
Hobro IK
Grundlagt: 1913
Liga: 1. Division
Placering: #7
Hjemmebane
DS Arena
Amerikavej 9A, Hobro
Kapacitet: 6600
Overflade: Græs

Hobro IK Kampe
Her kan du se kampprogrammet for Hobro IK i år.
Hobro IKKommende Kampe
Runde 2


Runde 3


Runde 4


Runde 5


Runde 6


Runde 7


Runde 8


Runde 9


Runde 10


Runde 11


Runde 12


Runde 13


Runde 14


Runde 15


Runde 16


Runde 17


Runde 18


Runde 19


Runde 20


Runde 21


Runde 22


Hobro IKFærdigspillede Kampe
Runde 1


Hobro IK Stillinger
Her kan du se Hobro IKs 1. Division stilling. Hobro IK ligger lige nu på 7 plads i 1. Division stillingen.
# | Hold | K | V | U | T | + | − | ± | P | Form |
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
1 |
![]() |
32 | 18 | 11 | 3 | 69 | 35 | 34 | 65 |
|
2 |
![]() |
32 | 20 | 4 | 8 | 65 | 30 | 35 | 64 |
|
3 |
![]() |
32 | 15 | 6 | 11 | 49 | 48 | 1 | 51 |
|
4 |
![]() |
32 | 14 | 8 | 10 | 36 | 28 | 8 | 50 |
|
5 |
![]() |
32 | 12 | 9 | 11 | 33 | 35 | -2 | 45 |
|
6 |
![]() |
32 | 13 | 2 | 17 | 52 | 56 | -4 | 41 |
|
Hobro IK Spillere sæsonen 25/26
Her er alle 29 spillere på Hobro IKs hold i 25/26, til både 1. Division og andre turneringer som Hobro IK er med i:

Andreas Søndergaard
Goalkeeper
Trøje #1
Jonas Dakir
Goalkeeper
Trøje #25
Joachim Andersen
Goalkeeper
Trøje #50
Oliver Dorph
Defender
Trøje #4
Marius Jacobsen
Defender
Trøje #12
Frederik Nielsen
Defender
Trøje #13
Christian Enemark
Defender
Trøje #15
Emil Jensen
Defender
Trøje #18
Max Nielsen
Defender
Trøje #22
Mikkel Kristensen
Defender
Trøje #25
Rasmus Johansen
Defender
Trøje #26
Lukas Klitten
Defender
Trøje #27
Nikolai Ankerstjerne
Defender
Trøje #44
Frederik Mortensen
Midfielder
Trøje #6
Mikkel Pedersen
Midfielder
Trøje #8
Villads Rasmussen
Midfielder
Trøje #10
Zander Hyltoft
Midfielder
Trøje #17
Théo Hansen
Midfielder
Trøje #26
Vedad Halilović
Midfielder
Trøje #42
Alexander Nathan
Midfielder
Trøje #43
Valdemar Schmølker
Midfielder
Trøje #43
August Bryld
Midfielder
Trøje #47
Oliver Klitten
Attacker
Trøje #7
Søren Andreasen
Attacker
Trøje #9
Jens Rasmussen
Attacker
Trøje #15
Oscar Meedom
Attacker
Trøje #16
Marco Bruhn
Attacker
Trøje #23
Magnus Rosengreen
Attacker
Trøje #37
Mikkel Boye
Attacker
Trøje #40Hobro IK Historie og Info
Hobro Idræts Klub – eller blot Hobro IK – er et af de mest interessante og omtalte fænomener i nyere dansk fodboldhistorie. Ikke fordi klubben traditionelt har besiddet de største budgetter, det mest spektakulære stadion eller en tilskuerbase på niveau med de største byers, men netop fordi den på trods af beskedne forudsætninger igen og igen har overvundet oddsene. I en tid, hvor professionaliseringen af dansk fodbold kun ser ud til at accelerere, står Hobro som et billede på, hvordan lokalt engagement, ihærdighed og talentudvikling kan række forbavsende langt, når alle led i organisationen trækker i samme retning.
Klubben blev stiftet i sommeren 1913 og har således mere end et århundredes erfaring i bagagen. Store dele af eksistensen har klubben tilbragt i de regionale turneringer og de lavere nationale rækker under Jydsk Boldspil-Union (DBU Jylland). Alligevel er Hobro IK i dag kendt i hele landet, ikke mindst på grund af den sensationelle oprykning til Superligaen i 2014 og den efterfølgende overraskende syvendeplads i debutsæsonen 2014/15. Historien om Hobro IK er dermed ikke blot fortællingen om en fodboldklub i en nordjysk stationsby; det er også historien om robusthed, solidaritet og en vilje til at tænke nyt.
I denne leksikonartikel gennemgås Hobro IK’s udvikling fra de allerførste uofficielle kampe på byens markedsplads til nutidens professionelle dagligdag på DS Arena. Alle oplysninger er baseret på offentlig tilgængelige og verificerbare kilder, og der indgår udelukkende begivenheder, der lader sig dokumentere. Hvor data ikke foreligger, nævnes dette eksplicit, så læseren får et fuldt overblik over både de kendte og de endnu uudforskede aspekter af klubben.
Klubbens identitet og grundlæggende fakta
Navn, stiftelse og tilhørsforhold
Hobro IK blev officielt grundlagt den 13. juni 1913 under navnet Hobro Idrætsforening efter et indledende møde blandt lokale unge den 27. maj samme år. I slutningen af 1920’erne fusionerede foreningen med den nystiftede Hobro Boldklub, og det nye navn Hobro Idræts Klub slog igennem som den samlede betegnelse. I dag anvendes kortformen Hobro IK eller blot HIK, især i fodboldsammenhæng.
Klubben er medlem af DBU Jylland, hvilket betyder, at alle turneringshold er underlagt Jydsk Boldspil-Unions regulativ. Gennem størstedelen af foreningens virke har Hobro konkurreret i de jyske serier og de lavere nationale divisioner, men siden årtusindskiftet har førsteholdets bekendtskab med de øverste rækker ændret klubbens profil markant.
Geografisk placering
Hobro er en stationsby beliggende ved Mariager Fjord i det nordlige Jylland. Byen er administrativt en del af Mariagerfjord Kommune og er kendt for sin maritime historie, sine stejle bakker og som porten til Himmerland. Når DS Arena fyldes til bristepunktet, er det hamrende tydeligt, at Hobro IK er lagt over i byens pulsslag, og at klubbens fodboldmæssige fremgang har haft en mærkbar indflydelse på lokalsamfundets sammenhold.
Turneringstilknytning og aktuelle status
Siden sæsonen 2020/21 har Hobro IK igen konkurreret i den næstbedste række, 1. Division, efter nedrykningen fra Superligaen i sommeren 2020. Klubben har som erklæret strategi at etablere sig solidt i toppen af 1. Division med et langsigtet fokus på talentudvikling og en bæredygtig økonomi.
Stadion og faciliteter
Fra markedsplads til DS Arena
Der er sket meget, siden Hobro IK’s førstehold i 1910’erne spillede på græsarealet ved Vilhelmsminde. Da den primitive bane på byens markedsplads viste sig ubrugelig til seriøse kampe, etablerede klubben i 1920’erne en plads på Vester Allé – i folkemunde kaldet ”mudderbanen”. I begyndelsen af 1930’erne flyttede man til et anlæg nær Rosendal, hvor holdet holdt til i et kvart århundrede.
I 1958 åbnede Hobro Stadion på Ledsagers Jorde nær Østerskoven – et skridt, der sammenfaldt med DBU Jyllands modernisering af turneringsstrukturen. Siden 1958 har området været omdrejningspunktet for klubbens hjemmebanekampe. Stadionanlægget hedder i dag DS Arena og har igennem årene gennemgået moderniseringer, så det lever op til divisionsfodboldens krav.
Tilskuerrekorder
Den officielle tilskuerrekord på DS Arena blev sat den 16. marts 2015, da 6.596 tilskuere overværede Hobro IK besejre AaB 1-0 på et mål af Mads Hvilsom. Rekorden er illustrativ for den folkelige opbakning, klubben oplevede under sin debut i Superligaen.
Andre anlæg og træningsfaciliteter
Der foreligger ikke fuldt offentliggjorte data om klubbens træningsbaner, omklædningsforhold eller supplerende faciliteter. Det kan således konstateres, at DS Arena er den primære hjemmebane siden 1958, mens detaljerne om øvrige træningslokationer ikke er beskrevet i åbne kilder.
Historisk kronologi
Etablering og pionerår (1913-1958)
Efter stiftelsen i 1913 udviklede klubben sig langsomt men støt. De skiftende hjemmesteder vidner om en periode, hvor organiseret fodbold endnu var i sin barndom i lokalsamfundet, og hvor baneforholdene ofte var afhængige af lokale ildsjæles velvilje. Flytningen til Rosendal i begyndelsen af 1930’erne markerede et mere stabilt kapitel, som varede i 25 år.
Åbningen af Hobro Stadion i 1958 skete i en tid, hvor Jydsk Boldspil-Union justerede sine serier. Resultatet var, at Hobro IK’s førstehold kom i Serie I og reserveholdet i Serie II. Dermed var klubbens organisatoriske fundament blevet styrket, og faciliteterne var på niveau med datidens normer i dansk provinsfodbold.
Pokalsensation og nedtur (1961-1989)
Et tidligt højdepunkt kom i 1961, da Hobro IK nåede ottendedelsfinalen i DBU’s landspokalturnering og fik besøg af B 1909. Trods et 1-11-nederlag foran 1.912 tilskuere indskrev kampen sig i historien som klubbens første større publikumstræffer, ikke mindst fordi modstanderen stillede med flere landsholdsspillere.
Midt i 1970’erne faldt resultaterne drastisk. Klubben endte i Serie III og kæmpede samtidig med alvorlige økonomiske vanskeligheder. En rente- og afdragsfri kommunegaranti, udskiftning i bestyrelsen og oprettelsen af et økonomisk tilsyn reddede Hobro IK igennem krisen. Dette finansielle pivotpunkt var med til at sikre, at klubben bestod og gradvist kunne vende tilbage til Jyllandsserien i slutningen af 1980’erne.
Nærkontakt med divisionsfodbolden (1999-2010)
Fundamentet til Hobro IK’s senere successer blev lagt, da U-19 mandskabet i 1999 vandt 1. Divisionsmesterskabet for ungdom. Spillerne fra dette kuld – herunder brødrene Lars og Mads Justesen samt brødrene Peter og Martin Thomsen – kom til at spille en nøglerolle i seniortruppen de efterfølgende år.
Oprykningen til den nationale 2. Division fulgte i 2005, og i sæsonen 2009/10 kulminerede en stærk periode, da Hobro IK blev nummer to i 2. Division Vest. En playoff-duel mod B 93 endte sammenlagt 5-1 til Hobro på mål af blandt andre Kasper Fisker, Mark Vestergaard og Anders Syberg. Dermed kunne Hobro IK for første gang stille op i 1. Division fra 2010/11-sæsonen.
Det sensationelle Superligaeventyr (2010-2015)
Fire sæsoner blev det til i 1. Division. I 2012/13 reddede man livet i næstsidste spillerunde, men allerede året efter – sæsonen 2013/14 – tog klubben det afgørende spring og blev nummer to, kun overgået af Silkeborg. Det var ifølge flere medier en af de mest overraskende oprykninger i dansk fodbolds historie.
Debuten i Superligaen 2014/15 var ikke mindre sensationel: Første kamp gav en 2-1-sejr ude over OB, og inden for de to næste runder nedlagde Hobro både Brøndby IF med 2-0 på hjemmebane og de regerende mestre FC København med 3-0 i Parken. Sæsonen endte med en syvendeplads og 43 point – et stærkt resultat for en oprykker på et budget, der lå i bunden af rækken.
Op- og nedture (2015-2020)
Sæsonen 2015/16 blev mindre vellykket, og klubbens placering i bunden af Superligaen udløste nedrykning. Forud for dette havde Hobro IK i november 2015 ansat den erfarne Ove Pedersen som cheftræner i et forsøg på at vende tidevandet. Efter nedrykningen fulgte en sæson i 1. Division, hvor Thomas Thomasberg tiltrådte som cheftræner midtvejs. Under hans ledelse vandt Hobro IK 1. Divisionsmesterskabet i 2016/17 og rykkede straks op igen.
Thomasberg sikrede overlevelse i Superligaen, men i juni 2018 gik turen videre til Randers, og assistenttræner Allan Kuhn overtog roret. I starten af 2019 blev han afløst af Peter Sørensen, som i maj samme år styrede Hobro uden om nedrykning via en 3-0-sejr samlet over Vejle i playoff. Den næste sæson blev dog kritisk; Hobro endte sidst med 23 point og måtte i 2020 endnu en gang ned i 1. Division.
Seneste udvikling (2021- )
Efter en kort interim-periode under assistenttræner Michael Kryger valgte bestyrelsen i juni 2021 at ansætte klubbens tidligere anfører Martin Thomsen som cheftræner på en treårig aftale. Resultaterne har siden været stabile med placeringer i midterfeltet af 1. Division, mens fokus har ligget på udviklingen af egne talenter og en konsolidering af økonomien.
Sportslige resultater og meritter
Titler og trofæer
Turnering | Titel | Sæson |
---|---|---|
Danish 1st Division | Mester | 2016-17 |
Danish 1st Division | 2. plads (opr. | 2013-14 |
Danish 2nd Division Vest | 2. plads (playoff-opr.) | 2009-10 |
U-19 1. Division (ungdom) | Mester | 1999 |
Udvalgte sæsonhøjdepunkter
- 2014/15: Overraskende syvendeplads i Superligaen med sejre over OB, Brøndby og FC København i de første tre runder.
- 2009/10: Playoff-sejr over B 93 på samlet 5-1 sendte Hobro IK op på næstbedste niveau for første gang.
- 1961: Ottendedelsfinale i landspokalturneringen mod B 1909, en kamp der trak 1.912 tilskuere til Hobro.
Statistik og klubrekorder
Individuelle rekorder
Rekord | Indehaver | Notat |
---|---|---|
Flest førsteholdskampe | Mads Justesen | 340 kampe (rekord sat 16. okt. 2016, karrieren sluttet 2018) |
Flest kampe (tidligere rekord) | Steen Juulsgaard | 310 kampe |
Flest ligamål (prof. æra) | Pål Alexander Kirkevold | 43 mål (2015-2021) |
Flest mål i én Superligasæson | Pål Alexander Kirkevold | Topscorer 2017-18 |
Højeste transferindtægt | Richmond Gyamfi | €1,2 mio. til AGF (2024) |
Holdrekorder
Rekordtype | Tal | Modstander / Dato |
---|---|---|
Højeste tilskuertal | 6.596 | vs. AaB, 16. marts 2015 |
Største sejr (prof. æra) | 7-0 (ude) | vs. Lyseng, DBU Pokalen, september 2020 |
Organisation og ledelse
Bestyrelse og administration
Klubbens daglige drift ledes af en valgt bestyrelse under Hobro Idræts Klub. Sportsdirektørposten har siden midten af 00’erne været stærkt præget af Jens Hammer Sørensen, der i 2005 gik ind i projektet med et mål om at føre Hobro op i den professionelle del af dansk fodbold. Detaljer om den resterende ledelsesstruktur er ikke offentligt tilgængelige.
Cheftrænere siden 2002
En fuldstændig liste er ikke offentliggjort, men følgende navne er dokumenteret som ansvarlige for førsteholdet i perioden:
- Ove Pedersen – ansat november 2015
- Thomas Thomasberg – tiltrådte midtvejs i 2016/17
- Allan Kuhn – juni 2018 til februar 2019
- Peter Sørensen – februar 2019 til februar 2021
- Michael Kryger – interim, forår 2021
- Martin Thomsen – fra juni 2021 (aktuel)
Spillertrup og talentudvikling
Aktuel førsteholdstrup
Der foreligger ikke en fuld offentlig liste over spillertruppen pr. 21. marts 2025. Klubben har dog et registreret mandskab i 1. Division under DBU, og spillerne følger FIFA’s nationalitetsregler. Flere spillere kan således have dobbelt statsborgerskab.
Udlejede spillere
Detaljer om aktuelle lejeaftaler er ikke tilgængelige i de anvendte kilder. Det faktum, at klubben arbejder aktivt med udlejning, indikerer en bevidst strategi om at give yngre spillere kamperfaring.
Ungdomssektor
Talentarbejdet har længe været en hjørnesten i Hobro IK. Det klareste bevis er U-19-holdets nationale triumf i 1999, hvor en hel generation – inklusive Lars og Mads Justesen – markerede sig. Hobro bygger fortsat på denne filosofi og prioriterer akademimodellen som vejen til både sportslig og økonomisk bæredygtighed.
Fankultur og lokal opbakning
Hobro IK’s tilskuerrekord på 6.596 vidner om, at byens borgere bakker kraftigt op, når store kampe står for døren. Dog eksisterer der ingen officielle data om organiserede fangrupperinger eller supporterklubber i de anvendte kilder. Det, der kan konstateres, er, at succeserne i 2014 og 2017 skabte et momentum, som trak hele Mariagerfjord-egnen med ind i fortællingen om klubben.
Økonomi og sponsorater
Hobro IK’s økonomiske historie er præget af forsigtighed og krisestyring. Krisen i midten af 1970’erne, hvor et rente- og afdragsfrit lån fra kommunen reddede klubben, er velbeskrevet. I nutiden har salg af spillere som Richmond Gyamfi til AGF i 2024 for €1,2 mio. tilført betydelige midler. Yderligere detaljer om tv-aftaler, sponsorer eller budgetter fremgår ikke af de åbne kilder.
Spillestil og sportslig filosofi
Selv om ingen systematisk beskrivelse af Hobro IK’s taktiske koncepter foreligger i de tilgængelige kilder, anerkender flere kommentatorer klubbens disciplin og evne til at ”overpræstere” i forhold til de økonomiske rammer. Syvendepladsen i Superliga-debuten blev af samtiden forklaret med en stærk organisation, stor arbejdsmoral og en omstillingsparat spillestil.
Sammenfatning og fremtidsperspektiver
Hobro IK har i løbet af lidt over hundrede år gennemlevet alt fra ydmyge hobbyforhold til intense Superliga-brag mod landets største klubber. Oprykningerne i 2014 og 2017 står som milepæle, der har cementeret klubbens ry for at skabe resultater, ingen havde troet mulige. På trods af nedrykningerne i 2016 og 2020 synes fundamentet i dag mere solidt end tidligere, understøttet af en stærk ungdomssektor og en ledelse, der lægger vægt på langsigtet udvikling frem for kortsigtede satsninger.
Fremtiden for Hobro IK afhænger af, i hvor høj grad klubben kan fastholde og udbygge sin talentpipeline, bevare de økonomiske tøjler stramme og samtidig omsætte den lokale begejstring til fortsat høj tilskueropbakning. Hvis historien er nogen indikator, vil Hobro IK fortsat være i stand til at overraske – ikke nødvendigvis gennem store armbevægelser, men gennem fortsat hårdt arbejde og stærk forankring i det nordjyske bagland.
Dermed står Hobro IK ikke kun som et eksempel på solide sportslige resultater; klubben fungerer tillige som case-study i, hvordan moderne dansk fodbold kan rumme både millionbudgetterede hovedstadsklubber og dedikerede lokalforeninger med et stadion ved skovbrynet. Hobro IK’s fortælling er langt fra slut, men de første kapitler er allerede blevet en del af dansk fodbolds kollektive hukommelse.