Hvor mange fodboldklubber gemmer sig egentlig bag de grønne baner, vi suser forbi på vej til arbejde, og de fyldte stadioner, vi følger i tv-weekenden? Er svaret et par hundrede traditionsrige navne – eller tusindvis af lokale ildsjæleklubber med slidte ketchere og nymalede hjørneflag? Tal flyver ofte rundt, men få ved, hvor de stammer fra.
I denne artikel graver vi os fra Fælledens mudderkager til Parkens projektører for at give dig det klareste bud på, hvor mange fodboldklubber Danmark rent faktisk rummer i dag. Undervejs folder vi den vilde væksthistorie ud – fra 21 pionerklubber i 1889 til et landsdækkende klubliv, der holder børnehold kørende på små baner søndag morgen og fylder Superliga-tribuner fredag aften.
Vi dykker bag tallene, spørger, hvorfor klubeksplosionen skete, og ser på, hvordan alt fra tjøns-spillende veteraner til Superliga-derbyer driver maskinen i dag. Hop med ombord – om du er statistiknørd, nostalgiker eller nysgerrig ny fan, så lover vi unik indsigt i Danmarks største folkeidræt.
Kort svar: Omkring 1.500 fodboldklubber – sådan når vi frem til tallet
Det korte svar: Danmark råder i dag over omkring 1.500 organiserede fodboldklubber. Den mest troværdige, offentligt tilgængelige kilde er Danmarks Nationalleksikon/Lex.dk, som i sin seneste opgørelse registrerede 1.577 klubber i 2021 samt knap 350.000 medlemmer, hvoraf cirka 20 % er kvinder (kilde: “Fodbold i Danmark, ca. 1880-”).
Tallet varierer en smule fra år til år, fordi:
- lokale foreninger kan fusionere, gå i dvale eller genopstå,
- nye klubber oprettes – ofte med ét eller to børne- eller seniorhold som udgangspunkt,
- DBU’s registreringspraksis kan ændre sig (fx om en flerstrenget idrætsforening regnes som én samlet klub eller flere afdelinger).
Når du hører forskellige tal, skyldes det typisk sammenblanding af tre forskellige størrelser:
- Antal klubber – egentlige DBU-medlemsforeninger med unikt CVR- eller DBU-nummer.
- Antal hold – fra ét serie 6-hold til 50+ ungdoms-, kvinde- og oldboys-hold under samme klubhus.
- Antal individuelle spillere/medlemmer – alle, der betaler kontingent, inkl. motionister og 60+-rækker.
Ser man på udviklingen i et historisk perspektiv, illustrerer samme kilde væksten tydeligt:
- 1919: 92 klubber og ca. 9.300 spillere.
- 1950: godt 1.200 klubber (stigning parallelt med efterkrigstidens børneboom).
- 2021: 1.577 klubber og knap 350.000 medlemmer.
Vil du kende det helt aktuelle tal for den igangværende sæson?
- Tjek DBU’s seneste medlems- og klubopgørelser – både de nationale tal og opgørelser fra lokalunionerne (DBU København, DBU Sjælland, DBU Jylland m.fl.).
- Vær opmærksom på, at multisportsklubber ofte tælles som én fodboldklub, selv om de har flere geografiske afdelinger eller sektioner.
Sammenlagt giver det et robust arbejdsestim at sige, at Danmark i runde tal har ca. 1.500 fodboldklubber – et tal, der har ligget stabilt siden slut-1990’erne, trods små årlige udsving.
Fra Fælleden til Superligaen: Udviklingen bag klubbeksplosionen
Det tog kun få årtier for sporten, der blev importeret fra England i 1880’erne, at slå rod og eksplodere i hele Danmark – men rejsen fra Fælleden til Superligaen er fyldt med kulturelle, politiske og økonomiske milepæle, der hver især har skubbet klubtallet i vejret.
1. Pionerårene (ca. 1880-1889)
- England som fødselshjælper: Britiske ingeniører og søfolk medbringer bolden til København. De første organiserede kampe spilles omkring 1883.
- KB og Fælleden: Kjøbenhavns Boldklub (KB), stiftet 1876, bliver frontløber; klubbens kampe på Fælleden samler studenter, officerer og håndværkere, men reglerne er mangfoldige, og banemanglen er kronisk.
- Behovet for fælles spilleregler: Konflikter om hands, offside og kampvarighed øger presset for en national organisering.
2. Organisering og turneringer (1889-1919)
- 1889: Dansk Boldspil-Union (DBU) ser dagens lys med 26 klubber (21 fra København, 5 fra Jylland). Unionen standardiserer regler, dommere og turneringer.
- Indførelsen af DM (1913) og de første regionalunioner gør fodbold til en helårsaktivitet – ikke blot et sommerpastime.
- 1919: Antallet af klubber er steget til 92, og DBU registrerer ca. 9.300 aktive spillere.
3. Masseidræt og ungdomsbølge (1920-1950)
- Velfærds- og foreningskultur: Mellemkrigstidens højere realløn og flere fritimer øger tilslutningen til idrætsforeningerne.
- Kommunale baner skyder op, og jernbanenettet gør udekampe logistisk muligt selv for små landsbyhold.
- 1950: Klubberne tælles til omkring 1.200; for første gang er der flere ungdomsmedlemmer end voksne – et vendepunkt for bredden.
4. Amatør-idealet under pres (1950-1978)
- DBU’s jerngreb: Betalte kontrakter er forbudt; spillere, der bliver professionelle i udlandet (fx i Italien og Skotland), udelukkes fra landsholdet.
- OL-succeser: Bronze i 1948 og sølv i 1960 viser potentialet – men også begrænsningen ved ren amatørfodbold, når stjerner som Harald Nielsen forlader Danmark.
- Piratliga-truslen: I begyndelsen af 1970’erne opstår planer om en privat, kommerciel liga; presset tvinger DBU til at revidere holdningen.
- 1978: Professionelle kontrakter legaliseres – et paradigmeskifte, der baner vejen for kommercielle indtægter og nye organisationsformer.
5. Kvinderne træder ind (1960’erne-1990)
- Græsrodsboom uden for DBU: I 1960’erne spilles hundredvis af uofficielle damekampe; BK Femina vinder de to første uofficielle VM’er (1970 & 1971).
- 1972: DBU optager kvindefodbolden – og giver dermed de lokale klubber adgang til baner, turneringer og dommere.
- Medlemstallene vokser støt; i dag udgør kvinder ca. 20 % af de samlede DBU-medlemmer.
6. Fra semi-pro til underholdningsindustri (1991-)
- 1991: Superligaen erstatter 1. division som landets øverste række – nu med weekendkampe, tv-aftaler og navnesponsorater.
- Fusions- og selskabsmodeller: For at matche økonomiske krav etableres konstellationer som F.C. København (KB + B1903, 1992) og FC Midtjylland (Ikast FS + Herning Fremad, 1999).
- Øget eksponering skaber lokomotiver i bunden af pyramiden: Tilskuere og tv-seere inspireres til selv at trække i støvlerne, og breddeklubberne flokkes om idoler som Laudrup, Peter Schmeichel og Pernille Harder.
7. Status i dag
I dag tæller DBU og lokalunionerne ca. 1.500 klubber med samlet knap 350.000 medlemmer. Fra 92 klubber i 1919 til det nuværende niveau vidner kurven om:
- Frivilligkulturen, der holder selv små bysamfunds klubhuse åbne.
- Professionaliseringen, der har tilført ressourcer og rollemodeller.
- Diversiteten – fra børnefodbold til veteranfodbold og stadig flere kvinde- og pigehold.
En klubeksplosion, der begyndte med et par slidte støvler på Fælleden, men som i dag strækker sig fra byernes superligastadions til de mindste græsrodsbaner ved skov, fjord og fjeld.
Bredden i praksis: Børnefodbold, kvindehold og ‘gammelmandsfodbold’ holder klubberne levende
Spørger man formændene ude i de små klubhuse, hvad der i praksis holder lysmasterne tændt og kaffemaskinen sumpende, peger de alle i samme retning: bredden. Danmark har – trods sin størrelse – et af Europas tætteste net af fodboldtilbud, der bogstaveligt talt spænder fra U5 til +80. De mange årgange giver klubbens baner konstant liv og sikrer en økonomi, der ikke står og falder med, hvordan førsteholdet klarede sig i weekenden.
Børne- og ungdomsfodbold: Fundamentet
De mindste årgange fylder mest i antal og i støjniveau – men også i frivilligtimer. En klassisk lørdag på anlægget kan se således ud:
- U5-U8: forældre-koordinering, sjove øvelser og juicebrikker.
- U9-U12: begyndende 5- og 8-mandskampe, hvor dommeren ofte er en U17-spiller.
- U13-U19: fuld bane, licensrækker og talentspejdere på sidelinjen – men stadig pakket ind i foreningskultur med pølsevogn og frivillige linjevagter.
Klubrekrutteringen begynder stadig tidligere. DBU’s koncept “Fodbold for de mindste” har i de senere år hjulpet mange mindre foreninger til at tilbyde mikro-træning på børnenes præmisser. Når de får en god førstegangsoplevelse, bliver hele familien ofte hængende – som frivillige, cafeteriabetjening eller nye seniorspillere.
Kvindefodbold: Vokseværk og rollemodeller
Ifølge Lex.dk var næsten hver femte registrerede spiller i 2021 kvinde. Kvindelandsholdets EM-sølv i 2017 og profiler som Pernille Harder har givet et tiltrængt boost til lokale pigeafdelinger:
- Flere klubber fusionerer deres pigeafdelinger på tværs af byer for at kunne stille fulde årgange.
- DBU’s “Klubrådgiver for Kvinder & Piger” har hjulpet over 150 klubber med at etablere eller udvide pigetilbud siden 2019.
- Sponsorater, der tidligere kun var tiltænkt seniorherrerne, øremærkes nu ofte til fælles puljer, hvor pigerne får lige andel i nye trøjer, mål og omklædningsfaciliteter.
Resultatet er synligt i hverdagen: Det klassiske “pigerne træner på den dårligste bane” hører i stigende grad fortiden til, og talenterne finder vej til både Gjensidige Kvindeliga og udenlandske topklubber.
Senior- og veteranfodbold: Den stille succeshistorie
Mens ungdommen får den højeste lydstyrke, er det ofte 60+, 70+ og helt op mod 90-årige, der sørger for, at klubhuset aldrig står tomt:
- DBU Sjælland meldte i 2022 fremgang i 60+ segmentet på trods af faldende børnetal lokalt.
- Spilformen “tjøns” – småmål på halv bane uden offside og uden målmand – holder benene i gang. AB’s “tjønserne” mødes to gange om ugen året rundt, og 85-årige Verner Nielsen trænede med, indtil corona stoppede ham midlertidigt.
- DR kunne i 2023 fortælle, at Danmark er “suveræne i gammelmandsfodbold”, og DBU København har sågar haft U90-rækker på tegnebrættet.
Veteranerne er guld værd – de betaler kontingent, passer banen, griller pølser og fungerer som levende historiebøger for de yngste. For mange foreninger er senior- og veteranafdelingen den faktor, der sikrer positiv drift, når et årgangshul tømmer ungdomssiden midlertidigt.
Økonomi, frivillighed og faciliteter – Hvorfor det virker
Den brede aldersspredning betyder:
- Kontinuerlig kasseklang: Kontingenter strømmer ind året rundt, ikke kun i efterårssæsonen.
- Bedre udnyttelse af anlæg: Morgen-tjøns, eftermiddags-ungdom og aften-serie 3 giver fuld belægning.
- Frivilligfødekæde: Forældre til U8-spillerne ender som holdledere for Old Boys 20 år senere.
På den måde er børnehold, kvindehold og ‘gammelmandsfodbold’ ikke blot hyggelige biprodukter til “rigtig” fodbold – de er kernen i, at Danmark fortsat kan tælle omtrent 1.500 fodboldklubber trods skiftende demografi og økonomiske konjunkturer.
Eliten som lokomotiv: Derbykultur og klubidentitet fra Superliga til divisionerne
Få ting kan antænde en sæson som et godt derby. I toppen af de ca. 1.500 danske klubber fungerer Superliga-og divisionskampene som lokomotivet, der trækker både medieeksponering, sponsorkroner og nye ungdomsspillere ind i sporten. Når stadionlyset tændes til et lokalopgør, følger hele økosystemet – fra U7-holdet til oldboys – med på slæb.
Fra “new firm” til naboopgør – De mest omtalte derbyer
| Derby | Belæg | Typiske tilskuertal* | Note |
|---|---|---|---|
| Brøndby IF – FC København | Nr. 1 i Tipsbladets fan-afstemning | 28-34.000 (sold-out) | “New Firm”, kæmpe tifoer, international dækning |
| Viborg FF – FC Midtjylland | Midtjysk prestige, CL-moderne vs. traditionsklub | 8-11.000 | Kaldes ofte “Slaget om Midtjylland” |
| Randers FC – AGF | Østjysk rivalisering | 9-12.000 | Kortes afstand = mange udebanefans |
| FC Nordsjælland – Lyngby BK | Nordsjællandsk nabofejde | 6-8.000 | Akademi vs. universitetsby-kultur |
| AGF – Silkeborg IF | Klassisk “motorvejs-derby” | 10-16.000 | Stærk historik fra 90’erne |
| AC Horsens – Vejle BK | Sydøstjysk identitet | 5-9.000 | Ofte kamp om oprykning/nedrykning |
| Brønshøj BK – AB (Mosederbyet) | 2. div./Danmarksserie | 1-3.000 | Lokalt fyldt Tingbjerg + spillevende fanmiljø |
| B.93 – BK Frem | Historisk storhed (38 DM til sammen) | 1-4.000 | Københavnerklassiker siden 1898 |
*Tal er skøn over seneste sæson før covid-restriktioner. Kilder: klubbernes egne tal & Divisionsforeningen.
Hvorfor derbyerne betyder mere end tre point
- Økonomisk løft: Storkampe fordobler ofte billetsalget, øger merchandiseomsætningen og tiltrækker nationale sponsorer, der ellers kun kigger mod landsholdet.
- Rekruttering: En fyldt tribune og TV-tifo inspirerer lokale børn til at vælge den nærmeste klub frem for esports-centeret. Flere klubber melder om “derby-effekt” ugen efter store opgør.
- Frivillighed & fællesskab: Når seniorholdet spiller mod ærkerivalen, samles hele foreningen om kiosk, tifo-maling og busture. Det styrker klubbens sociale lim.
- Kulturel identitet: Derbyerne former byernes selvforståelse. Spørg en viborgenser, hvad der adskiller dem fra Herning, og svaret starter ofte med grønne vs. sorte striber.
- Ligaproduktet: Divisionsforeningen placerer nu bevidst flere derbyer i samme spillerunde for at skabe et “rivalry weekend” – en TV-pakke, der øger rettighedsprisen for hele rækken.
Case: Tipsbladets fanpanel kroner “new firm” som kongen
“Brøndby-FCK er den eneste kamp i Danmark, hvor alt standser i to timer – også for folk, der normalt ikke ser Superliga,” lød det samstemmende fra panelet.
– Tipsbladet, 2023, “Fanklubben: Her er de største derbys i Danmark”
Ringvirkninger ned gennem pyramiden
Når F.C. København henter europæiske point, ryger flere millioner direkte i solidaritetspuljen, som Superligaen og Divisionsforeningen fordeler nedefter. Den pulje finansierer bl.a. Klubfidus-programmet, hvor Serie 4-klubber kan søge tilskud til 5-mandsmål og LED-lys. På samme måde sender store tv-pakker en andel i form af “græsrodskroner” ud i lokalunionerne.
Derbykulturen er derfor ikke bare kulørte kanonslag og bannere; den er livsnerven, som holder de små foreningshuse oplyste også en tirsdag aften i november. Eliten er lokomotivet – men skinnerne bygges af bredden, og sammen holder de dansk fodbold kørende fra græsrodsbanerne til Parkens øverste tribune.
