2. Division
- Sæson: 25/26
- Første kamp: 01/08-2025
- Sidste kamp: 06/04-2026
- Antal hold: 12
- Fører: Aarhus Fremad
- Runder i alt:
- Runder spillet:
2. Division Stillinger
Her kan du se stillingerne for 2. Division i år.
| # | Hold | K | V | U | T | + | − | ± | P | Form |
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| 1 |
Aarhus Fremad
|
32 | 18 | 6 | 8 | 55 | 23 | 32 | 60 |
|
| 2 |
Middelfart
|
32 | 17 | 8 | 7 | 46 | 30 | 16 | 59 |
|
| 3 |
Fremad Amager
|
32 | 16 | 7 | 9 | 42 | 37 | 5 | 55 |
|
| 4 |
AB
|
32 | 14 | 9 | 9 | 55 | 36 | 19 | 51 |
|
| 5 |
Skive IK
|
32 | 11 | 8 | 13 | 36 | 42 | -6 | 41 |
|
| 6 |
Næstved Boldklub
|
32 | 10 | 6 | 16 | 28 | 48 | -20 | 36 |
|
2. Division Kampe
Her kan du se kampprogrammet for 2. Division i år.
Færdigspillede 2. Division kampe
Runde 22
FC Helsignør
Nykøbing FC
Fremad Amager
Aarhus Fremad
Middelfart
Ishøj IF
Runde 21
Næstved Boldklub
AB
Skive IK
HIK
BK Frem
Thisted FC
Runde 20
FC Helsignør
Nykøbing FC
Fremad Amager
Ishøj IF
Aarhus Fremad
Middelfart
Runde 19
Næstved Boldklub
AB
HIK
Skive IK
Thisted FC
Nykøbing FC
Runde 18
Ishøj IF
FC Helsignør
HIK
Middelfart
Fremad Amager
Næstved Boldklub
Runde 17
Nykøbing FC
Skive IK
Ishøj IF
AB
Aarhus Fremad
Næstved Boldklub
Runde 16
Fremad Amager
FC Helsignør
Middelfart
BK Frem
HIK
Thisted FC
Runde 15
Nykøbing FC
Ishøj IF
AB
Middelfart
Næstved Boldklub
Skive IK
Runde 14
Fremad Amager
Thisted FC
FC Helsignør
Aarhus Fremad
BK Frem
Næstved Boldklub
Runde 13
FC Helsignør
HIK
Ishøj IF
Skive IK
Middelfart
Nykøbing FC
Runde 12
AB
Fremad Amager
Aarhus Fremad
BK Frem
Næstved Boldklub
Thisted FC
Runde 11
Fremad Amager
Skive IK
HIK
Ishøj IF
Middelfart
Nykøbing FC
Runde 10
Næstved Boldklub
Aarhus Fremad
Middelfart
Runde 9
Fremad Amager
Skive IK
AB
Runde 8
Ishøj IF
BK Frem
HIK
Runde 7
Fremad Amager
Aarhus Fremad
Middelfart
Runde 6
Næstved Boldklub
Fremad Amager
Skive IK
Runde 5
Nykøbing FC
BK Frem
HIK
Runde 4
FC Helsignør
Thisted FC
Ishøj IF
Runde 3
Nykøbing FC
HIK
FC Helsignør
Runde 2
Fremad Amager
Middelfart
Skive IK
Runde 1
AB
Næstved Boldklub
Skive IK
2. Division Historie
Den danske 2. Division har igennem snart ni årtier udgjort det tredjebedste niveau i det nationale ligasystem og har derfor spillet en central rolle, hver gang Dansk Boldspil-Union (DBU) og Divisionsforeningen har ønsket at balancere kravene til professionel fodbold med den brede geografiske og sportslige forankring, som idrætten traditionelt hviler på i Danmark. Rækken er i dag kendt under navnet CampoBet 2. Division som følge af et navnesponsorat, men selve turneringen – og dens mange forgængere under andre betegnelser – har hele tiden fungeret som det formelle bindeled mellem den næstbedste række (1. Division) og de seminationale eller regionale serier under Danmarksturneringen.
Fordi 2. Division befinder sig præcis på dette skillepunkt mellem elite og bredde, har formatet været genstand for løbende justeringer. Fra de tidligste, beskedne puljer med blot fire klubber i 1930’erne, over perioder med ét samlet landsdækkende turneringsforløb, til de mere komplekse strukturer med både øst-/vest-opdeling og senere tre geografiske grupper, har ambitionen konstant været at skabe en sportslig fair og økonomisk bæredygtig ramme. Hver gang dansk fodboldsystemet har skullet tilpasses nye professionelle tendenser, som for eksempel indførelse af reserveholdenes deltagelse eller lanceringen af Danmarksserien som nyt fjerdeniveau, har ændringerne i 2. Division været blandt de vigtigste greb.
I dag omfatter ligaen tolv klubber, som alle er underlagt både DBU’s licenskrav og de fælles retningslinjer for økonomi, faciliteter samt ungdomsarbejde. To årlige oprykningspladser til 1. Division fastholder et stærkt sportsligt incitament, ligesom det faktum, at alle 2. Divisions-hold automatisk har adgang til hovedrunderne i landspokalturneringen DBU Pokalen. Samtidig giver de to nedrykningspladser til den nyere 3. Division en klar konsekvens for de klubber, som ikke formår at leve op til kravene på banen.
Position i det danske ligasystem og organisatorisk forankring
2. Division er i det officielle hierarki anerkendt som det tredjebedste niveau, kun overgået af 1. Division (ligaens næsthøjeste niveau) og Danish Superliga. Samtidig er den det næstlaveste professionelle lag i selve Danmarksturneringen, idet 3. Division – som blev reintroduceret i hierarkiet fra og med 2021/22-sæsonen – fungerer som den fjerde række. Administrativt hører 2. Division under DBU’s turneringsudvalg, mens den praktiske drift foregår i regi af Divisionsforeningen.
Klubberne i rækken skal opfylde specifikke kriterier, som omfatter alt fra passende stadionfaciliteter til dokumentation af en ansvarlig økonomi. Denne professionaliseringsramme er afgørende, fordi ligaen fungerer som en springbrætsturnering, hvor oprykning ikke blot handler om sportslig kvalitet, men også om at klubben er organisatorisk rustet til at opfylde licenskravene på de højere niveauer.
Alle 2. Divisions-hold deltager automatisk i de såkaldte “proper rounds” af DBU Pokalen. Det betyder, at de ikke skal gennem de indledende kvalifikationskampe, som klubber fra lavere regionale rækker ellers skal spille. På den måde bliver ligaen en fast leverandør af pokaloverraskelser og giver samtidig klubberne en kommerciel platform i form af mulige TV-transmissioner og større tilskuertal i de tidlige runder af landets ældste turnering.
Turneringsstruktur i den aktuelle sæson
Siden strukturændringerne, der trådte i kraft til sæsonen 2021/22, har 2. Division bestået af 12 klubber. Hver sæson afvikles som en klassisk dobbeltturnering, hvor alle møder hinanden ude og hjemme. Efter 22 spillerunder fastlåses tabellen og danner grundlag for både oprykning og nedrykning:
- De to bedst placerede hold rykker direkte op i 1. Division.
- Holdene på pladserne 3 – 10 bevarer deres plads i 2. Division.
- De to dårligst placerede klubber rykker ned i den nyere 3. Division.
Dermed er ligaen gået fra tidligere tiders omfattende nedrykningsscenarier – eksempelvis otte nedrykket fra 2020/21-udgaven – til en mere kompakt og sportsligt intens model med kun to nedrykningspladser. Ændringen har medført en markant højere konkurrence om de øverste placeringer, mens bundholdene trods færre nedrykningspladser stadig mærker et betydeligt pres, fordi afstanden til 3. Division er kort og konsekvenserne af sportslig fiasko dermed umiddelbart mærkbare.
Historisk udvikling
Etableringen af en national tredjebedste række (1936 – 1940)
På DBU’s årsmøde i 1936 blev der for første gang truffet beslutning om at placere en landsdækkende tredjedivision i forlængelse af den eksisterende, todelte Danmarksturnering. Rækken fik navnet III Serie og blev organiseret i to geografisk opdelte grupper á fire hold. Hver klub spillede to opgør mod hvert af de tre modstandere, hvilket gav seks kampe pr. hold i løbet af sæsonen 1936/37.
Blandt de otte deltagere kunne kun én sikre sig oprykning til II Serie (det daværende næstbedste niveau), hvilket skete gennem et afsluttende opryknings- og mesterskabs-play-off. Trods beskedent omfang markerede etableringen af III Serie et vigtigt skridt i retning af et mere fintmasket nationalt ligasystem, hvor sportslig progression ikke længere udelukkende skulle gå gennem regionale kvalifikationer.
Eksistensen blev dog kortvarig; WWII førte til, at hele den trestrukturelle Danmarksturnering ophørte i 1940. Dermed gled 3.-niveauet ud af systemet i fem år.
Pausen under Anden Verdenskrig og genrejsningen (1945 – 1965)
Allerede i 1945, umiddelbart efter krigens afslutning, blev en ny landsdækkende 3. Division lanceret. Den bestod af 10 klubber i én samlet pulje og fungerede som bufferzone mellem eliten og amatørrækkerne. Modellen dikterede, at:
- Én klub kunne rykke op til 2. Division.
- Én klub rykkede ned til sit respektive regionale forbund.
Reorganiseringen afspejlede DBU’s ambition om at styrke talentudviklingen og skabe glidende overgange mellem niveauerne. I 1951 udvidedes ligaen til 12 hold, og samtidig blev Kvalifikationsturneringen indført som ekstra buffer mellem Danmarksturneringen og lokalunionerne. Fra dette tidspunkt måtte to klubber rykke ned, mens oprykningen fortsat var forbeholdt den øverste placering.
Opdeling i Øst og Vest og indførelsen af Danmarksserien (1966 – 1974)
I 1966 valgte DBU at foretage en ny stor omstrukturering. Antallet af hold blev forøget til 24, fordelt på to geografiske puljer af 12, betegnet 3. Division Øst og 3. Division Vest. Samtidig introduceredes Danmarksserien som nyt fjerdeniveau, hvilket betød en permanent struktur bestående af fire lag:
- 1. Division (øverste niveau)
- 2. Division
- 3. Division Øst / Vest
- Danmarksserien
Modellen kom til at præge dansk fodbold i næsten et årti. Vestkredsen bestod overvejende af hold fra Jydsk Boldspil-Union og Fyns Boldspil-Union, mens Østkredsen rummede klubber under Sjællands, Københavns, Lolland-Falsters og Bornholms unioner. Det geografiske skel reducerede rejseomkostningerne og lagde grunden til mange intense, regionale rivalopgør.
Én samlet landsdækkende division (1975 – 1985)
Fra 1975 blev 3. Division igen samlet til en enkelt landsdækkende række. Antallet af deltagere steg til 16, og systemet gav nu to oprykningspladser til 2. Division, mens der fortsat var nedrykning til Danmarksserien. DBU fremhævede dengang den større nationale eksponering som et argument for samlingen, idet klubber fra Bornholm til Nordjylland nu kunne måle sig direkte med hinanden i en fælles turnering.
Den fortsatte udvikling i dansk fodbold, hvor flere klubber ansatte fuldtidsprofessionelle spillere og styrkede egenkapitalen, nødvendiggjorde løbende strukturjusteringer. Derfor var det næppe overraskende, at 3. Division i 1986 igen blev opdelt i to puljer, en struktur som holdt resten af årtiet.
Opdeling, navneændringer og semiårlige turneringer (1986 – 1997)
Opdelingen i Øst og Vest fra 1986 faldt sammen med flere parallelle ændringer. Efter 1991-skiftet, hvor dansk topfodbold gik over til en efterår-forår-kalender, blev 2. Division midlertidigt organiseret som såkaldte semi-annual seasons. Det betød, at der blev afviklet en fuld turnering både forår og efterår i perioden 1991 – 1997, mens lavere ligaer fortsatte på det tidligere forårs-efterårs-format.
En sideeffekt heraf var, at man reelt vendte tilbage til den kalenderstruktur, som var gældende før 1956. I samme periode fik 3. Division for første gang navnet 2. Division, efter at de to højere lag var blevet omdøbt til Superliga og 1. Division. Dermed blev det nye officielle navn fastlagt til Herre-DM 2. Division, som stadig gælder i dag – kun afbrudt af sponsorbetegnelser.
Fra 3. Division til 2. Division – omstruktureringen af 1991
I forbindelse med navneændringen i 1991 blev 2. Division forankret som den endelige betegnelse for Danmarks tredjebedste liga. Skiftet var logisk, eftersom både Superligaen og 1. Division allerede havde fraveget de gamle romertal (I Serie og II Serie). Herefter stabiliserede ligaen sig som et centralt led i Danmarksturneringen.
Reserveholdenes indtog og farvel (2005 – 2011)
Sæsonen 2004/05 var den sidste med et enkelt samlet 2. Divisions-felt på 16 hold. Fra 2005/06 blev ligaen igen delt i Øst og Vest, hver med 14 klubber. Samtidig gav DBU superligaklubberne lov til at rykke deres reservehold op fra Danmarksserien, dog uden mulighed for yderligere oprykning til 1. Division.
Ordningen fik stor opmærksomhed, fordi den teoretisk kunne øge niveauet via talentudvikling, men kritikerne pegede på risikoen for skævvridning af konkurrencebetingelserne. I 2007/08 hævede man endnu engang antallet af klubber til 16 i hver pulje, og der blev fastsat et loft på samlet otte reservehold.
Fra og med 2010/11 blev kursen dog lagt om. DBU etablerede en særskilt Reserveturnering for Superligaklubbernes andethold, og klubberne blev fra dette tidspunkt forhindret i at have to hold i Danmarksturneringen. Samtidig fastholdt man princippet om, at puljevinderne rykkede direkte op, mens de to puljetoere spillede playoff over to opgør om den tredje oprykningsplads.
Tre puljer og play-off-systemet (2015 – 2020)
Sæsonen 2015/16 markerede endnu en kraftig transformering. Her blev 2. Division reduceret fra 32 til 24 hold og inddelt i tre geografiske grupper med otte hold i hver frem til jul. Efter vinterpausen blev ligaen brudt op i:
- En oprykningspulje bestående af de fire bedste fra hver indledende gruppe.
- En nedrykningspulje med de resterende 12 hold.
Efter denne model sikrede de to bedst placerede klubber i oprykningspuljen billet til 1. Division, mens de dårligst placerede hold i nedrykningspuljen rykkede ned i Danmarksserien. Systemet gav en dramatisk afslutning med mange indbyrdes finaleprægede kampe – men det var administrativt tungt og blev derfor ophævet igen i 2020.
Nuværende format fra 2021
Siden sæsonen 2021/22 har 2. Division, som nævnt, været samlet i en enkelt 12-holds turnering uden yderligere deling. Modellen kombinerer det nationale perspektiv fra énpuljesystemet med en afgrænset sæsonlængde og færre klubber, hvilket tilgodeser både sportslig intensitet og økonomisk bæredygtighed.
Oprykning og nedrykning gennem tiderne
2000 – 2017: Fra tre oprykningspladser til massive nedrykningsårgange
I det første årti af dette årtusinde var der som hovedregel to direkte oprykningspladser – én til hver af de to puljevindere – samt en tredje billet, som blev afgjort gennem playoff mellem de to puljetoere. Denne ordning gjaldt til og med sæsonen 2010/11. Fra 2012/13 blev systemet skåret ned, så kun puljevinderne rykkede op, mens op til tre hold fra hver pulje kunne rykke ned.
Sæsonen 2014/15 var ligaforandringernes måske mest ekstreme. Den forestående reduktion til 24 hold krævede 11 nedrykkere. Nummer 12 – 16 i både Øst og Vest rykkede direkte ned, og de to 11-ere mødtes i playoff om den sidste plads.
2016 – 2020: To faser og otte nedrykningspladser
Da modellens tre puljer á otte hold så dagens lys fra 2015/16 og frem, blev balancepunktet markant flyttet: Hele otte klubber rykkede ned fra 2020/21-sæsonen, mens to rykkede op. Hensigten var at skabe rotation og gøre plads til indførelsen af 3. Division som nyt niveau. Presset på bagtroppen var derfor enormt, hvilket resulterede i flere meget hektiske forår.
Siden 2021: To-to-modellen
Med den seneste reform er balancen mere harmonisk. To opryknings- og to nedrykningspladser giver en relativt stabil kerne af klubber i ligaen og sikrer samtidig, at den sportslige mobilitet fortsat er til stede.
Sponsorer, branding og kommercielle forhold
I juli 2011 præsenterede Divisionsforeningen det første selvstændige logo for 2. Division. At ligaen fik sin egen visuelle identitet var et tegn på den stigende professionalisering og den kommercielle værdi, et nationalt tredje niveau kunne repræsentere.
Sæsonen 2015/16 fik ligaen for første gang et decideret navnesponsorat, da den danske sportskanal Kanal Sport købte rettighederne. Turneringsnavnet var den sæson Kanal Sport Divisionen. Efter et par år uden titelsponsor blev der den 10. juni 2025 underskrevet en aftale mellem Soft2Bet – operatøren bag blandt andet CampoBet og Betinia – og Divisionsforeningen. Aftalen løber i første omgang over to sæsoner (2025/26 og 2026/27) og betyder, at ligaen fra 2025 officielt hedder CampoBet 2. Division. Aftalen omfatter i øvrigt også navnerettighederne til 1. Division og 3. Division.
Navneændringer gennem historien
| Periode | Officielt liganavn |
|---|---|
| 1936/37 – 1939/40 | III Serie (også skrevet 3. Serie) |
| 1945/46 – 1990 | 3. Division |
| 1991 – 2014 | 2. Division |
| 2015/16 | Kanal Sport Divisionen |
| 2016/17 – 2024/25 | 2. Division (uden titelsponsor) |
| Fra 2025/26 | CampoBet 2. Division |
Formatændringer i kronologisk overblik
For at illustrere kompleksiteten i ligaens historie fremgår nedenfor en sammenfatning af det væsentligste:
- 1936 – 1940: To puljer á fire hold.
- 1945 – 1950: Én pulje med 10 hold.
- 1951 – 1965: Én pulje med 12 hold + Kvalifikationsturneringen som ny nedrykningsbuffer.
- 1966 – 1974: To puljer á 12 hold (Øst og Vest) + Danmarksserien etableret.
- 1975 – 1985: Én pulje med 16 hold.
- 1986 – 1996: To puljer (Øst/Vest) – herunder semi-annual seasons 1991 – 1997.
- 1997 – 2004: Én pulje.
- 2005 – 2014: To puljer á 14 (senere 16) hold. Reservehold tilladt indtil 2011.
- 2015 – 2020: Tre indledende puljer á otte hold + op-/nedrykningsslutspil.
- Fra 2021: Én pulje med 12 hold og to op-/nedrykningspladser.
Championship finals og titler
I flere perioder har man afviklet en finale mellem vindere af Øst og Vest for at kåre den samlede mester. Det skete i:
- 1936/37 og 1939/40
- 1966 – 1964 (bemærk den atypiske tidsangivelse i kilden, der peger på, at finalerne fandt sted mellem introduktionen af to puljer og frem til 1964)
- 1986
Resultaterne fra disse kampe har defineret de officielle ligavindere – men fra 1975, 1997 og 2021, hvor turneringen har været samlet i én landsdækkende pulje, har placeringen i den endelige tabel været tilstrækkeligt til at afgøre mesterskabet.
Betydningen af Kvalifikationsligaen 1992 – 1995
I foråret 1992 introducerede DBU Kvalifikationsligaen som et kortlivet eksperiment. Ligaen lå mellem Superligaen og 1. Division, og selv om den kun blev spillet i forårssæsonerne fra 1992 til 1995, betød dens tilstedeværelse, at 2. Division midlertidigt blev rykket ned som Danmarks fjerdebedste niveau. Den ændrede status varede indtil Kvalifikationsligaens afskaffelse, hvorefter 2. Division igen blev tredjebedste række.
Statistik og rekorder
Selv om den fulde liste over alle vindere og nedrykkere traditionelt offentliggøres årligt af DBU og Divisionsforeningen, kan følgende overordnede observationer trækkes frem på basis af det historiske kildemateriale:
- Den klub, der vinder 2. Division, har altid opnået oprykning – enten direkte eller via playoff – i alle de formater, hvor der har været mindst én oprykningsplads.
- Der har i enkelte sæsoner været færre eller flere nedrykkere end normale, når ligaen er blevet omstruktureret (eksempelvis 11 nedrykkere i 2014/15).
- Reserveholds-perioden (2005 – 2011) var unik, fordi et andethold kunne vinde sin pulje uden oprykning, hvis førsteholdet allerede befandt sig i en højere række.
Som tredjebedste niveau har ligaen desuden ageret fødekanal for klubber, der senere har opnået Superliga-status, men den type statistisk følgeforskning ligger uden for det foreliggende kildemateriale.
Konklusion
2. Division har siden debutsæsonen 1936/37 været genstand for et usædvanligt antal struktur- og navneændringer, men har trods skiftende formater fastholdt sin rolle som den vigtigste adgangsvej til professionel fodbold under Superliga og 1. Division. At ligaen i dag fremstår med ét samlet 12-mandsfelt, to årlige oprykninger og to nedrykninger understreger et ønske om balance mellem sportslig dynamik og økonomisk stabilitet.
Sponsoraftalen med Soft2Bet, der fra 2025/26 giver navnet CampoBet 2. Division, cementerer samtidig ligaens kommercielle potentiale. Med skærpede licenskrav til klubbernes faciliteter, økonomi og organisation, kombineret med garanti for deltagelse i DBU Pokalen, fortsætter 2. Division med at spille en afgørende rolle for talentudvikling, regional repræsentation og den generelle sundhedstilstand i dansk elitefodbold.
Det er netop denne dobbeltfunktion – som bindeleddet mellem lokal stolthed og national ambition – der forklarer, hvorfor 2. Division, på trods af sine mange metamorfoser, er forblevet et uomgængeligt trin i pyramiden og en af de mest traditionsrige turneringer under DBU’s faner.