Hvem trækker i trådene på Vejle Stadion? Siden pokalerne glimtede i 70’erne, har Vejle Boldklub været symbolet på stolte traditioner, lokal stolthed – og de seneste år også stormvejr uden for kridtstregerne. Fra moldovisk hovedaktionær og kaotiske transfervinduer til et pludseligt magtskifte i 2025, hvor 11 velhavende vejlenser slog sig sammen og købte klubben tilbage til byen, har én ting stået klart: Ejerskabet af VB er langt mere end kolde tal – det er identitet, følelser og fremtid.
I denne artikel løfter vi tæppet for det nye netværk af minkkonger, tyggegummi-arvinger og en tidligere anfører, som nu skal føre de rødblusede ind i en ny æra. Vi dykker ned i magtspillet bag kulisserne, de økonomiske muskler, governance-strukturen, den FCN-inspirerede sportsplan og de ubekendte, der stadig spøger.
Vil lokalt ejerskab blive redningsplanken, der sikrer permanent Superliga-status – eller venter endnu et kapitel i klubbens turbulente historie? Læs med, når vi dissekerer fakta, ambitioner og fremtidsscenarier for Danmarks mest vindende provinsklub.
Kort svar: Hvem ejer Vejle Boldklub i dag – og hvad lover de? (inkl. disclaimer og kildegrundlag)
Helt kort: Siden ejes Vejle Boldklub ikke længere af den moldoviske hovedaktionær Andrej Zolotko, men af 11 lokale investorer. Klubben oplyser, at de “ejer i fællesskab” og har forpligtet sig til
- økonomisk bæredygtig drift,
- permanent forankring i Superligaen og
- et markant socialt ansvar i Vejle og omegn.
I pressemeddelelsen – gengivet af DR – siger adm. direktør Henrik Tønder blandt andet:
“VB skal være lokalt forankret – men vi har også brug for et ejerskab, der kan og vil investere, når det er nødvendigt.”
Samtidig præsenterede klubben Mikkel Hemmersam (tidl. FC Nordsjælland) som ny sportsdirektør, fordi han – ifølge Tønder – er “blandt de absolut dygtigste sportslige ledere herhjemme” og kan sikre, at VB “sælger spillere for højere beløb end hidtil og maksimerer udbyttet af vores investeringer.”
TV 2 offentliggjorde samme dag navnene på de 11 investorer. Tidligere VB-anfører og Dan Cake-medejer Klaus Eskildsen bliver frontfigur, mens de øvrige – herunder tyggegummi-arvingerne Bagger-Sørensen og minkfamilien Pedersen – foretrækker at arbejde i kulissen.
Disclaimer: Oplysningerne bygger på offentligt tilgængelige kilder pr. 23-02-2026 (DR, TV 2 m.fl.). De præcise ejerandele er ikke offentliggjort og kan ændre sig. Artiklen er udelukkende informationsformidling og må ikke opfattes som finansiel eller juridisk rådgivning.
De 11 lokale investorer: Hvem er de – og hvorfor lige Vejle?
Medieomtalen fra TV 2 tegner billedet af en bredt sammensat, men tydeligt lokalt forankret ejerkreds på 11 personer. Fællesnævneren er stærke rødder i Vejle-området og en økonomisk ballast fra vidt forskellige brancher – industri, detailhandel, konsulentverden, fødevarer og landbrug. Nedenfor et kort portræt af hver investor og deres motivation for at engagere sig i VB.
-
Klaus eskildsen – kaptajnen, der aldrig slap klubben
Tidligere VB-anfører med 100+ Superliga-kampe (1995-2002) og mangeårig minoritetsaktionær. Siden 2025 er han ansigtet udadtil for den nye ejerkreds. Ifølge Vejle Amts Folkeblad er han den, der har lagt størst beløb på bordet. Kommercielt står han bag Dan Cake-koncernen, hvor han er medejer. Indtil ejerskiftet lå hans andel på knap 40 % – den præcise ejerandel nu kendes ikke offentligt.
-
Claus & steen bagger-sørensen – tyggegummi-arvingerne
Brødrene driver familie-selskabet Bagger-Sørensen & Co. A/S (arven efter Vejle Tyggegummifabrik > Dandy). Seneste årsregnskab viser en omsætning på ca. 1,4 mia. kr. og et resultat før skat på 176 mio. kr. De har i forvejen sat sig markant på bybilledet gennem Dandy Business Park og viderefører dermed faderens – Holger Bagger-Sørensens – gamle VB-engagement fra 1980’erne.
-
Preben holst nielsen – konsulenten med kapital
Senior partner i Implement Consulting Group (siden 2004) og ejer af investeringsselskabet Prebsi Invest ApS. Kendt i erhvervslivet for strategi- og transformationsopgaver; i VB-regi leverer han primært forretningsmæssig sparring og kontant kapital.
-
Henrik aarup – ventilkongen og de to sønner
TV 2 anfører både efternavnene Svendsen og Sørensen (inkonsistens i kilderne). Aarup var medstifter af Dansk Ventil Center (senere fusioneret med Armatec). Familien ejer i dag en større bid af Modu Valves A/S; sønnerne Magnus og Gustav Althof Aarup Svendsen hver med 20 % af holdingselskabet, som i 2023 kunne fremvise en egenkapital på 74 mio. kr. Aarup-familien ser ejerskabet som en kombination af lokalpatriotisme og brandingmulighed for deres industrivirksomhed.
-
Allan linck & jesper andresen – køkkenkæmperne
Makkerparret har bygget formuen op via fælles selskaber og ejer bl.a. HTH Køkken-butikker i Vejle, Horsens, Kolding og Næstved. De betragter VB som en platform til lokalt netværk og CSR-profilering, mens deres detailerfaring kan styrke klubbens fan- og sponsoroplevelse.
-
Tage & bjarne pedersen – pelsdynastiet
Tage Pedersen har i årtier været formand for Kopenhagen Fur og Dansk Pelsdyravlerforening. Familien Sole Gruppen producerede før branchenedlukningen 200.000+ minkskind årligt og stod ifølge Ekstra Bladet til over 100 mio. kr. i statslig erstatning. Tage var i 00’erne medejer og bestyrelsesmedlem i VB; sammen med broderen Bjarne markerer han nu et comeback for at “give tilbage til byen” og styrke klubbens sociale engagement.
Bemærk: Flere investorer ønsker lav profil, og hverken TV 2 eller klubben har offentliggjort nøjagtige procentfordelinger eller kapitalindskud. Det samlede billede viser dog en ejerkreds med betydelig finansiel slagkraft og stærke følelser for VB – et udgangspunkt, der skal omsættes til sportslig og økonomisk bæredygtighed.
Fra krisesommer til ejerskifte: Forløbet bag kulisserne i 2024–2025
Tidslinjen fra bundskræk til fornyet håb
Efteråret 2024: Røde alarmklokker på vejle stadion
- 0 point, 0 målscore-fordel, 0 ro – pr. 23. september 2024 havde Vejle Boldklub tabt samtlige ni første Superliga-kampe. (Tipsbladet).
- Trænerskifte: Ivan Prelec fik kniven efter runde 7; rumænske Mihai Teja overtog – men uden øjeblikkelig effekt.
- Nøglen til krisen ifølge Tipsbladet:
- Ejerens passivitet. Moldoviske hovedaktionær Andrej Zolotko og baglandet blev beskyldt for hverken at have kapital eller plan til at løfte klubben.
- Sommerens transferpolitik. Sportschef Marius Nicolae fik hård kritik:
- Salg/afgange af profiler – bl.a. Nathan Trott og German Onugkha til FCK.
- En potentiel rekordhandel på Oliver Provstgaard til Lecce faldt til jorden.
- Erstatninger ramte ikke: Emmanuel Yeboah (leje fra Brøndby), plus indkøb fra Aberdeen, Aserbajdsjan og Almere havde “ingen nævneværdig effekt”.
- Paradoksal infrastruktur-investering. Klubben havde netop lagt “millioner” i et nyt træningsanlæg, hvilket gjorde den magre sportslige opfølgning endnu mere uforståelig.
Februar 2025: Lokale kræfter tager over
Den 12. februar 2025 kom vendepunktet: DR kunne med klubbens egen pressemeddelelse som bagtæppe annoncere, at VB “er tilbage på danske hænder”. Moldoviske Zolotko solgte hele posten til 11 lokale investorer, som lover:
- Økonomisk bæredygtighed – klubben skal drives i balance.
- Permanent Superliga-forankring.
- Socialt ansvar for byen og oplandet.
- Et “ejerskab der både kan og vil investere, når det er nødvendigt”, som adm. direktør Henrik Tønder formulerede det.
Hvem er de 11 – Og hvem træder frem?
TV 2 identificerede gruppen, der spænder fra tyggegummi-arvingerne Claus & Steen Bagger-Sørensen til minkproducent Tage Pedersen. Den tidligere VB-anfører Klaus Eskildsen – i forvejen storaktionær – blev udpeget som officielt ansigt udadtil, mens flere medejere ønsker diskret profil.
Bemærk: Tipsbladets analyse ovenfor er et øjebliksbillede fra efteråret 2024 – før ejerskiftet blev gennemført i 2025. Siden februar 2025 er klubben altså ejet af den lokale investorkreds.
Strukturen bag ejerskabet: Roller, governance og transparens
Ifølge DR’s gengivelse af klubbens pressemeddelelse blev hele aktieposten i februar 2025 overdraget til en samlet gruppering på 11 lokale investorer. VB understregede selv tre hovedelementer:
- Bæredygtig drift – klubben skal på sigt kunne leve af sine egne indtægter.
- Permanent Superliga-forankring – ingen flere elevatorår.
- Socialt ansvar – synlig værdi i Vejle-området via talent-, skole- og fritidsprojekter.
I TV 2’s dækning fremgår det, at tidligere anfører Klaus Eskildsen fungerer som “ansigtet udadtil”, mens de øvrige investorer foretrækker lav profil. Hverken eksakte ejerandele eller en fuld opdeling af stemmerettigheder er offentliggjort.
Governance – Hvordan ser et fodbold-a/s normalt ud?
Danske klubber organiserer sig typisk som et aktieselskab med tre lag:
- Generalforsamling / ejerkreds
Beslutter den overordnede retning, vælger bestyrelse og godkender regnskab. - Bestyrelse
Fastlægger strategi, risikorammer og ansætter direktionen. (VB har endnu ikke offentliggjort den fulde bestyrelsesliste efter ejerskiftet.) - Direktion & sportslig ledelse
Daglig drift og sportslig performance.
| Lag | VB’s kendte navne (pr. 23-02-2026) |
|---|---|
| Ejere | 11 lokale investorer, bl.a. Klaus Eskildsen (officiel talsmand) |
| Direktion | Henrik Tønder, administrerende direktør |
| Sportslig ledelse | Mikkel Hemmersam, sportsdirektør (tiltrådt 2025) |
Usikkerheder og næste skridt
- Der er ikke offentliggjort en detaljeret aktiefordeling.
- En fuld bestyrelses- og CVR-opdatering mangler stadig i offentlige registre.
- Klubben har varslet øget åbenhed om regnskaber og strategiske nøgletal; det bliver en lakmusprøve på, om de nye ejere lever op til løftet om transparens efter flere år med uro og udenlandsk ejerskab.
Forfatterens anbefaling: følg kommende årsrapporter, generalforsamlingsreferater og officielle VB-opdateringer tæt, og indføj nye fakta om bestyrelsesposter eller ændrede ejerandele, så snart de publiceres.
Sportslig strategi under de nye ejere: Hemmersam-effekten og en FCN-inspireret model
Da Mikkel Hemmersam 12. februar 2025 blev præsenteret som ny sportsdirektør, var signalet fra både den nyetablerede ejerkreds og direktør Henrik Tønder krystalklart: Vejle Boldklub skal styres efter samme principper, som har løftet FC Nordsjælland fra talentfabrik til eksportmaskine. Hemmersam kommer netop fra FCN-miljøet og beskrives af Tønder som “blandt de absolut dygtigste sportslige ledere i Danmark” (DR).
“VB skal være bæredygtig på flere områder – både økonomisk og sportsligt. Vi skal kunne sælge spillere for højere beløb end hidtil, maksimere udbyttet af den investering vi allerede har foretaget i den sportslige afdeling, og så kræver det et stærkt ejerskab, der kan og vil investere, når det er nødvendigt.”
Hvorfor en fcn-model?
- Talentudvikling som kerneforretning – skabe kontinuerlig pipeline af egne spillere.
- Data- og analysetung scouting – minimere fejlskud i rekrutteringen.
- Kontrollerede, timede salg – maksimere transferindtægter og plads til nye talenter.
- Klub-DNA & lokal forankring – fastholde Vejle-identiteten trods salgsstrategi.
Læring fra krisesommeren 2024
Tipsbladets status fra september 2024 (Tipsbladet) dokumenterede et mareridt af:
- Uerfarne eller for sent hentede erstatninger for nøgler som Nathan Trott og German Onugkha.
- Manglende sportsdirektør-power til at lukke store salg (fx Oliver Provstgaard til Lecce) og hente kvalitet ind.
- 9 nederlag i sæsonens 9 første kampe trods millioner investeret i nyt træningsanlæg.
Fremover forventes Hemmersam at orkestrere en helhed, hvor rekruttering, udvikling og salg hænger logisk sammen – og hvor akutte huller i truppen lukkes på forkant, ikke på bagkant.
Konkret arbejdsplan 2025-2028
- Scouting-setup: Udvide netværket i Skandinavien, Balkan & Vestafrika. FCN-inspireret brug af performance-data og “second-scout”-model (lokale spottere + central analyse).
- Data & analytisk understøttelse: Implementere fælles database for akademi, førstehold og medical for hurtigere beslutninger.
- Kontraktstyring: Klar exit-plan for profiler min. 18 mdr. før kontraktudløb; øge andelen af incitamentsbaserede aftaler.
- Brobygning til akademiet: Fast track for 2-3 U-transfers hvert år; delte træningsprincipper og spillestil helt ned til U13.
- Videresalgsklausuler: Sigt på 15-25 % ved store salg for at sikre passiv fremtidig indtjening.
- Timet exit for nøglespillere: Maksimere prisen men kun sælge efter at erstatningen er klar, ikke omvendt.
Med andre ord: Hemmersam skal omdanne den voldsomme investeringsvilje, de nye ejere har signaleret, til gentagne transfer-successer kombineret med en bæredygtig Superliga-placering. Lykkes det, kan Vejle igen blive kendt for at forme – og sælge – stjerneskud snarere end at mistet dem for småpenge.
Penge, principper og lokal forankring: Hvad ved vi om økonomien?
Når man skærer gennem fansnakken og de store visioner, er der tre økonomiske holdepunkter, som tegner Vejle Boldklubs nye virkelighed: bæredygtighed som princip, lokal kapital som motor og en erkendelse af, at millioninvesteringer i mursten ikke vinder kampe alene.
1. Dr: Bæredygtighed som ledestjerne
I klubbens egen pressemeddelelse – gengivet af DR – slås det fast, at ejerkredsen vil drive VB »økonomisk bæredygtigt med overskud på flere fronter«. Henrik Tønder pointerer, at fodboldklubben er en kulturinstitution, som kræver »et ejerskab, der kan og vil investere, når det er nødvendigt«, men uden at sætte regnearket over klubbens langsigtede trivsel. Med andre ord: Superliga-overlevelse skal ikke købes med risikable lån, men sikres gennem en transfers- og talentstrategi, der matcher pengestrømmen.
2. Tv 2: Kapitalstyrken bag de røde trøjer
TV 2’s kortlægning af de 11 investorer giver et solidt fingerpeg om, hvor rummelig pengekassen potentielt er:
- Bagger-Sørensen & Co. A/S (tyggegummi-arvingerne) omsatte senest for knap 1,4 mia. kr. med et resultat før skat på 176 mio. kr.
- Henrik Aarup-familien (Modu Valves m.m.) havde i 2023 en egenkapital på 74 mio. kr.
- Tage & Bjarne Pedersen (Sole-Gruppen, mink) står ifølge Ekstra Bladets beregninger til statslig erstatning på >100 mio. kr.
- Detail-duoen Linck/Andresen driver fire HTH-butikker i Trekantområdet – en forretningsmodel med stabile cashflows.
- Dan Cake-kapitalen via Klaus Eskildsen, der ifølge Vejle Amts Folkeblad har »investeret mest« blandt de nye.
Summen er et økonomisk kludetæppe af traditionel industri, detailhandel, fødevarer og konsulentpenge – alle med rødder i eller omkring Vejle. TV 2 bemærker samtidig, at de fleste investorer ønsker en lav profil, hvilket kan forklare de manglende oplysninger om eksakte procentfordelinger og indskud.
3. Tipsbladet: Når mursten skal omsættes til point
Som Tipsbladet mindede om i den kriseramte efterårssæson 2024, havde den tidligere ejer allerede kastet millioner efter et nyt træningsanlæg. Alligevel kollapsede sportsresultaterne, fordi truppen ikke blev forstærket i tide. Pointen er klar: anlægsinvesteringer er kun første halvleg. Det dyre græs og de flotte topmoderne bygninger skal matches af et professionelt scouting- og salgsset-up – præcis det mandat, den nye sportsdirektør Mikkel Hemmersam har fået.
Foreløbig konklusion
VB’s nye ejere synes at kombinere kapitalstyrke med en bæredygtig driftsfilosofi. Klubbens egen kommunikation lover overskud på bundlinjen – både økonomisk og socialt – men den virkelige test bliver, om pengene omsættes til retur på grønsværen. Over de næste regnskabs- og transfervinduer vil vi få de første håndfaste indikatorer.
Note/disclaimer: Alle tal er hentet fra sekundære kilder pr. 23-02-2026 og kan være afrundede eller forældede. Eksakte ejerandele og kapitalindskud er ikke offentliggjort. Afsnittet er udelukkende informationsformidling – ikke finansiel, skattemæssig eller juridisk rådgivning.
Hvad betyder ejerskabet for VB’s identitet og fremtid? Scenarier 2026–2030
Vejle Boldklub er ikke » bare « endnu en Superligaklub – den er et stykke levende danmarkshistorie. Siden stiftelsen i 1891 har klubben løftet fem danmarksmesterskaber, seks pokaltitler og som kronen på værket to Doubles (1958 og 1972). De røde trøjer har været faste siden 1911, og der er blevet spillet bold på Vejle Stadion – i dag Vejle Stadion / VB Parken – siden 1922. Når en ejerkreds med rødder i byens erhvervsliv overtager styringen, rækker det derfor langt ud over bundlinjen; det handler om lokal identitet, sammenhængskraft og en fodboldkultur, der har fostret navne som Allan Simonsen og Thomas Gravesen.
Det nye lokale ejerskab er på papiret ideelt matchet med klubbens DNA – et fællesskabsprojekt, hvor byen, erhvervslivet og fansene trækker i samme retning. Men hvordan forplanter det sig i praksis frem mod 2030?
- 1) Sportslig stabilisering i Superligaen
Med sportsdirektør Mikkel Hemmersam som strategisk motor er målet at sætte en stopper for elevator-tilværelsen. Han kommer fra FCN-miljøet, hvor kontinuitet og talentudvikling er kerneværdier. Skal VB lykkes, kræver det mindst to sammenhængende sæsoner i landets bedste række, før ambitionerne kan skrues mod top-6. Et første pejlemærke bliver, om truppen i 2026/27-sæsonen kan holde sig fri af nedrykningsslutspillet. - 2) Transferbalance: dyrere salg – smartere indkøb
Hemmersam skal vende et minus på transferkontoen til et nettobidrag. Opskriften er kendt fra FCN: opgraderet scouting, tidlig kontraktstyring og kontrollerede exit-punkter. Lykkes VB med at sælge profiler i 25-40 mio. kr.-klassen hvert andet år – og samtidig erstatte dem fra akademiet eller lavpris-markeder – kan klubben over tid blive selvfinansierende. - 3) Dialog og socialt ansvar
Ejerkredsen har i pressemeddelelsen (DR, 12.02.2025) lovet, at klubben skal være »forankret i lokalsamfundet« med særligt fokus på børn, unge og udsatte grupper. Fansene vil måle dem på konkrete initiativer: gratis fodboldskoler, skolepartnerskaber og synlige investeringer i breddefodbolden omkring Vejle Fjord. - 4) Governance og transparens
Efter flere år med udenlandsk hovedaktionær er tillid blevet en hård valuta. Regelmæssige regnskabs-briefings, åbne Q&A-møder og en bestyrelsesstruktur, hvor roller og kompetencer meldes klart ud, bliver afgørende. Det er her, de lokale ejere kan differentiere sig positivt – eller gentage tidligere tiders kommunikationsvakuum. - 5) Infrastruktur
Millioninvesteringen i nyt træningsanlæg (2023/24) giver VB et solidt fundament, men stadionoplevelsen halter bagud i Superliga-målestok. Beslutningen om renovering eller ny stadionløsning forventes senest i 2027, hvis klubben skal udnytte publikums- og kommercielt potentiale. Samtidig skal anlægget udnyttes 360° med kvindefodbold, e-sport, events og konferencer. - 6) Risikofaktorer
- Sportslige udsving i en økonomisk presset liga
- Ukendte ejerandele/kapitalindskud – giver det uro, hvis nogle trækker sig?
- Investor-tålmodighed versus nødvendig reinvestering
- Skærpet konkurrence fra klubber med større internationale netværk
Det er værd at huske, at DR kunne berette om udenlandsk interesse, men at klubben valgte de lokale kræfter. Beslutningen signalerer, at værdier trumfer hurtige penge – men den forpligter også: falder resultaterne, vil spørgsmålet lyde, om et internationalt konsortium havde kunnet levere mere kapital og hurtigere sportslig fremdrift.
Tegn at holde øje med (2026-2030)
- Sportslig kurve over de næste to-tre transfervinduer (top-6 eller overlevelseskamp?)
- Antal og størrelse på salgsklausuler / videresalg – indikation af transferstrategiens effektivitet
- Debutanter fra akademiet pr. sæson og minutter spillet
- Omsætning, egenkapital og gældsniveau i kommende årsregnskaber
- Konkret fan- og lokalsamfundsengagement: Hvor meget af budgettet øremærkes CSR-projekter?
- Fremdrift på stadion- og anlægsfronten – projektplan senest 2027?
Lykkes den lokale ejerkreds med at balancere økonomi, identitet og sport, kan VB igen blive en fast top-6-kandidat og et flagskib for fodbold i Danmark. Mislykkes eksperimentet, risikerer klubben endnu en omgang yo-yo mellem Superligaen og NordicBet Ligaen. De næste fire sæsoner bliver derfor definerende for arven fra 2025-ejerskiftet.
