1. Division
- Sæson: 25/26
- Første kamp: 18/07-2025
- Sidste kamp: 22/03-2026
- Antal hold: 12
- Fører: Hillerød Fodbold
- Runder i alt:
- Runder spillet:
1. Division Stillinger
Her kan du se de aktuelle 1. Division stillinger for sæsonen 25/26.
1. Division Stillingerne er sidst opdateret: 2025-10-12 03:13:02 +0200
På førstepladsen er Hillerød Fodbold med 23 point, efterfulgt af Lyngby Boldklub på andenpladsen med 22 point, og Hvidovre IF på tredjepladsen med 20 point.
På de 3 nederste pladser i 1. Division stillingen finder vi Hobro IK på 10. pladsen med 11 point, efterfulgt af HB Køge på 11. pladsen med 10 point, og Middelfart på sidstepladsen med 8 point.Du kan se hele tabellen med 1. Division stillinger for alle 12 hold i 1. Division stillingen herunder:
| # | Hold | K | V | U | T | + | − | ± | P | Form |
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| 1 |
Hillerød Fodbold
|
12 | 7 | 2 | 3 | 20 | 16 | 4 | 23 |
|
| 2 |
Lyngby Boldklub
|
12 | 6 | 4 | 2 | 24 | 13 | 11 | 22 |
|
| 3 |
Hvidovre IF
|
12 | 5 | 5 | 2 | 17 | 14 | 3 | 20 |
|
| 4 |
AC Horsens
|
12 | 5 | 4 | 3 | 13 | 9 | 4 | 19 |
|
| 5 |
Kolding IF
|
12 | 5 | 3 | 4 | 16 | 13 | 3 | 18 |
|
| 6 |
AaB
|
12 | 5 | 2 | 5 | 20 | 15 | 5 | 17 |
|
| 7 |
B 93
|
12 | 5 | 2 | 5 | 15 | 19 | -4 | 17 |
|
| 8 |
Aarhus Fremad
|
12 | 4 | 4 | 4 | 21 | 16 | 5 | 16 |
|
| 9 |
Esbjerg fB
|
12 | 5 | 1 | 6 | 14 | 17 | -3 | 16 |
|
| 10 |
Hobro IK
|
12 | 2 | 5 | 5 | 13 | 21 | -8 | 11 |
|
| 11 |
HB Køge
|
12 | 3 | 1 | 8 | 12 | 23 | -11 | 10 |
|
| 12 |
Middelfart
|
12 | 1 | 5 | 6 | 11 | 20 | -9 | 8 |
|
1. Division Kampe
Her kan du se hele kampprogrammet for med alle 1. Division kampe i sæsonen 25/26.
1. Division kampe spilles fra 18/07-2025 til 22/03-2026.
Der er spillet 12 1. Division kampe indtil videre, og 10 1. Division kampe mangler stadig at blive spillet.
Se hele 1. Division kampprogrammet herunder med både spillede og fremtidige runder herunder:
Kommende 1. Division Kampe
Runde 13
Esbjerg fB
HB Køge
B 93
Hillerød Fodbold
Middelfart
Lyngby Boldklub
Runde 14
Hvidovre IF
Kolding IF
B 93
AaB
Hobro IK
Aarhus Fremad
Runde 15
AC Horsens
Aarhus Fremad
Hillerød Fodbold
Middelfart
Lyngby Boldklub
Esbjerg fB
Runde 16
Hobro IK
HB Køge
Kolding IF
B 93
Hvidovre IF
Esbjerg fB
Runde 17
Hobro IK
Lyngby Boldklub
AaB
Middelfart
Aarhus Fremad
AC Horsens
Runde 18
B 93
Hillerød Fodbold
Hvidovre IF
HB Køge
AC Horsens
Kolding IF
Runde 19
AaB
Esbjerg fB
Hobro IK
Lyngby Boldklub
Aarhus Fremad
B 93
Runde 20
AaB
AC Horsens
HB Køge
Kolding IF
Hillerød Fodbold
Middelfart
Runde 21
Esbjerg fB
Hobro IK
Lyngby Boldklub
Hvidovre IF
Aarhus Fremad
B 93
Runde 22
AaB
AC Horsens
HB Køge
Kolding IF
Hillerød Fodbold
Middelfart
Færdigspillede 1. Division kampe
Runde 12
AaB
AC Horsens
Kolding IF
Aarhus Fremad
Middelfart
Hvidovre IF
Runde 11
HB Køge
B 93
Hillerød Fodbold
Lyngby Boldklub
Hobro IK
Esbjerg fB
Runde 10
Aarhus Fremad
Hvidovre IF
Middelfart
AC Horsens
AaB
Lyngby Boldklub
Runde 9
Hobro IK
B 93
HB Køge
Kolding IF
Hillerød Fodbold
AaB
Runde 8
Aarhus Fremad
Hvidovre IF
Kolding IF
Middelfart
AC Horsens
Esbjerg fB
Runde 7
AaB
Lyngby Boldklub
B 93
Hillerød Fodbold
Middelfart
Hobro IK
Runde 6
Esbjerg fB
Lyngby Boldklub
HB Køge
Hvidovre IF
Hobro IK
Aarhus Fremad
Runde 5
AaB
Hvidovre IF
B 93
Kolding IF
Hillerød Fodbold
Middelfart
Runde 4
Hobro IK
Aarhus Fremad
Esbjerg fB
AC Horsens
Lyngby Boldklub
HB Køge
Runde 3
AaB
Kolding IF
B 93
Aarhus Fremad
Middelfart
Hvidovre IF
Runde 2
HB Køge
AC Horsens
Lyngby Boldklub
Esbjerg fB
Hillerød Fodbold
Hobro IK
Runde 1
HB Køge
Hvidovre IF
Kolding IF
Hillerød Fodbold
AC Horsens
Esbjerg fB
1. Division Historie
1. Division udgør i dag det næsthøjeste trin i den danske fodboldpyramide og fungerer som den direkte fødekæde til Superligaen for de klubber, der går hele vejen gennem en lang sæson, hvor både professionalisme og ambitioner bliver sat på prøve. Ligaen, som af kommercielle grunde i øjeblikket bærer navnet Betinia Liga, samler 12 hold fra hele landet og har igennem årtierne udviklet sig i både struktur, navn, deltagerantal og sportsligt niveau. Samtidig har rækken en særlig plads i dansk fodbolds historie, fordi den indtil 1991 – altså før indførelsen af Superligaen – rummede landets absolut bedste klubber og derfor også var selve rammen om det nationale mesterskab.
Siden Superligaens etablering fungerer 1. Division som et blandet miljø, hvor fuldtidsprofessionelle organisationer møder semi-professionelle enheder, og hvor kampen om oprykning og frygten for nedrykning skaber en sæson, der næppe mangler dramatik. På strukturelt plan møder de 12 deltagende klubber hinanden to gange i grundspillet. Herefter deles tabellen i to halvdele: en oprykningsgruppe og en nedrykningsgruppe, hver med seks hold. De to øverste fra oprykningsspillet rykker direkte op i Superligaen, mens de to nederste fra nedrykningsspillet må en tur ned i 2. Division. Den nuværende udformning er én blandt mange, som igennem årtierne har afspejlet dansk fodbolds bestræbelser på at optimere konkurrence og økonomi.
Historisk set har ligaen huset en lang række markante klubber. FC Fredericia indtager en særlig nøglerolle med hele 24 sæsoners deltagelse og en ubrudt periode på 21 sammenhængende sæsoner, hvilket ingen anden klub har matchet. Viborg FF har til gengæld formået at omsætte deltagelser til resultater og står som den mest vindende klub i ligaens historie med syv titeltriumfer. Tilskuerne kan i hele landet følge kampene via Viaplays tv-dækning, som sammen med stadions og klubbernes egne kanaler fremhæver rækkens fortsatte betydning for dansk topfodbold.
Historisk baggrund
For at forstå 1. Divisions nutidige status må man anskue ligaen i to adskilte perioder: tiden før og tiden efter etableringen af Superligaen i 1991. Fra 1945 – umiddelbart efter Anden Verdenskrig – blev den øverste danske række benævnt 1. Division, og her vandt klubber fra hovedstaden i mange år de fleste mesterskaber. En markant undtagelse kom i sæsonen 1953-54, hvor Køge Boldklub som den første ikke-københavnske klub kunne løfte trofæet. Faktisk skulle man helt frem til 1967 før en københavnsk klub – Akademisk Boldklub – igen genvandt titlen for hovedstaden. Perioden bød også på betydelige strukturændringer: I 1958 blev det danske mesterskab spillet inden for ét kalenderår, hvilket medførte, at sæsonen 1956-57 strakte sig over hele 18 måneder, og at holdene mødte hinanden hele tre gange – 27 kampe i alt.
Mellem 1958 og 1974 fandt endnu en væsentlig justering sted, idet ligaen ekspanderede fra 10 til 12 hold. Det betød 22 kampe pr. sæson, og samtidig blev antallet af nedrykkere øget til to. Ambitionen var at øge bredden og konkurrencen, men udviklingen stoppede ikke dér. I 1975 blev ligaen yderligere udvidet til 16 hold, hvilket skabte et program på 30 ligakampe pr. klub. Første divisions størrelse blev dog reduceret i 1986, hvor man gik ned til 14 deltagende hold med samlet 26 kampe pr. sæson.
Fuldstændigt afgørende blev 1991, hvor den nye Superliga så dagens lys, og 1. Division dermed blev degraderet til næstbedste niveau. I forbindelse med omstruktureringen genindførte man det europæisk inspirerede efterårs-forårs-format. Fra 1991-95 blev der ovenikøbet eksperimenteret med en model, hvor kalenderen rummede både en efterårssæson og en forårssæson. Det medførte, at ordet “1. Division” i denne korte periode paradoksalt nok blev brugt om tredjehøjeste niveau, mens “Kvalifikationsligaen” dækkede det næstbedste niveau. Da man i 1995 vendte tilbage til en helårssæson, fik rækkerne igen deres nuværende navneforhold.
Struktur og turneringsformat
Siden det nuværende format blev indført, består ligaen af 12 hold, der i alt spiller 22 kampe i grundspillet – én kamp hjemme og en kamp ude mod hver modstander. Når grundspillet er afsluttet, deles tabellen i en opryknings- og en nedrykningsgruppe, hver bestående af seks hold. Point, målscore og øvrige statistikker fra grundspillet tages med over, hvilket giver de bedst placerede klubber en klar, men ikke uindhentelig fordel.
I oprykningsspillet kommer konturerne af eliten frem, idet de to bedst placerede hold efter yderligere indbyrdes opgør får adgang til Superligaen i den følgende sæson. Tilsvarende kastes mørke skyer over de to lavest rangerende hold i nedrykningsspillet, idet de rykker ned i 2. Division. For de fire midterste hold betyder den afsluttende fase som regel et intenst kapløb om at sikre status quo og dermed ny kontrakt i landets næstbedste række.
Det nuværende format er resultatet af en længere proces med ambitionen om at skabe både sportslig spænding og økonomisk bæredygtighed. Ligamodellen sikrer et attraktivt antal kampe for klubber, tilskuere og broadcastere, samtidig med at presset forbliver stort på alle hold. Ingen kan føle sig helt sikre før den absolut sidste spillerunde er afviklet.
Navnesponsorater og kommerciel udvikling
Ligafodbolden i Danmark har længe været inspireret af internationale strømninger, hvor sponsorater på lige fod med tv-aftaler udgør en væsentlig indtægtskilde. 1. Division havde sin første navnesponsor i 1996, da Faxe Bryggeri indgik aftale om brandet Faxe Kondi. Ligaen hed herefter Faxe Kondi Divisionen frem til 2001. Sponsoraftalen markerede en ny æra, hvor kommercielle interesser fik stigende indflydelse på alt fra markedsføring til kampafvikling.
Efter en kort periode uden navnesponsor blev en ny aftale offentliggjort i 2004, hvor tv-koncernen Viasat lagde navn til rækken. Betegnelsen blev Viasat Sport Divisionen, og den varede til midten af 2007. Da de danske Viasat Sport-kanaler lukkede, blev “Sport” fjernet, og ligaen hed kortvarigt blot Viasat Divisionen. Denne aftale ophørte lige før sæsonen 2010-11, hvilket markerede en ny kommerciel overgangsfase. I dag er ligaen kendt som Betinia Liga – endnu et vidnesbyrd om den vedvarende jagt på økonomiske partnere.
Klubstatistik og rekorder
FC Fredericia har opnået en særlig ikonisk status som den mest utrættelige deltager i ligaens historie. Med 24 samlede sæsoner og hele 21 på stribe har klubben fra Østjylland cementeret sit ry som kronisk beboer i Danmarks næstbedste række. Kontinuiteten vidner om et solidt sportsligt og organisatorisk fundament, der dog ikke er blevet vekslet til permanent ophold i Superligaen.
Hvor Fredericia er kongen af deltagelser, er Viborg FF kronet som resultatmæssig stormester. Klubben har sikret sig 1. Divisions titlen hele syv gange – flest af alle. Den bedrift placerer Viborg i en særklasse blandt traditionelt stærke provinsklubber, som ofte pendler mellem øverste og næstøverste niveau.
Ser man bredere på antallet af klubbebesøg siden 1995, hvor helårssæsonen vendte tilbage, har 45 forskellige klubber været forbi 1. Division. Det høje tal understreger rækkens rolle som dynamisk bindeled mellem udvikling og elite. Enkelte klubber fremstår som overbygninger efter fusioner, mens andre blot har skiftet navn uden at ændre den reelle identitet, hvilket i denne sammenhæng tælles som samme klub.
Oprykning og nedrykning – nyere tendenser
Fra sæsonen 2000-01 og frem til 2024-25 har ligaen hvert år leveret to oprykkere til Superligaen og modtaget to nedrykkere fra samme række. Den mekanisme skaber vital konkurrence om at blande sig i toppen, men også en konstant usikkerhed for klubber i bunden, der risikerer at tage turen ned til 2. Division. Perioden har således været præget af betydelig mobilitet, især blandt klubber, der ikke kan etablere en stabil økonomi eller sportslig platform til at overleve i Superligaen.
Nedrykningen til 2. Division er omvendt ikke en endestation, men snarere et nyt udgangspunkt for genopbygning. Den kombination af håb og risiko er selve drivkraften i den pyramidale struktur, hvor alle klubber i teorien kan rejse sig fra de lavere rækker og hele vejen til toppen. Samtidig sikrer den åbne model, at ligaerne forbliver friske og kompetitive, fordi nye klubber løbende får mulighed for at prøve kræfter på højere niveau.
Professionelle forhold og spillerbasis
I modsætning til Superligaen, hvor alle klubber er fuldtidsprofessionelle, opererer 1. Division med en blanding af fuldtids- og semi-professionelle enheder. Det betyder, at spillertrupperne kan bestå af både fuldtidsansatte fodboldspillere og spillere, der kombinerer sporten med job eller uddannelse. For klubbens stab og ledelse stiller dette særlige krav til planlægning, fysisk træning og kontraktstrukturer, fordi ressourcerne ikke altid matcher ambitionerne.
Blandingsmodellen skaber et spændende krydsfelt af talentudvikling og rutine. Yngre spillere ser ligaen som springbræt til Superligaen, mens erfarne professionelle sommetider bruger 1. Division som platform til at genstarte karrieren efter skader eller ophold i udenlandske klubber. For klubberne er balancen mellem at hente profiler og udvikle egne talenter afgørende for både sportslig fremgang og økonomisk bæredygtighed.
Tv-dækning og publikum
Alle kampe i 1. Division transmitteres gennem Viaplay, hvilket garanterer landsdækkende eksponering for klubberne. Tv-aftalen er central for ligaens økonomi, idet rettighedsindtægterne bidrager til klubbernes budgetter og samtidig gør det muligt for fans i hele Danmark at følge med. Foruden tv-billeder tilbyder klubbernes egne streaming- og sociale medieplatforme et væld af højdepunkter, interviews og baggrundsindhold, der øger engagementet omkring kampene.
Selv om tilskuertallene naturligt nok ikke matcher Superligaens, udgør lokale opgør og traditionsrige rivaliseringer solide højdepunkter, hvor stadionerne ofte er fyldte. Ligaen har derfor en betydelig rolle i at fastholde fodboldkulturen i provinsen og skabe bro mellem det lokale og det nationale niveau.
Nutidige klubber (2025-26-sæsonen)
Ved indgangen til sæsonen 2025-26 består ligaen af 12 klubber, som alle har kvalificeret sig via placering i foregående sæsoner samt rørt på sig i transfermarkedet og organiseret sig til et nyt år i Betinia Liga. I henhold til ligareglementet er sammensætningen et direkte resultat af oprykning og nedrykning mellem Superligaen og 2. Division, men navnene på de konkrete klubber vil variere fra år til år alt efter slutstillingerne i de respektive turneringer.
Tidligere vindere og epoker
Titellisten rummer markante perioder, der vidner om skiftende dominans. Viborg FF skiller sig ud med flest titler, men rækken har også set både traditionsklubber og nye projekter løfte trofæet. Mellem 1991 og 1995, hvor man havde dels efterårs-, dels forårssæson, bar 1. Division imidlertid navnet for den tredje bedste række, mens kvalifikationsligaen fungerede som det reelle andet niveau. Derfor fremstår titler fra netop disse år som en særlig note i rækkens historie, hvor klubbens styrke skal vurderes i konteksten af det samlede ligasystem.
42 klubber og fusioner – en dynamisk vækst
Efter tilbagevenden til helårssæsonen i 1995 har 1. Division budt velkommen til 45 forskellige klubber. Flere af dem har gennemgået navneskift eller fusioner, og hvor der er tale om egentlige sammenlægninger, betragtes den nye enhed som en separat klubstatistik. Omvendt betragtes det som samme klub, hvis der blot er tale om navneændringer eller mindre organisatoriske justeringer uden sportslig fusionskarakter.
Denne vekslende sammensætning af klubber understreger, at 1. Division ikke alene er et sportsligt forum, men også en arena for organisatorisk innovation. Klubber finder nye samarbejdspartnere, og nogle lokalområder vælger at samle kræfterne i en overbygningsklub for at skabe et stærkere fundament til at konkurrere om de attraktive oprykningspladser.
Nøgledatoer i strukturelle ændringer
- 1945: 1. Division introduceres som øverste nationale række efter krigen.
- 1958: Overgang til kalenderårs-turnering – 1956-57-sæsonen bliver 18 måneder lang.
- 1975: Udvidelse til 16 hold – kampprogrammet hæves til 30 pr. sæson.
- 1986: Reducering til 14 hold og 26 kampe.
- 1991: Superligaen etableres; 1. Division bliver næstbedste niveau.
- 1996: Faxe Kondi Divisionen bliver ligaens første navnesponsorat.
- 2004: Viasat Sport Divisionen indtræder som nyt sponsorat.
- 2010: Viasat-aftalen afsluttes – åbner for fremtidige navneskift.
Perspektiver og fremtid
1. Division vil fortsat være et centralt omdrejningspunkt i dansk fodbold, hvor talentudvikling, genopbygning og konkurrencemæssig fremdrift mødes. Ligaens blandede form mellem fuldtids- og semi-professionelle set-ups understreger dens rolle som bro mellem eliten og bredden. Tv-aftaler og navnesponsorater vil også fremover sætte rammerne for klubbudgetter og sportslig satsning, mens tilskuernes loyalitet på lokale stadioner fortsat vil være selve liflinen for fodboldkulturen uden for de største byer.
Med den nuværende struktur med 12 hold, der deles i slutspillet, er forventningen, at både spændingen og incitamentet til at investere i bedre faciliteter, større talentsektorer og professionelle rammer vil bestå. Det lader sig gøre, fordi systemet kontinuerligt belønner sportslig succes med oprykning til Superligaen og straffer svigtende resultater med nedrykning. Dermed bevarer dansk fodbold sin åbne, meritokratiske ånd – en ånd, hvor 1. Division spiller en uundværlig rolle.
Konklusion
1. Division har gennemløbet en bemærkelsesværdig rejse: fra at være landets øverste fodboldscene efter krigen til at indtage den nuværende position som næstbedste niveau. Ligaen er blevet formet af talrige strukturelle ændringer, sponsoraftaler og variationer i deltagerantal. Trods ændringerne er dens betydning intakt: Hér formes fremtidens Superliga-klubber, hér brydes lokale rivaliseringer, og hér finder både spillere og fans en kulisse, hvor mulighederne er store, men kravene aldrig mindre. FC Fredericia og Viborg FF står som respektive eksempler på langvarig stabilitet og sportslig succes, mens 1. Division fortsat sikrer liv og bevægelse i dansk fodbolds rødder.
