Er Lionel Messi nu den ubestridte Greatest of All Time efter VM-triumfen i 2022 – eller holder Cristiano Ronaldos rekordjagt ham stadig helt oppe på podiet? Og hvad med legenderne fra tidligere generationer – Pelé med tre verdensmesterskaber eller Diego Maradona og hans hånd (og fødder) fra Gud? Fodboldverdenen elsker ranglister, men hader at blive enige, og netop derfor eksploderer diskussionen, hver gang en ny rekord slås, et nyt trofæ løftes – eller en 18-årig komet bryder igennem.
Op til VM-finalen i Qatar spurgte TV 2 SPORT ti danske eksperter, hvem de ville kalde den største nogensinde. Fem sagde allerede Messi; otte ville gøre det, hvis han vandt VM. Morten Bruun krævede landsholdstitler for at sætte Messi over Maradona, mens Flemming Toft stadig hældte til Pelé på grund af hans tre VM-pokaler. Siden da har Messi fået sit eftertragtede verdensmesterskab – og konsensus har flyttet sig markant.
Men “bedst” er mere end medaljer på brystet. Skal vi måle i Ballon d’Or-statuetter? Champions League-pokaler? xG-tal? Eller i den udefinerbare magi, der kan bringe et stadion til tavshed? I denne artikel går vi systematisk til værks og bryder titelklichéen “Messi eller Ronaldo?” op i seks konkrete målepunkter – fra individuelle priser og holdtitler til underliggende præstationsdata, forskningsbaserede indsigter og blikket mod de næste superstjerner.
Spænd støvlerne, læn dig tilbage, og dyk ned i den evige (og evigt foranderlige) GOAT-debat. Når sidste fløjt lyder, er det dig, der skal tage stilling: Hvem er den bedste fodboldspiller?
Hvad mener vi med ‘bedst’? Debatten efter Messis VM-triumf og eksperternes uenighed
Er der overhovedet ét svar på, hvem der er den bedste fodboldspiller i historien? Spørgsmålet synes kun at blive mere brændende, hver gang Lionel Messi og Cristiano Ronaldo sætter nye rekorder, eller når et nyt stortalent bryder igennem. VM-finalen i Qatar blev et skæringspunkt: Kort før kampen spurgte TV 2 SPORT ti danske fodboldprofiler, om Messi allerede da var den største nogensinde.
- 5 ud af 10 svarede ja – selv uden et verdensmesterskab på CV’et.
- 8 ud af 10 ville kalde ham den største, hvis han vandt VM.
Men vægtningen af kriterier splittede panelet:
- Morten Bruun fastholdt, at landsholdstitler – især VM – var den afgørende joker, der kunne løfte Messi over Diego Maradona.
- Flemming Toft pegede fortsat på Pelé, fordi brasilianeren vandt hele tre VM-titler; alligevel kunne Messis rekordlange topniveau tippe balancen, lød vurderingen.
- Andre eksperter – bl.a. Jan Michaelsen, Mikkel Bischoff og Mads Junker – vejede faktorer som Champions League-præstationer, antal Ballon d’Or og den rene fodboldæstetik tungere.
Som bekendt vandt Messi VM 2022, og i dag (2026) er konsensus blandt store dele af fodboldoffentligheden, at argentineren i hvert fald deler GOAT-tronen – om ikke indtager den alene. Alligevel lever uenigheden, fordi historiske ikoner som Pelé og Maradona, samtidige giganter som Ronaldo og helt nye kometer alle trækker i hver sin retning.
Derfor må vi først spørge: Hvad mener vi egentlig med “bedst”?
- Individuelle hædersbevisninger: Ballon d’Or, FIFA The Best, UEFA awards m.fl.
- Holdtrofæer: VM, EM/ Copa América, Champions League, nationale mesterskaber.
- Statistiske outputs: mål, assists, per 90-minutter-tal, xG/xA og defensive aktioner.
- Underliggende præstationer og impact: hvor meget flytter spilleren spillet for sit hold?
- Peak vs. vedvarende niveau: en uovertruffen top eller et maraton af excellence?
- Positionsbias: bliver angribere belønnet på bekostning af forsvarere og målmænd?
TV 2-artiklen demonstrerer, at selv eksperter vægter disse parametre forskelligt – og at sammenligninger på tværs af epoker, taktiske trends og træningsforhold er alt andet end entydige. Det er præcis denne kompleksitet, der holder debatten i live og gør den til et evigt samtaleemne på stadion, i tv-studiet og på de sociale medier.
Priserne som målestok: The Best, FIFA World Player, Ballon d’Or – og hvem der har flest
Når man forsøger at gøre diskussionen om den bedste fodboldspiller mere objektiv, bliver de store individuelle kåringer ofte brugt som pejlemærker. De er langt fra perfekte – men de giver et sjældent konsistent datapunkt på tværs af ligaer, kontinenter og årgange.
1. Fifa-prisen – Samme pokal, tre navne
Ifølge Danmarks Nationalleksikon/Lex.dk har FIFA haft én officiel herrepris siden 1991, blot under skiftende etiketter:
| Periode | Prisnavn |
|---|---|
| 1991-2009 | FIFA World Player of the Year |
| 2010-2015 | FIFA Ballon d’Or (fusion med France Footballs Ballon d’Or) |
| 2016- | The Best FIFA Men’s Player |
Samlet topscore pr. 2025/26-sæson:
- Lionel Messi: 8 udmærkelser
- Cristiano Ronaldo: 5 udmærkelser
Tallene indregner de “fælles år” 2010-2015, hvor FIFA-prisen og Ballon d’Or var slået sammen – derfor omtales Messis otte som én ubrudt total på tværs af navneperioderne.
2. Ballon d’or – Den ældste målestok
France Football har uddelt Ballon d’Or siden 1956, og prisens prestige gør, at mange fans stadig bruger den som primær rettesnor. Messi står per 2023 med rekordhøje 8 statuer, mens Ronaldo har 5. Andre levende spillere, fx Luka Modrić og Karim Benzema, har én hver og viser, at exceptionelle sæsoner kan bryde duopolet – en pointe vi vender tilbage til i casen om 2018/19.
3. Priser vs. Trofæer – Hvorfor regnestykket ikke er slut her
- Messi: VM 2022, Copa América 2021, 4× Champions League m.m.
- Ronaldo: EM 2016, UEFA Nations League 2019, 5× Champions League m.m.
Holdtitler vægtes højt i GOAT-debatten, fordi de afspejler evnen til at omsætte individuelle kvaliteter til kollektive resultater – især i slutspil under maksimal modstand. Derfor kunne Messis VM-triumf i Qatar 2022 tippe vægtskålen hos de otte ud af ti TV 2-eksperter, der før finalen ville kalde ham den største hvis han vandt.
4. Metodisk note – Hvad priser (ikke) fortæller
- Valgkredse og tidsånd: Stemmerne kommer fra landstrænere, kaptajner, journalister og fans. Hvert segment har egne bias.
- Holdets succes: En ellers magisk spiller på et middelmådigt hold når sjældent helt til tops i afstemningerne.
- Øjebliksbilleder: Enestående slutspilskampe kan veje tungere end stabil 10-måneders form.
Derfor bør individuelle priser kombineres med:
- statistik (mål, assists, xG/xA, defensive aktioner)
- videoanalyse (konkret indflydelse på kampbilledet)
- kvalitativ kontekst (modstandere, taktik, medspillere)
Kun sammenlagt tegner de et retvisende billede af, hvorfor Messi og Ronaldo er det moderne nulpunkt – og hvad næste generation må overgå for at flytte grænsen for ordet bedst.
Hvad siger forskningen? Den menneskelige faktor bag Messi og Ronaldo
Hvorfor kan to spillere i samme generation sprænge næsten alle kendte rekorder og dominere fodbolden i over 15 år? Forskningen giver nogle fællesnævnere – og viser, at den menneskelige faktor rækker langt ud over sprinttid og VO2-max. Nedenfor sammenfatter vi hovedpointerne fra Videnskab.dk’s gennemgang af ekspertviden (Forskere: Derfor er Messi verdens bedste fodboldspiller, 12-01-2016). Selv om artiklen har ti år på bagen, bekræfter nyere studier i 2020’erne, at mekanismerne stadig forklarer, hvordan Lionel Messi og Cristiano Ronaldo fortsat producerer topniveau i 2026.
- Helheden slår enkeltmålinger – Jesper Løvind Andersen (ISMC/Bispebjerg) påpeger, at Messi ikke er absolut hurtigst eller mest udholdende. Det, der adskiller ham, er evnen til at kombinere accelerations- og decelerations-kraft, lynhurtige retningsskift, læringshastighed og kort restitutionstid. Hans “forudfølelse” af tid og rum gør, at han sætter bevægelsen ind før modstanderen reagerer.
- Ubevidst kompetence – hjerneforsker Troels W. Kjær beskriver, hvordan gentagelse gør komplekse beslutninger automatiske. Når bolden ankommer, har Messi allerede flyttet opmærksomheden til næste handling, fordi motorik, sensorik og central processering arbejder i samme flow. Medfødt hjernestørrelse og neuralt “ledningsnet” kan ifølge Kjær forklare en del af forskellen i informationshastighed.
- Ronaldo-casen: se i mørke – et tv-eksperiment viser Cristiano Ronaldo afslutte et indlæg korrekt, selv efter at lyset blev slukket idet bolden forlod fodens vrist på oplæggeren. Han aflæser sparkets kropssprog, estimerer boldbane og positionerer sig millisekunder hurtigere end gennemsnittet. Eksemplet illustrerer topniveauets anticipation.
- Mikro-fysiologi og smertegrænse – professor Lars Arendt-Nielsen (AAU) peger på synergi mellem muskelkoordination, smertetolerance og mulig indvirkning af Messis barndomsbehandling med væksthormon. Der er ingen endelig kausalitet, men behandlingen kan have givet en kropsproportion, der understøtter lavt tyngdepunkt og hurtig skridtfrekvens.
- Størrelse vs. skridtfrekvens – lektor Thomas Bull Andersen fremhæver, at mindre spillere generelt kan opnå en højere skridtfrekvens. Derfor bliver Messis driblinger og boldnære førsteberøringer sværere at forsvare imod. Omvendt giver Ronaldos højde (187 cm) ham fordele i hovedspil og skudkraft. Bull Andersen kalder Messis spark “godt men ikke exceptionelt” – det er kombinationen med dribling, balance og acceleration, der skaber uforudsigeligheden.
- Skadesundvigelse og restitution – flere forskere bemærker, at begge stjerner har spillet langt over 1.000 seniorkampe med relativt få længerevarende skader. Det tyder på fremragende teknisk udvalg (undvige taklinger), sofistikeret restitutionsplanlægning og måske genetisk fordelagtig kollagen-struktur i vævet.
- Psykosocialt økosystem – lektor Anne-Marie Elbe fremhæver enorm indre motivation og arbejdsomhed som kernen i langvarig ekspertise. Antropolog Sine Agergaard understreger desuden betydningen af netværk og “talentmigration”: Messis families flytning til Barcelona og Ronaldos tidlige overgang til Sporting CP skabte miljøer, hvor talentet kunne få optimale udviklingsbetingelser.
Samlet konklusion: “Den bedste” bliver man gennem en sjælden symbiose af perception, beslutningstagning, motorik, teknik, psykologi og kontekst. Ingen enkelt fysisk test forklarer Messi og Ronaldos dominans; det gør summen af tusinder af mikro-valg, træningstimer og sociale strukturer. Og netop derfor er GOAT-debatten stadig åben i 2026 – næste generation skal matche helheden, ikke bare topfarten.
Når sæsoner flytter narrativet: 2018/19 som case på, at ‘bedst’ ikke kun er mål og assists
For blot få år siden var det næsten utænkeligt, at en forsvarsspiller kunne blande sig i toppen af FIFA’s individuelle pris, men sæsonen 2018/19 flyttede på fortællingen. Ifølge DR’s gennemgang 2. september 2019 endte tre meget forskellige profiler som finalister:
- Cristiano Ronaldo – Juventus
• 1. sæson i Serie A: 21 ligamål og et ikonisk hattrick mod Atlético Madrid i CL-ottendedelsfinalen.
• Vandt det italienske mesterskab, men røg ud i kvartfinalen af Champions League. - Lionel Messi – Barcelona
• 36 ligamål og 13 assists – topscorer i La Liga for sjette gang.
• Sikrede sit 10. spanske mesterskab, men led det berømte comeback-nederlag til Liverpool på Anfield. - Virgil van Dijk – Liverpool
• Champions League-vinder og kåret til årets spiller i både England (PFA) og Europa (UEFA).
• Var centrum i et Liverpool-forsvar, der kun lukkede 22 mål ind i Premier League og gik ubesejret på Anfield.
Ud over spillerfeltet pegede DR også på, at:
- Pep Guardiola, Jürgen Klopp og Mauricio Pochettino var de tre trænerfinalister.
- På kvindesiden var Lucy Bronze, Megan Rapinoe og Alex Morgan nomineret.
- Året før havde Luka Modrić brudt Messi/Ronaldo-monopolet.
Tre læringspunkter fra 2018/19-casen
- Forsvarere kan matche angribere
Van Dijk viste, at exceptionel defensiv stabilitet og lederskab kan opveje manglende mål og assists, når titler og data bakker narrativet op. - Enkeltstående Champions League-aftener skaber overskrifter
Ronaldos hattrick mod Atlético lever stadig i kollektivet – men helhedsbilledet (Serie A-dominans, CL-exit) afgjorde, at han ikke blev favorit. - Årets spiller ≠ karrierens GOAT
Messi vandt suverænt på individuelle tal, men led et dramatisk CL-kollaps. Det viser, at “bedst denne sæson” ikke nødvendigvis flytter på den langsigtede GOAT-rangering – dog holder det debatten i live.
Sammenlagt illustrerer 2018/19, at konkret sæson-kontekst kan rykke perceptionen af, hvem der er bedst. Samtidig minder casen os om, at vurderinger på tværs af karrierer kræver en bredere linse end mål, assists eller én magisk Champions League-aften.
Den næste store stjerne: Hvem udfordrer Messi og Ronaldo i 2026’erne – og hvad skal de bevise?
Mens Messi og Ronaldo fortsat fylder i bevidstheden, er scenen i 2026 ved at blive sat til et nyt royale rumkapløb. Her er feltet af de mest oplagte arvtagerkandidater – og hvad de allerede har vist:
- Kylian Mbappé (Real Madrid)
VM-vinder som teenager i 2018, VM-topscorer i 2022 og nu liga- samt Champions League-profil i Madrid. Har allerede rundet 300 seniormål og er kaptajn for Frankrig. - Erling Haaland (Manchester City)
Mål-maskine med Premier League- og Champions League-rekorder på cv’et. Del af Citys treble 2022/23 og i skrivende stund den hurtigste til 50 CL-mål nogensinde. - Jude Bellingham (Real Madrid)
Blev 20 år og klubbens ubestridte midtbaneleder i 2023/24, hvor han leverede +20 mål fra en 8’er-rolle og vandt La Liga samt CL. - Vinícius Júnior (Real Madrid)
Matchvinder i to Champions League-finaler før sin 25-års fødselsdag. Har koblet bedre beslutningstagning på sin eksplosive driblekraft. - Jamal Musiala (Bayern München)
Kreativ metronom, som afgør store kampe med sen-scoringer og fremdrivninger gennem midten. Tysklands håb til EM 2028 og VM 2030. - Lamine Yamal (FC Barcelona)
Fik A-debut som 15-årig, første La Liga-mål som 16-årig og spiller allerede starteroller for Spanien. Tekniske pakke og beslutningshastighed minder om de allersjældneste talenter. - Off-ball Jokere: Pedri, Bukayo Saka, Florian Wirtz og andre kan eksplodere yderligere – især hvis de tilsætter slutrundeglimmer.
At blive “den næste bedste” kræver mere end highlight-reels. De skal levere på fem parametre, der direkte spejler Messi/Ronaldo-standarderne:
- Vedvarende topniveau
Kontinuitet over 8-10 sæsoner – også når træneren, taktikken eller klubben ændrer sig. - Kampafgørende i slutspil & landskampe
Champions League-knockout og EM/VM-kampe er lakmusprøven, hvor legender smedes. - Individuelle hædersbevisninger
The Best/FIFA-prisen og Ballon d’Or fungerer som konsensusbarometre. Gentagne top-3-placeringer er et must; trofæet i hånden er endemålet. - Udvidede præstationsmål
Ikke kun mål og assists, men også xG/xA, presintensitet, boldprogression og bidrag uden bold – metrikker, der gør deres indflydelse målbar på moderne vis. - Robusthed og restitution
Messi/Ronaldo holdt sig skadesfri trods ekstreme minut-totaler. Evnen til at absorbere kamp på kamp uden niveaudyk er fortsat en nøgleindikator (jf. mekanismerne beskrevet på Videnskab.dk).
Med andre ord: Det er ikke nok at score 40 mål én sæson eller vinde ét VM. For virkelig at trumfe Messi og Ronaldo skal næste generation kombinere konstante toppræstationer, centrale titler og en så unik spilidentitet, at de ændrer måden, vi taler fodbold på. Først da er spørgsmålet i overskriften ikke længere hypotetisk – men historisk realitet.
