Vejle Boldklub

Vejle Boldklub – i folkemunde blot VB – er en af de ældste, mest traditionsrige og mest succesfulde fodboldinstitutioner i Danmark. Klubben, der fik sin spæde begyndelse som cricketklub i 1891, har siden 1902 haft fodbold som sit primære omdrejningspunkt og har gennem mere end et århundrede markeret sig markant i dansk fodbolds øverste lag med fem danske mesterskaber og seks triumfer i landspokalturneringen. Det har gjort vejlenserne til både nationale pionerer og historiske fyrtårne, og klubbens imponerende meritter rækker til en delt tredjeplads i pokalregi sammen med Brøndby IF.

I de perioder, hvor VB har været bedst, har klubben ikke blot vundet trofæer, men også leveret offensiv, underholdende fodbold anført af profiler som Tommy Troelsen, Henning Enoksen, Allan Simonsen, Ulrik le Fevre, Thomas Gravesen og John Sivebæk – spillere, der senere har haft afgørende betydning for dansk landsholdsfodbold og for klubber i udlandet. Simonsen er fortsat den eneste dansker, der har modtaget Ballon d’Or, en præstation VB stadig er alene om at kunne fremvise i dansk klubfodbold.

Trods talrige op- og nedture – herunder økonomiske kriser, en omdiskuteret fusion med Kolding FC og skiftende ejerskabsstrukturer – har klubben formået at rejse sig gang på gang. Med en moderne hjemmebane i Nørreskoven, et kontinuerligt fokus på talentudvikling samt en dedikeret fanskare, der har fulgt holdet gennem tykt og tyndt, er Vejle Boldklub fortsat en vægtig aktør i dansk fodbold, der både historisk og aktuelt nyder stor opmærksomhed.

Den lange vej fra cricket til topfodbold

Stiftelsen i 1891 og de første fodboldskridt

Den 3. maj 1891 samledes 23 vejlensere med det formål at dyrke cricket under navnet Vejle Boldklub. Først i 1902 blev fodbold indført som en del af foreningens aktiviteter, men de nye discipliner slog hurtigt rod. Klubben spillede dengang i blå trøjer og afholdt hjemmekampe på sportspladsen ved Horsensvej, før Nørreskoven i 1920’erne blev fast hjemmebane.

Første guldalder (1910-1920)

Årti­et fra 1910 til 1920 omtales ofte som VB’s første guldalder, fordi man i perioden nåede finalen om det jyske mesterskab syv gange og vandt fire af opgørene (1912, 1913, 1914 og 1915). Kulminationen kom med titlen som provinsmester i 1914, hvilket cementerede klubbens status som Jyllands dominerende hold.

1950’erne – det gyldne årti

I 1950’erne oplevede klubben en markant opstigning. Med nervestærke opgør, store tilskuertal – ofte omkring 15.000 – og med Bent Sørensen som profil rykkede VB i 1952 op i 2. division og i 1956 videre til landets bedste række. Rekorden på 36 sammenhængende sæsoner i den øverste division blev grundlagt her og står stadig som et monument over klubbens stabilitet i perioden.

Kronen på værket kom i 1958: VB vandt både mesterskabet og pokalturneringen og blev dermed første danske klub, der sikrede sig en double. Året efter gentog man pokaltriumfen, og udover de sportslige resultater satte klubben nye standarder for offensiv fodbold under træner Frits Gotfredsen.

Triumfmarchen i 1970’erne

I 1971 fejrede VB 80-års fødselsdag med endnu et mesterskab, og året efter gentog holdet bedriften samt tilføjede endnu en pokaltitel, hvilket gav klubbens anden double. Allan Simonsen, Flemming Serritslev og Karsten Lund var blandt de bærende kræfter. I 1975 og 1977 kom yderligere pokalsejre, og i 1978 hentede VB sit fjerde mesterskab.

På den europæiske scene opnåede klubben i sæsonen 1977-78 sit hidtil bedste resultat, da man nåede kvartfinalen i Cup Winners’ Cup – blot tredje gang et dansk hold nåede så langt i en UEFA-turnering.

1980’erne – trofæer og omstilling

Med sejren i pokalfinalen 1981 sikrede VB sig turneringens vandrepokal til ejendom – en hæder kun ganske få klubber kan bryste sig af. I 1984 kom det femte danske mesterskab i hus, ikke mindst på grund af Allan Simonsens hjemkomst samt Steen Thychosen, der scorede 24 ligamål.

Mod slutningen af årtiet overtog »de fire købmænd« klubben, og profiler som Preben Elkjær blev hentet ind. Ambitionerne var store, men resultaterne udeblev, og økonomisk stabilitet blev en udfordring.

1991 – nedrykningen på 100-året

VB’s 100-års jubilæum blev overskygget af den første nedrykning siden 1956. Mange stjerner forlod klubben, og Allan Simonsen fik til opgave at genrejse holdet som cheftræner. En ny talentfuld generation under Ole Fritsen førte til en genrejsning midt i 1990’erne med sølv i 1997 og to deltagelser i UEFA Cup, men stabiliteten var skrøbelig.

Årtusindskiftet og den dybe krise

Perioden 2000-2004 var præget af sportslige nedture og alvorlige økonomiske problemer. Klubben balancerede på konkursens rand og flirtede med fusioner, men en lokal erhvervsgruppe rekonstruerede økonomien i slutningen af 2004 og lancerede en firpunktsplan, som blandt andet førte til det nye stadionprojekt.

Nyt stadion og elevatorår (2005-2010)

VB rykkede op i 2006, ned igen i 2007, men sikrede i 2008 en suveræn oprykning til Superligaen med 78 point på 30 kampe – en rekord i den næstbedste række. Opholdet blev dog kort, og klubben måtte igen ned.

Fusionen med Kolding FC (2011-2013)

I et forsøg på at samle ressourcer fusionerede VB med Kolding FC under navnet Vejle Boldklub Kolding. Samarbejdet ophørte efter knap to år, hvorefter VB genetablerede sig i egen ret.

Udenlandske investeringer og store udsving (2016-2025)

Sommer 2016 bragte moldoviske Andrei Zolotko ind som majoritetsejer, og en radikal udskiftning af spillertruppen fulgte. Under trænere som Andreas Alm, Adolfo Sormani og Constantin Gâlcă oplevede klubben både oprykninger (2018, 2020) og øjeblikkelige nedrykninger (2019). Trods et svært efterår med ti nederlag i træk i sæsonen 2024-25 reddede VB endnu engang livet i Superligaen kort før afslutningen, inden ejerandelene blev solgt til et lokalt konsortium anført af Klaus Eskildsen.

Meritter og trofæer

I alt har klubben således løftet 14 nationale titler fordelt på liga og pokal. Seneste trofæ kom med 1. divisionstitlen i 2018, som udløste oprykning til Superligaen.

Europæisk deltagelse

Mesterholdenes Europa Cup

• Debut: 1973 mod Anderlecht (2-4 ude, 0-3 hjemme).
• Bedste præstation: 2. runde i 1973-74 efter samlet sejr over FC Nantes (3-2) og tæt duel mod Celtic (0-1).
• Deltagelser yderligere: 1979-80 (eliminerede Austria Wien), 1985-86 (tabte til senere vinder Steaua Bukarest).

UEFA Cup Winners’ Cup

Højdepunktet kom i 1977-78, hvor VB nåede kvartfinalen efter sejre over Progrès Niedercorn og PAOK, men måtte se sig slået af FC Twente.

UEFA Cup / Europa League

• 1990-91: Nederlag til Admira Wacker.
• 1997-98: Ude mod Hapoel Petah Tikva efter to tætte kampe.
• 1998-99: Mindeværdig 1-0-sejr over Real Betis i Odense, men 0-5 i Sevilla.

Stadion og faciliteter

Fra Horsensvej til Nørreskoven

Efter indvielsen af idrætsparken i Nørreskoven i 1924 har området været VB’s faste base. En trætribune fra 1939 nedbrændte i 1951, og tribuneudbygninger i 1950’erne og lysanlæg i 1960 var vigtige skridt mod moderne fodboldrammer.

Det nye Vejle Stadion (2008-)

Med et anlægsbudget på 75 mio. kr. blev det nye stadion tegnet af Årstiderne Arkitekter og indviet 9. marts 2008. Kapaciteten er 11.060 siddende og stående tilskuere, tribunerne er lukkede hele vejen rundt, og to hjørnetårne rummer erhvervsfaciliteter. Det gamle stadion benyttes fortsat til atletik.

Klubidentitet, farver og trøjer

Farveudvikling

VB’s trøjer har været røde siden 1911. Før da var de hvide eller hvid-blåstribede. Den røde farve blev bibeholdt efter succes med det jyske mesterskab 1911-12.

Sponsorater og trøjeaftaler

• 1977: Indgik langvarig aftale med Hummel og Intersport/HC Sport.
• 2006-07: Introduktion af Champions Club som kollektivt hovedsponsorat.
• 2015: VTK og BLITE prydede trøjerne under direktør Johnny Kristiansen.
• 2018: Arbejdernes Landsbank og AL Finans indgik hovedsponsoraftale i forbindelse med Superligacomeback.

Organisation og ejerskab

VB Alliancen A/S (seneste kendte struktur)

I 2025 blev Zolotkos aktiepost solgt til et lokalt konsortium. Officielle navne på hele den nye ejerkreds er ikke fuldt offentliggjort, men Klaus Eskildsen optræder som nøglefigur.

Trænere gennem tiden

VB har ofte skiftet trænere i turbulente perioder; særligt 2020’erne har været præget af kortvarige ansættelser.

Anførere og klubrekorder

Anførere siden 2003

• Klaus Eskildsen (2003)
• Peter Degn (2003)
• …
• Oliver Provstgaard (2024-2025)
• Thomas Gundelund (2025-)

Rekordindehavere

• Flest kampe: Gert Eg
• Flest mål: Officielle tal fremgår af klubbens egne arkiver, men ex-landsholdsspillere som Bent Sørensen og Steen Thychosen er blandt de mest scorende.

Fans og rivalisering

The Crazy Reds

Den officielle fanklub blev etableret i 1995 som arvtager til Danmarks ældste fanklub fra 1978. Medlemsantallet toppede i 1999 med omkring 1500, men fusionen med Kolding reducerede det dramatisk til omkring 200. I dag svinger antallet mellem 200 og 300 alt efter sportslig succes.

Lokalopgør

• AC Horsens: Hyppige møder i både Superliga og 1. division har ført til intens rivalisering.
• FC Fredericia: Geografisk nærhed giver kampe om trekantsområdets dominans.

Kampen mellem VB og Horsens har til tider været så ophedet, at enkelte fans har overskredet grænserne, som affæren med målmand Kristian Fæste illustrerer. Efter Kolding IF’s oprykning til 1. division i 2019-20 opstod der ligeledes øget spænding mellem de tre byer.

Betydning for dansk fodbold og talentudvikling

VB har udviklet en lang række landsholdsspillere. Firkløveret Enoksen, Troelsen, Poul Jensen og Poul Mejer var alle en del af det danske sølvhold ved OL 1960. Senere har profiler som Thomas Gravesen, Ulrik le Fevre og John Sivebæk sat internationale spor. Allan Simonsen står som klubbens mest ikoniske navn – vinderen af Ballon d’Or 1977 og den hidtil eneste dansker, der har opnået denne hæder.

Sæsonfordeling i ligasystemet

• 43 sæsoner i Danmarks bedste række.
• 17 sæsoner i næstbedste række.
• 9 sæsoner på tredje niveau.

Kombinationen af lange perioder i eliten og flere elevatorår siden 1990’erne har gjort VB til en af de klubber, der oftest har oplevet både store triumfer og alvorlige udfordringer.

Økonomi og strategi

Klubben lancerede i 2004 en firepunktsplan, som omfattede nyt stadion, Superligaoprykning, alternative indtægtskilder og en opdateret sponsorstrategi. Planen var bærende for den efterfølgende genrejsning, mens tilførsel af udenlandsk kapital fra 2016 tilførte mulighed for større transferaktiviteter. Et rekordoverskud på 11,5 mio. kr. blev offentliggjort for regnskabsåret 2019 og byggede primært på spillersalg og øgede sponsorindtægter.

Afsluttende perspektiv

Vejle Boldklub repræsenterer en sjælden kombination af historisk arv, talentudvikling og vedholdende ambitioner. Klubbens bidrag til dansk fodbold spænder fra pionerårenes jyske finaler, over mesterskabs- og pokaltriumfer, til en stadig jagt på stabilitet i en moderne, konkurrencepræget Superliga. Selv i tider med sportslig modgang og skiftende ejerskab har VB formået at fastholde et stærkt lokalt engagement og en identitet præget af offensiv fodbold, røde trøjer og en ukuelig vilje til at vende tilbage til øverste hylde. Fremtiden vil utvivlsomt byde på nye udfordringer, men også muligheder for, at Nørreskovens klub igen kan skabe store øjeblikke – til glæde for både gamle og nye generationer af fodboldelskere.