Disclaimer: Denne artikel er til informationsformål. Ejerskabsforhold kan ændre sig hurtigt. Verificér altid seneste officielle selskabsmeddelelser, referater fra generalforsamlinger og oplysninger i CVR, før du træffer beslutninger på baggrund af ejerskabsdata.
Der er få ting, der kan få nordjydernes puls til at stige som murene på Aalborg Portland Park en fredag aften. De hvide og røde farver er mere end blot et holds trøjer – de er et symbol på regionens stolthed, historie og håb for fremtiden. Men hvem er det egentlig, der står bag kulisserne og trækker de økonomiske og strategiske tråde i klubben, som tusindvis af fans holder så kært?
I de senere år har AaB A/S udviklet sig fra en klassisk, lokalt forankret fodboldklub til også at være et case study i moderne, internationalt ejerskab. Indtoget af den tyske investorkreds Sports Strategy Excellence 22 (SSE22) har sendt chokbølger gennem fanrækkerne, og dramaet kulminerede i 2025, da utilfredse supportere krævede de nye ejere helt ud af klubben. Bestyrelsesposter blev rokeret, visioner blev revurderet – og fremtiden syntes pludselig mere uforudsigelig end en regnfuld novemberkamp i 1. division.
Bag overskrifterne om millionindsprøjtninger, warrants og hybridbaner gemmer der sig en fortælling om magt, penge og passion. Hvor meget indflydelse har de udenlandske investorer reelt? Hvem bestemmer, hvilken træner der står på sidelinjen? Og spiller det nogen rolle, at Aalborg Kommune stadig ejer selve stadion, hvor drømmene udleves uge efter uge?
I denne artikel går vi bag kulisserne i Nordjyllands fodboldikon. Vi kortlægger de vigtigste ejere, gransker bestyrelsens beslutninger, følger pengestrømmene – og sætter spot på den usynlige magtkamp mellem internationale investorer og lokale ildsjæle. Velkommen til et dybdeblik i, hvem der egentlig ejer AaB – og hvorfor det betyder noget for alle, der elsker fodbold i Danmark.
Kort svar: Hvem ejer AaB – og hvad betyder SSE22’s rolle i dag?
Disclaimer: Denne artikel er til informationsformål. Ejerskabsforhold kan ændre sig hurtigt. Verificér altid seneste officielle selskabsmeddelelser, referater fra generalforsamlinger og oplysninger i CVR, før du træffer beslutninger på baggrund af ejerskabsdata.
Det korte svar er, at AaB A/S fortsat har en bred nordjysk aktiebase, men at den udenlandske investorgruppe Sports Strategy Excellence 22 (SSE22) siden marts 2023 har været den mest markante nye medspiller i ejerkredsen.
- Kapitalindskud: Ifølge TV 2 Sport (23.03.2023) betalte SSE22 14,88 mio. kr. for ca. 20 % af aktierne.
- Warrants: Gruppen fik samtidig købsretter (warrants) svarende til yderligere ca. 45 mio. kr.
- Ekstra finansiering: Aftalen rummer mulighed for et “ansvarligt lån” på ca. 14 mio. kr. – eller flere warrants for samme beløb.
- Tidsfrister: Warrants udløber 30. juni 2026, men fristen kan forlænges ét år, hvis AaB rykker ud af Superligaen.
Hvem er SSE22?
- Ledelsesprofil: Thomas Hitzlsperger (tidl. Stuttgart-direktør)
- Talent- & analysekapacitet: Bernhard Peters (tidl. Hoffenheim & Hamburg)
- Forretnings- & marketingbaggrund: Joachim Hilke, Ole Jan Kappmeier, Finn Meinecke
- Investorrepræsentant (frem til juni 2025): Jan Peters – bestyrelsesformand i AaB A/S til sin udtræden
Da gruppen trådte ind, havde den opbakning fra de eksisterende storaktionærer, som dengang ejede samlet 74 % af stemmerne.
Nuværende rolle (juni 2025-→)
- DR omtalte i juni 2025 SSE22 som “tyske storaktionærer”, men noterede, at de trækker sig fra daglig sportslig involvering.
- Bestyrelsesformand Jan Peters trådte ud af bestyrelsen; Jesper Brøchner Thing blev foreslået som ny formand på en ekstraordinær generalforsamling (kilde: DR 05.06.2025).
- I et interview kort forinden (Ekstra Bladet, 27.05.2025) forsvarede Jan Peters fyringen af sportsdirektør James Gow og cheftræner Kristoffer Wichmann og betonede en “langsigtet, bæredygtig model uden kontinuerlig milliontilførsel”.
Hvad betyder det for ejerskabet?
- SSE22 ejer fortsat en væsentlig minoritet; den præcise procent afhænger af, om dele af warrant-pakken allerede er udnyttet.
- Hvis alle warrants udnyttes fuldt ud kan SSE22’s ejerandel øges markant – og andre aktionærer vil blive udvandet.
- Fristen 30. juni 2026 (evt. 2027 ved nedrykning) er derfor et kritisk pejlemærke for den fremtidige magtbalance.
Sådan holder du dig ajour: Tjek seneste referat fra AaB A/S’ generalforsamling, selskabsmeddelelser på Nasdaq Copenhagen og ejeroplysninger i CVR for at se aktuelle ejerandele, bestyrelsessammensætning og om warrant-fristen er forlænget eller indløst.
Magten i praksis: Bestyrelse, daglig ledelse og fansenes pres
I AaB foregår magtudøvelsen ikke kun ved at eje flest aktier, men ved at sætte sig for bordenden i bestyrelseslokalet på Hornevej og i de daglige sport- og driftmøder. 2025 gav et sjældent klart indblik i, hvordan formel ejermagt, bestyrelsesbeslutninger og fanpres smelter sammen til et flydende – og til tider eksplosivt – styringsmix.
Bestyrelsen som motor – Case: Forårets fyringer 2025
Ifølge Ekstra Bladet (27.05.2025) var det daværende bestyrelsesformand og SSE22-partner Jan Peters, der sammen med de øvrige bestyrelsesmedlemmer besluttede at sige farvel til sportsdirektør James Gow og cheftræner Kristoffer Wichmann – kun fem kampe inde i sæsonen. Peters betonede, at:
- Bestyrelsen efter en “kritisk gennemgang” manglede fælles retning på førsteholdet.
- Gow fik ros for akademi, transitionsstruktur og transferindtægter – men resultaterne talte.
- AaB skulle følge en flerårig, bæredygtig plan frem for at “skyde nye millioner ind hvert år”.
Beslutningen illustrerer, at sporting governance i Aalborg er forankret i bestyrelsen, uanset hvor kapitalen kommer fra. Når ejerkredsen – i dette tilfælde med stærk tysk repræsentation – har sæde og stemmer i bestyrelsen, kan de skifte nøglepersoner uden at ændre på aktiestrukturen.
Fanopstand og magtens retræte
Fyringerne udløste en massiv fan-reaktion. DR’s “Beredskabsmeddelelse” (05.06.2025) rapporterede, at den samlede fanscene krævede de tyske ejere helt ud af klubben. Reaktionen pressede SSE22 på tre fronter:
- Personel: Jan Peters trak sig fra bestyrelsen.
- Indflydelse: SSE22 meddelte, at de ikke længere ville blande sig i daglige sportslige beslutninger.
- Lokalisering: Næstformand Kim Jacobsen erklærede, at al sportslig beslutningskraft fremover skulle samles i Aalborg.
I samme åndedrag blev Jesper Brøchner Thing foreslået som ny bestyrelsesformand ved en ekstraordinær generalforsamling. Om han reelt blev valgt, og hvordan bestyrelsen ser ud pr. dags dato, er afgørende for at forstå, hvor magtcentret ligger i 2026 og frem – og bør verificeres af læseren i de seneste referater og CVR-registreringer.
Governance er mere end procenter
Episoderne viser, at selv en minoritetsejer kan sætte kraftigt aftryk, hvis:
- Vedkommende sidder på formandsposten eller udpeger nøglepersoner.
- Bestyrelsens mødested (Aalborg vs. Hamborg) afgør, hvem der fysisk er omkring bordet, når beslutninger tages.
- Sponsorer, kommune og fans holder pengepungen eller stemmekraften som modvægt.
I praksis balancerer AaB derfor fire magtpoler:
- Ejerne – aktiesammensætningen og warrant-potentielle opkøb.
- Bestyrelsen – hvem der sidder, hvordan de udpeges, hvor de mødes.
- Daglig ledelse – især sportsdirektør og cheftræner, hvis ansættelser/afskedigelser reguleres af bestyrelsen.
- Interessenter – fans, sponsorer og Aalborg Kommune, som kan give eller trække legitimitet og finansiel støtte.
Samlet set understreger 2025-dramaet, at formel ejerskab alene ikke fortæller, hvem der bestemmer i AaB. Det gør derimod den løbende fordeling af roller, ansvaret for nøgleudnævnelser og – ikke mindst – evnen til at holde fan-basen og lokale partnere i ryggen. Tjek derfor altid den nyeste bestyrelsesliste, seneste generalforsamlingsprotokol og kommunikation fra supportergrupper, før du konkluderer, hvor magten egentlig ligger i Nordjyllands fodboldikon.
Penge og vilkår: Investeringer, warrants og strategi for bæredygtighed
Økonomien i og omkring AaB har siden indgangen af Sports Strategy Excellence 22 (SSE22) været bundet op på en relativt kompleks pakke af kapitalindskud, warrants og muligheden for et ansvarligt lån. For at forstå, hvor meget magt der potentielt kan flytte hænder – og hvornår – er det nødvendigt at skille komponenterne ad.
1) hovedaftalen fra marts 2023 – De kolde tal
| Element | Beløb | Hvad betyder det? |
|---|---|---|
| Kapitalindskud (aktiekøb) | ≈ 14,88 mio. kr. | Sikrede SSE22 ca. 20 % af de eksisterende aktier. |
| Warrants – første pulje | ≈ 45 mio. kr. | Købsret til yderligere aktier frem til 30. juni 2026. Fristen kan forlænges ét år, hvis AaB rykker ud af Superligaen. |
| Ansvarligt lån eller ekstra warrants | ≈ 14 mio. kr. | Kan konverteres til aktier eller indfries som lån – besluttes af parterne. |
2) hvad er en warrant – Og hvorfor er de vigtige?
En warrant er en købsret, ikke en tvang. SSE22 bestemmer selv, om og hvornår retten udnyttes inden for tidsfristen:
- Når en warrant udnyttes, tegner investoren nye aktier til en på forhånd aftalt pris.
- Klubben får kontanter ind – men de eksisterende aktionærer udvandes, fordi der kommer flere aktier i omløb.
- Udnyttes alle warrants, kan SSE22’s ejerandel vokse markant (den præcise endelige procent afhænger af, hvor mange nye aktier der udstedes, og om andre aktionærer også skyder penge ind).
3) langsigtet bæredygtighed vs. “at smide flere millioner ind”
I interviewet med Ekstra Bladet (27. maj 2025) slog medstifter og daværende bestyrelsesformand Jan Peters fast, at strategien ikke er “at lægge endnu en pose penge hvert år”, men at:
- bygge en stærk akademi-pipeline,
- skabe en klar transitionsstruktur fra U-hold til førstehold, og
- generere transferindtægter, der kan finansiere den sportslige vækst.
Med andre ord: bæredygtighed er målet, og warrant-pengene er tænkt som én stor vitaminindsprøjtning – ikke et evigt pengetræ.
4) risici og milepæle du bør holde øje med
- 30. juni 2026: Ordinær udløbsdato for warrants. Udnyttes de ikke, forbliver SSE22 (i princippet) minoritetsaktionær.
Hvis AaB er rykket ned, kan fristen skubbes til 30. juni 2027. - Udnyttelsesgrad: Fuldt udnyttede warrants kan give SSE22 reel kontrol. Delvis udnyttelse skaber et mere fragmenteret ejerskab.
- Ned- eller oprykning: Sportslig placering påvirker både fristforlængelsen og kapitalbehovet (licenskrav, budget, tv-indtægter).
- “Ansvarligt lån”: Vælger man lånemodellen, forbedres likviditeten her og nu – men gælden skal afvikles eller konverteres til nye aktier senere.
- Bestyrelsens kurs: Hvis linjen om ikke at hælde flere penge i driften fastholdes, øges presset på at sælge spillere, kvalificere sig til Europa eller finde nye indtægtskilder.
5) tjek selv – Data kan flytte sig hurtigt
Ejerprocenter, status på warrantaftaler og lånevilkår kan ændre sig med én selskabsmeddelelse. Gennemgå derfor altid:
- Seneste referat fra (ekstraordinære) generalforsamlinger på aabsport.dk eller Nasdaq Copenhagen.
- Ændringer i CVR-registeret over “reelle ejere” og “legale ejere”.
- Klubbens halvårs- og årsrapporter for noteoplysninger om warrants, konvertible lån og kapitaludvidelser.
Kun ved at følge disse kilder kan man med sikkerhed vide, hvem der sidder på magten, og hvor meget kapital der endnu kan – eller skal – skydes ind i Nordjyllands fodboldikon.
Hvem ejer stadion? Aalborg Kommunes rolle og den lokale forankring
Klub ≠ stadion: Mens ejerandele i AaB A/S i dag udgør et patchwork af danske og udenlandske investorer, er selve hjemmebanen stadig 100 % på kommunale hænder. Aalborg Portland Park – i folkemunde fortsat kaldt Aalborg Stadion – ejes af Aalborg Kommune, som udlejer anlægget til AaB på en flerårig lejekontrakt. Ejerskab af aktier og ejerskab af betonen, græsset og lysmasterne er altså to vidt forskellige størrelser.
Stadionets navn har ændret sig flere gange med de kommercielle navnesponsorater (Energi Nord Arena, Aalborg Stadion, Aalborg Portland Park), men ejeren har været den samme siden anlæggelsen i 1920’erne. Når du hører om et nyt stadionnavn, er det derfor et branding-skilt – ikke et ejerskift.
Kommunale investeringer, der flytter sportslig bundlinje
- I april 2020 fremrykkede Aalborg Kommune anlægsinvesteringer under coronakrisen og bevilgede ca. 5 mio. kr. til en hybridgræsbane på hovedstadion (Tipsbladet, 20.04.2020). Samtidig blev der lagt hybridgræs på opvisningsbanen ved træningsanlægget på Hornevej.
- Daværende AaB-direktør Thomas Bælum kaldte projektet “en hjælp her og nu – og et skridt mod UEFA-standard”, fordi bedre banestandard sparer udgifter til nødreservationsbaner og tiltrækker flere events.
- Bedre kampdagsoplevelse betyder højere sponsorindtægter, færre aflyste kampe og større tv-eksponering – gevinster, som direkte påvirker den værdi, private ejere siden kan realisere.
Hvorfor kommunens nøgler er vigtige for ejerskabsdebatten
Selvom SSE22 eller andre investorer kontrollerer bestyrelsessæder og transferstrategi, er de afhængige af byrådets velvilje, når der skal opgraderes tribuner, lys eller tilskuerfaciliteter. Kommunen kan:
- forlænge eller genforhandle lejekontrakten – et direkte økonomisk greb om klubbens faste omkostninger,
- bevilge renoveringer, der styrker AaB’s kommercielle muligheder,
- påvirke tidsplaner for eventuelle stadionudvidelser eller nye stadiondrømme.
Fans, sponsorer og lokal legitimitet
Stadion er også arnestedet for AaB’s identitet. Fanmiljøet – med Aalborg Support Club som den mest synlige fanklub – har i de senere år sat pres på både ejere og politikere, når sportskursen eller klubbens værdier har været til debat (jf. DR’s dækning af fanprotesterne i 2025).
Når kommunale midler bruges på anlægget, lægger det et ekstra lag af public accountability oven på investorernes strategier: Byens borgere, sponsorer og vælgere forventer, at klubben både præsterer sportsligt og bidrager til Nordjyllands fællesskab. Falder den balance, risikerer den private ejerkreds at miste lokal opbakning – og dermed forhandlingskraften over for både byråd og sponsorer.
Bottom line: Uanset hvem der sidder på ejerprocenterne i AaB A/S, er Aalborg Kommune den nøglespiller, der bestemmer rammerne for alt fra tilskuertilbud til licenskrav – og som dermed indirekte påvirker klubværdi, transferbudget og investorernes exit-muligheder.
