
Historisk kontekst
- Superligaen erstattede 1. division i 1991. Antallet af hold har ændret sig flere gange: 10, 12, 14 og igen 12 siden 2020/21 (Lex.dk).
- Sponsoraterne vidner om en liga i konstant udvikling: Coca-Cola Ligaen (1995/96), Faxe Kondi (1996-2001), SAS Ligaen (2001-2010), Alka (2015-2019) og 3F fra 2019.
- Kun Brøndby IF har spillet samtlige sæsoner siden 1991, mens traditionsklubben AaB rykkede ud i 2023 – et bevis på, at hierarkiet kan skifte hurtigt (Wikipedia).
Vil du følge slaget om førstepladsen live?
Kampene vises på TV3+, TV3 Sport og TV 2 Sport X, mens streaming foregår på Viaplay og TV 2 Play (Wikipedia). Med flere topkampe spredt ud over en weekend kan stillingen ændre sig nærmest time for time – endnu en grund til, at spørgsmålet “hvem ligger nr. 1?” altid kræver en tidsangivelse.
Case: Da AGF indtog førstepladsen – et billede på, hvor tyndt det kan være i toppen
Et enkelt point kan ændre hierarkiet i 3F Superligaen – især når tre hold står snorlige på point. Det så vi søndag 10. november 2024, da AGF spillede 1-1 mod FC København på Vejlby Stadion og alligevel overtog førstepladsen (kilde: DR).
2’ | 0-1: Pantelis Hatzidiakos bragte FCK foran med et knaldhårdt hovedstød efter hjørnespark.
46’ | 1-1: Henrik Dalsgaard svarede igen ti sekunder efter pausen – pandede Gift Links’ præcise indlæg i nettet.
Highlights på marginalerne: FCK-keeper Theo Sander stod med 8 redninger som kampens spiller; AGF-målmand Jesper Hansen nappede to friløbere; og venstreback Eric Kahl blokerede to FCK-forsøg på stregen.
Slutresultat: 1-1.
Et kig på tabellen efter 15 runder
| Plac. | Hold | Point | Målscore |
|---|---|---|---|
| 1 | AGF | 27 | +10 |
| 2 | FC Midtjylland | 27 | +9 |
| 3 | FC København | 27 | +8 |
Bemærk: Tallene for målscore er illustrerende; DR’s artikel fremhæver blot, at AGF havde den bedste differens.
Hvorfor ryger agf øverst på et x?
- Målscore som første tie-breaker. Når flere hold deler point, afgør den samlede målscore (og dernæst indbyrdes opgør), hvem der topper – her havde AGF en én måls bedre differens end nærmeste rival.
- Landsholdspause låser stillingen. Fordi der fulgte to ugers pause, kunne ingen af konkurrenterne svare igen før runde 16; AGF var garanteret mindst 14 dage som tabel-etter.
- Det ligger i detaljerne. Ét par handsker, en clearing på stregen eller et indlæg til tiden kan være forskellen på +1 i målscore – og dermed førstepladsen.
Ekstra kontekst
- Midlertidigt hjem i Vejlby: AGF’s normale base, Ceres Park, var under ombygning; flytningen gjorde tilskuertallet mindre, men bragte holdet tættere på træningsanlægget.
- Mesterskabskampen er langt fra afgjort: Efter grundspillets 22 runder nulstilles intet – men et forspring kan hurtigt fordufte i de 10 indbyrdes dueller i mesterskabsspillet.
Sagen understreger essensen af spørgsmålet “Hvem ligger nr. 1?”: I en tæt sæson kan det skifte fra uge til uge, og nogle gange skal der ikke mere til end én redning eller en enkelt scoring.
Holder julemestre hjem? Historiske mønstre: to ud af tre juleføringer bliver til guld i Superligaen
Julen er et naturligt pejlemærke i Superligaen, fordi grundspillet typisk går på vinterpause efter 17-19 runder. Ifølge Tipsbladets gennemgang fra 21. december 2021 er cirka to ud af tre “julemestre” også danske mestre til maj. Statistikken giver altså en solid, men ikke vandtæt, prognose.
Artiklens vigtigste nedslag:
- I de 31 sæsoner, som Tipsbladet havde data for, beholdt 21 juleførende hold førstepladsen hele vejen til guldet (≈ 68 %).
- I den seneste 10-årsperiode opgjort til og med efteråret 2021 skred førstepladsen kun tre gange:
- FC København 2011/12 – overhalet af FC Nordsjælland.
- FC Midtjylland 2013/14 – sluttede kun på bronze; guldet røg til AaB.
- FC Midtjylland 2020/21 – så sikre ud, men Brøndby hentede dem i mesterskabsspillet.
- Historisk har også OB, AGF og AB prøvet at gå på juleferie som nr. 1 uden at ende som mestre.
Ser man på trenden siden 2009/10, hvor OB var vinteretter, tegner der sig et tydeligt mønster: Juleføringen har næsten hver gang skiftet hænder mellem FC København og FC Midtjylland. Det illustrerer de to klubbers vedvarende dominans – og hvorfor de ofte omtales som “guldfavoritter”, så snart efterårstabellen er lukket.
Pointen er dog, at juleguld ikke er lig med rigtigt guld. Efter vinterpausen venter:
- De sidste grundspilsrunder, hvor et uventet pointtab kan skrumpe en føring.
- 10 indbyrdes opgør i mesterskabsspillet, hvor top 6 møder hinanden to gange. Her bliver forspring testet på maksimal sværhedsgrad.
Små margener – som en skadet profil, en VAR-kendelse eller et rødt kort – kan pludselig forvandle et “sikkert” forspring til et hul, der skal lappes.
Konklusionen fra Tipsbladets tal er derfor todelt:
- Statistisk set er juleføringen en klar fordel – to tredjedele af alle hold har konverteret den til guld.
- Men usikkerheden vokser markant i tætte sæsoner. I de tre seneste eksempler, hvor efterårsvinderen glippede, var afstanden minimal, og guldduellen levede helt ind i de sidste spillerunder.
Med andre ord: Ligger din klub nr. 1 ved juletid, nytåret må gerne fejres – men champagnen til mesterskabsfesten skal forblive på køl, indtil mesterskabsspillets rutsjebane er kørt til ende.
Magten over guldet: FCK, Brøndby og kontinuiteten i toppen
Når vi i dag spørger, hvem ligger nr. 1?, fordeler svarene sig sjældent tilfældigt. Superligaens førsteplads har, historisk set, været forbeholdt et snævert felt af klubber med kontinuitet – både sportsligt, økonomisk og organisatorisk.
Et kig i medaljeskabet
- FC København – 16 mesterskaber (kilde: Lex.dk)
- Brøndby IF – 7 mesterskaber (kilde: Lex.dk)
- FC Midtjylland – 3
- AaB – 4
- Silkeborg IF – 1
- FC Nordsjælland – 1
- Esbjerg fB – 1
- Herfølge BK – 1
I alt otte forskellige klubber har løftet pokalen siden ligaens fødsel i 1991 (kilde: Lex.dk). Men i det seneste årti har FC København og FC Midtjylland delt mesterskabet i otte af ti sæsoner – en tendens, som Tipsbladets gennemgang af juleføringer (2021) også bekræftede.
Brøndby – Altid med, men ikke altid øverst
Ifølge Wikipedia har Brøndby spillet samtlige sæsoner i Superligaen, mens andre traditionsklubber – senest AaB, der rykkede ud efter 2022/23 – har oplevet, hvor kort afstanden fra top til bund kan være. Det viser, at kontinuerlig tilstedeværelse ikke nødvendigvis er lig med dominans, men at den giver et stabilt afsæt til igen at jagte førstepladsen.
Sponsorer og sendetid – Den kommercielle slagmark
| Periode | Navnesponsor |
|---|---|
| 1995/96 | Coca-Cola Ligaen |
| 1996-2001 | Faxe Kondi Ligaen |
| 2001-2010 | SAS Ligaen |
| 2015-2019 | Alka Superliga |
| 2019- | 3F Superliga |
Skiftende navnesponsorer (kilde: Lex.dk) har pustet millioner ind i ligaen – penge, der ofte kanaliseres bedst af de klubber, som i forvejen har stærk infrastruktur. Det samme gælder tv-aftalerne: TV3+, TV3 Sport, TV 2 Sport X samt streamingtjenesterne Viaplay og TV 2 Play (kilde: Wikipedia) sørger for, at topkampenes rampelys – og dermed de største kommercielle gevinster – som regel rammer de samme storklubber.
Konklusion – Sandsynlighederne taler deres tydelige sprog
Når du næste gang ser stillingen og konstaterer, at FC København, Brøndby eller FC Midtjylland ligger øverst, er det altså ikke tilfældigt. Historien, økonomien og eksponeringen peger på, at de klubber med flest titler, størst budgetter og bedst strukturer oftest fastholder førstepladsen – eller er de første til at kapre den igen, når muligheden opstår.
Nye ansigter på vej op: Oprykningens betydning for toppen – FC Fredericia som eksempel
Da FC Fredericia den 14. april 2025 lammetævede AC Horsens med 5-1 i NordicBet Ligaen, var det ikke bare tre point til tabellen – det var et rungende signal om, at en ny spiller kunne være på vej ind i Superligaens økosystem allerede fra næste sæson. Sejren var klubbens fjerde på stribe; den sendte fredericianerne op på andenpladsen med seks points forspring (og en klart bedre målscore) til nærmeste forfølger, mens der stadig var syv runder tilbage. Med andre ord: oprykning var ikke længere en drøm men et scenarie, der kunne planlægges efter.
TV 2’s reportage peger særligt på tre hovedpersoner:
- Michael Hansen – cheftræneren, der har fået stabiliseret holdet efter års stagnerende midterplaceringer.
- Gustav Marcussen – kantspilleren, som leverede en “Messi-lignende” dribletur til 3-1-scoringen og symboliserer klubbens offensive mod.
- Frederik Rieper – anfører og defensiv anker, der binder det hele sammen.
For en klub, der har tilbragt det meste af de seneste to årtier i landets næstbedste række, kaster et muligt Superligaridt en række second-order effects af sig, som vi som neutral betragter – men også de etablerede topklubber – bør notere os:
- Nye pointstrømme i grundspillet.
Wikipedia og Lex.dk beskriver, at samtlige 12 klubber møder hinanden hjemme og ude i de første 22 runder. En formstærk oprykker, der rider videre på en positiv spiral, kan – især i de tidlige efterårsrunder – nappe point fra både FCK, Brøndby og FC Midtjylland. Når stillingen stadig er flad, kan to “uventede” sejre være nok til, at en oprykker kortvarigt springer helt til tops. - Uforudsigelighed i mesterskabsspillets startfelt.
Pointene overføres fra grund- til mesterskabsspil (Lex.dk). Hvis en oprykker i kraft af en stærk start forlader grundspillets første fase med fx 28-30 point, skal de etablerede storklubber pludselig forholde sig til endnu en konkurrent i top-6. Det kan presse guldkandidaterne til at spille mere risikabelt – og dermed åbne for flere udsving på førstepladsen. - Markedseffekt og spillersalg.
En klub som FC Fredericia, der ikke tidligere har haft Superligalønninger på budgettet, kan blive nødt til at sælge nøgletalenter allerede i vinterpausen for at balancere økonomien. Tab af profiler midt i sæsonen kan forklare, hvorfor oprykkernes tidlige topplaceringer ofte viser sig flygtige – men også hvorfor de kan være med til at blande kortene, før de selv falder tilbage mod midten.
Kort fortalt: Spørgsmålet “Hvem ligger nr. 1 i Superligaen?” bliver kun mere komplekst, når nye ansigter får adgang til selskabet. FC Fredericias aktuelle opstigningskurs fungerer som et spejl på, hvor dynamisk tabellen kan blive. Skulle de rykke op – eller skulle en anden outsider gøre det – er der ingen garanti for, at FCK og co. kan indløse deres vanlige guldbilletter uden modstand. Den første spillerunde efter sommerferien kan allerede vise en oprykker på førstepladsen; selv hvis festfyrværkeriet dør ud senere, har de nået det vigtigste: at skubbe til de kendte magtbalancer og minde os om, at hver sæson starter på 0 point.
