Disclaimer: Guiden her giver generel information og kan ikke erstatte professionel rådgivning. Er der akut fare eller alvorlige trivselsproblemer, skal du altid kontakte skole, klub eller relevante myndigheder.
En knægt sidder på bænken efter træning og stirrer ned i sine fodboldstøvler. Mens holdkammeraterne joker i omklædningsrummet, tikker endnu en hånlig besked ind på hans mobil. Drillerierne stoppede ikke, da dommeren fløjtede kampen af – de fortsatte bare online.
Scenariet er desværre hverken nyt eller sjældent. Mobning foregår i klasseværelset, på Snapchat, i skolegården, på klubturen og i WhatsApp-gruppen for U13-drengene. Uanset arenaen er konsekvenserne de samme: ensomhed, angst og ondt i maven – både bogstaveligt og billedligt talt.
Men mobning kan stoppes. Forskningen viser, at systematiske, fællesskabsorienterede indsatser virker – og at voksne omkring børnene er nøglen. Som forælder, træner eller lærer har du mere indflydelse, end du tror. Spørgsmålet er blot, hvordan du griber det an uden at gøre ondt værre.
I denne artikel giver vi dig:
- En klar definition af, hvad mobning er – og hvorfor den opstår.
- Syv konkrete trin, du kan handle på allerede i dag, både i klasseværelset og på fodboldbanen.
- En særskilt guide til digital mobning, hvor minutter kan gøre forskellen.
- Viden om, hvordan ledelse og struktur i skoler og klubber skaber langtidsholdbare løsninger.
Uanset om du læser dette som bekymret forælder, dedikeret træner eller engageret lærer, får du her de redskaber, der kan forvandle et utrygt fællesskab til et stærkt hold – på og uden for banen. Lad os tage første skridt sammen.
Hvad er mobning – og hvorfor opstår den? (inkl. kort disclaimer i toppen)
DISCLAIMER: Denne guide giver generel information og kan ikke erstatte professionel rådgivning. Kontakt altid skole, klub, kommune eller andre relevante myndigheder med det samme, hvis der er akut fare eller alvorlige trivselsproblemer.
Hvad er mobning?
Ifølge Red Barnet-eksperten Naja Kinch Sohn er mobning systematiske udstødelseshandlinger i et fællesskab, barnet har ret til at være en del af – f.eks. klassen, børnehaven, fodboldholdet eller fælles chatgrupper (Alt for Damernes Vores Børn, 2018). Grænsen mellem drilleri og mobning går ved oplevelsen: Er det ikke sjovt for den, det går ud over, er det ikke drilleri, men mobning.
Sundhed.dk uddyber, at mobning opstår, når ekskluderende processer bliver den måde, gruppen markerer inde/ude-hierarki. Den kan være:
- Fysisk – slag, skub, ødelæggelse af ting
- Psykisk – hån, rygter, isolering
- Digital – misbrug af profiler, deling af krænkende indhold
Hvorfor opstår mobning?
Det handler sjældent om ondskab. Mobning udspringer ofte af et utrygt fællesskab, hvor man styrker sammenholdet ved at holde nogle ude. I klasser eller trupper med mange mobbeepisoder frygter flere selv at blive det næste offer, og tavsheden holder mønsteret i gang (Alt for Damernes Vores Børn; Mary Fonden).
Konsekvenserne rammer hårdt
- Hurtig ensomhed og lavt selvværd
- Øget risiko for angst og depression
- Digital mobning forstærker følelsen af tab af kontrol – forskning fra Swansea University viser ca. dobbelt så stor risiko for selvmordsforsøg eller selvskade hos ofre (DR, 2018)
Nøgletal (Danmark)
- Ca. 16 % af 9.-klasseselever har været mobbet på nettet det seneste år; 15 % indrømmer at have mobbet andre (Børnerådet 2017, refereret hos Sundhed.dk)
- I Skolebørnsundersøgelsen angiver 4-9 % at være mobbet mindst 2-3 gange om måneden, mens 1-5 % selv siger, de mobber andre
Tegn at holde øje med
- På gruppeniveau: Højt konfliktniveau, hårdt sprog, lukkede kliker, kamp om positioner, lav hjælpsomhed, hånende humor
- På individniveau: Uforklaret fravær, hoved-/mavepine, søvnproblemer, tristhed, isolation, mærker efter vold eller selvskade
Mobning stopper ikke ved teenagealderen
Kultur og ledelse spiller en afgørende rolle hele livet – også blandt voksne. Et aktuelt eksempel er den britiske vicepremierminister Dominic Raabs afgang efter en undersøgelse af mobbeanklager (Kristeligt Dagblad, 2023). Det understreger, at klare normer, synlig ledelse og konsekvent handling er nødvendige – fra omklædningsrummet til ministerierne.
7 konkrete skridt, der virker – trin for trin for forældre, trænere og lærere
- Lyt roligt: Lad barnet fortælle færdig uden at afbryde. Stil åbne spørgsmål (“Hvad skete der så?”) og vis, at du tror på det.
- Sig det højt: “Det her er ikke din skyld – ingen har ret til at behandle dig sådan.”
- Lav en handleaftale: Forklar, at I sammen skal involvere andre voksne for at standse mobningen, medmindre der er akut fare, hvor du handler med det samme.
Fodbold-eksempel: En U11-spiller bryder grædende sammen efter træning. Træneren sætter sig på bænken, lytter, giver et kram og siger: “Det her tager vi alvorligt – du er en vigtig del af holdet, og vi finder en løsning sammen.”
2. Se fællesskabet – Ikke en enkelt “skurk”
- Undgå skyttegrave: Drop den vrede opringning til “mobberens” forældre. Fokusér i stedet på hele gruppens kultur.
- Tal om roller: Spørg: “Hvordan taler vi til hinanden på holdet/i klassen? Hvem falder udenfor?”
- Brug neutral sprogbrug: Sig “Vi har en mobbeudfordring”, ikke “Der er et mobbe-barn”.
Fodbold-eksempel: Til næste træning laver træneren blandede makkerpar i øvelserne i stedet for at lade de samme tre venner holde sammen. Øvelsen bryder klikker og giver nye alliancer.
3. Allier dig med de ansvarlige voksne
- Tag kontakt tidligt: Skriv eller ring til klasselærer, pædagog eller cheftræner, så de får hele billedet.
- Læg en plan: Aftal hvem der gør hvad, og hvornår I følger op. Brug fx uge- eller månedsmøder til status.
- Involver ledelsen: Vedvarende problemer kræver skoleleder/klubbestyrelsens opbakning – de kan sikre ens linje hos alle voksne.
Fodbold-eksempel: Klubben sætter en “trivselsansvarlig” pr. årgang. Forældre kan altid kontakte vedkommende, som samler trænere og ledelse til en handlingsplan.
4. Skab inkluderende praksisser i hverdagen
- Inviter bredt: Fødselsdage, legeaftaler og holdfester for alle – ikke kun de bedste venner.
- Byg et fælles “vi”: Lav holdregler som “Vi hjælper en medspiller, der ligger ned” eller “Vi siger hej til alle, når vi møder ind”.
- Pas på ekskluderende formater: Drop “sig noget pænt om sidemanden”-runder, der kan udstille usikkerhed.
Fodbold-eksempel: Holdkaptajnen roterer hver gang – også den stille reserve bliver anfører, henter veste og kalder “high-five”-huddle.
5. Tag den digitale arena alvorligt – Vær rollemodel
- Sæt regler tidligt: Lav klassens/holdets SoMe-kodeks ved sæsonstart. Eksempler: ingen mobiler i omklædningsrummet, ingen deling af billeder uden samtykke.
- Vis vejen: Spørg selv om lov, før du poster holdbilleder på Facebook. Børn kopierer de voksnes adfærd.
- Tal om tonen: Diskutér emojis, ironi og CAPS LOCK – så alle ved, hvornår noget føles “for sjov” og hvornår det bliver for hårdt.
Fodbold-eksempel: Holdets WhatsApp-gruppe får en regel: Før vigtige kampe er chatten lukket efter kl. 20, så alle kan sove roligt.
6. Hvis der er digital mobning: Dokumentér, anmeld og få slettet
- Gem beviser: Skærmbilleder af beskeder og snaps, også selv om afsender sletter dem.
- Anmeld på platformen: Brug TikTok, Instagram eller Snapchats rapporteringsfunktioner; vedhæft dokumentationen.
- Fjern indholdet: Hjælp barnet med at kontakte platformen – eller den, der har postet – så billeder/tekster slettes hurtigt.
- Involver fællesskabet: Fortæl klasselærer/træner, så de kan arbejde forebyggende blandt børnene, der kender hinanden offline.
Fodbold-eksempel: Et krænkende meme om en spiller deles i hold-Snapchatten. En medspiller tager straks skærmbillede, rapporterer og viser træneren næste dag – indlægget fjernes, og holdet gennemgår SoMe-regler efter træning.
7. Samarbejd og eskalér ansvarligt
- Ring, ikke skriv: Del bekymringer telefonisk eller ansigt-til-ansigt med andre forældre – undgå ophedede beskedtråde på Aula.
- Lav sociale tiltag: Arrangér pizzaaften, 3-mod-3-turnering eller fælles stadiontur – særligt effektivt i 4.-6. klasse.
- Kend klagevejen: Hvis skolen/klubben ikke handler, kan du klage via Dansk Center for Undervisningsmiljø (DCUM). Dokumentér jeres henvendelser og manglende respons.
Fodbold-eksempel: Forældre opdager spirende klikedannelse på U13. De aftaler en “forældre-cup”, hvor hold listes tilfældigt, så børn (og voksne) spiller sammen på kryds og tværs. Samtidig holder de Aula-tråden lukket og aftaler alt mundtligt eller via én samlet mail med positiv tone.
Digital mobning: gør dette straks (dokumentér, anmeld, fjern og følg op)
Digital mobning stopper ikke af sig selv – den skal standses nu. Her er syv hurtige trin, du som forælder, træner eller lærer kan følge, så barnet ikke står alene, og de krænkende opslag ikke spreder sig til hele skolen eller holdet.
- Trøst og aflast med det samme
Fortæl barnet tydeligt: “Det her er ikke din skyld. Du skal ikke håndtere det alene – vi hjælper dig.” Sæt dig et roligt sted, giv barnet plads til at fortælle og afklar, om der er akut fare (selvskade, trusler). - Indsaml beviser – inden de forsvinder
Gem alt: skærmbilleder af billeder, beskeder, kommentarer, stories og profilændringer. Hvis barnet spiller på klubbens WhatsApp-gruppe, så dokumentér også der. Skærmbilleder er nødvendig dokumentation over for både platforme, skole, klub og eventuelt politi. - Anmeld til platformen
Brug rapporteringsfunktionen på Instagram, Snapchat, TikTok, Facebook m.fl. Vælg ”chikane” eller ”hadfuld tale”, vedhæft dine beviser og bed om hurtig fjernelse. Husk, at du kan gensende dokumentation, hvis indholdet er slettet. - Få indholdet ned
Skriv til den person, der har lagt materialet op (høfligt men bestemt) om øjeblikkeligt at slette. Hvis vedkommende er en holdkammerat, så inddrag straks træneren. Jo hurtigere billedet eller kommentaren fjernes, desto mindre er skaden. - Involver skole eller klub
De fleste digitale konflikter udspringer af fysiske fællesskaber. Kontakt klasselærer, trivselslærer eller klubbens ungdomsansvarlige og aftal:- Hvordan og hvornår gruppen samles og taler om hændelsen
- Hvilke fælles retningslinjer der skal rettes til (fx WhatsApp-tone før og efter kampe)
- Konkret opfølgning – tidspunkt, ansvarlig, måling af trivsel
- Tal om digital dannelse
Gør det klart for alle børn på holdet/klassen, at nettet er et fællesrum. Ingen opslag uden samtykke, ingen billeder fra omklædningsrummet, og man siger fra på andres vegne – ligesom man ville gøre, hvis nogen blev råbt ad på banen. - Søg støtte – du er ikke alene
Er du i tvivl, så ring til Red Barnets ForældreTelefon (35 55 55 57) eller besøg redbarnet.dk. De guider dig gennem anmeldelse, fjernelse og samtalen med barnet.
Hvorfor haste?
Ifølge Børnerådet (2017) oplevede hver sjette elev i 9. klasse digital mobning det seneste år, og et britisk studie (Swansea University, refereret af DR) viser dobbelt risiko for selvmordsforsøg og selvskade blandt de udsatte. Sundhed.dk advarer desuden om, at digital mobning lynhurtigt eskalerer og især rammer børn fra socialt udsatte familier eller anbragte børn. Hurtig handling er derfor afgørende.
Hurtig guide: Sådan tager du et skærmbillede
- iPhone: Tryk samtidig på sideknap + Lydstyrke op (Face ID-modeller) eller Hjem-knap + sideknap (Touch ID).
- Android: Tryk samtidig på Tænd/sluk + Lydstyrke ned (de fleste modeller).
- Windows PC: PrtScn (gemmer i Udklipsholder) eller Win+Shift+S for udklip.
- Mac: Cmd+Shift+4 og træk over området.
Direkte rapporteringslinks
- Instagram: Rapporter chikane
- Snapchat: Report Abuse
- TikTok: Rapportér indhold
- Facebook: Rapportér mobning
Tre enkle SoMe-aftaler til fodboldholdet
- Stille før kamp: Ingen beskeder to timer før kamp – fokus på spillet.
- Ingen omklædningsbilleder: Privat område = privat liv.
- Samtykke-reglen: Vi spørger altid, før vi deler billeder eller videoer af hinanden.
Husk: Det vigtigste våben mod digital mobning er synlige voksne, der handler hurtigt og skaber fælles normer – på nettet såvel som på banen.
Systemniveau: Sådan skaber skolen og klubben varige løsninger (ledelse, samarbejde og klageveje)
Enkeltindsatser som “temauge om trivsel” eller en ny ”high-five-regel” virker kun, hvis de er støttet af en kultur, hvor alle voksne trækker i samme retning. Varige løsninger kræver derfor ledelse, fælles standarder og et aktivt forældresamarbejde – både i skolen og i fodboldklubben.
- Ledelse gør en målbar forskel
Forskningen viser en klar sammenhæng mellem elevernes tillid til skoleleder/rektor og lavere mobning (Videnskab.dk, 2014). Den samme logik gælder i foreningslivet.- Skole: Synlig leder i frikvarterer, fælles morgenstart, ens respons på grim tale, systematisk opfølgning på mobbesager.
- Klub: Bestyrelsen vedtager en tydelig adfærdspolitik, uddanner trænere i trivsel, er fysisk til stede til kampe/stævner og reagerer ens på overtrædelser (fx sanktioner ved nedladende sprog i WhatsApp-gruppen).
- Hurtig gevinst: Et “ledelseswalk” én gang om ugen, hvor skoleleder/ungdomsformand hilser på hold og klasser, sender et stærkt signal om, at trivsel er øverst på dagsordenen.
- Sæt fællesskab i centrum – også i fritiden
Sundhed.dk og Mary Fonden anbefaler at styrke relationer på kryds og tværs: legeaftaler, brede invitationer og ros for hjælpsomhed.- Skole: Klasselærer faciliterer “makkerskabsprogrammer” og sikrer, at fødselsdage altid inkluderer hele kønnet eller hele klassen.
- Klub: Træneren laver blandede makkerpar i øvelser, roterer anførerbåndet og planlægger sociale aktiviteter uden bold (fx pizzaaften).
- Kend faldgruberne
Velmenende tiltag som klassemøder eller “anerkendelsesrunder” kan udstille enkelte elever og dermed forværre problemet (Alt for Damernes Vores Børn).- Vælg i stedet strukturerede, inkluderende aktiviteter: problemløsning i små grupper, fælles mål, rollespil om god tone.
- I klubben kan man erstatte offentlig “man of the match” med en runde, hvor alle skriver en positiv egenskab om sidemanden på en seddel, som kun barnet selv ser.
- Byg et åbent forældresamarbejde
Psykolog Anna Bjerre anbefaler, at forældre ringer sammen for at forstå, ikke for at pege fingre (TV 2, 2015).- Arrangér fælles klassetur eller holdudflugt hvert halve år – effektivt især i 4.-6. klasse.
- Tag svære samtaler ansigt til ansigt og undgå konfliktoptrapning i Aula/forældreintra eller i Messenger-tråden.
- Tip: Lav en “telefonkæde”, så forældre hurtigt kan koordinere, hvis der opstår problemer i den digitale gruppechat.
- Etabler klare processer og klagevej
Skolen/klubben bør have en skriftlig handlingsplan for mobning: hvem gør hvad, hvornår og hvordan bliver der fulgt op?- Tidsfrister: Konkrete mål (fx status efter 10 skoledage/2 træningsuger).
- Dokumentation: Alle møder, tiltag og aftaler skrives ned – så de ikke forsvinder, når læreren eller træneren skifter job.
- Klage: Handler skolen ikke tilstrækkeligt, kan forældre klage til Dansk Center for Undervisningsmiljø (DCUM). Det samme pres kan foreningsforældre lægge på klubbens bestyrelse.
- Perspektiv fra andre arenaer
Mobning er ikke kun et børneproblem. Den britiske vicepremierminister Dominic Raab måtte i 2023 træde tilbage efter en undersøgelse af mobbeanklager (Kristeligt Dagblad). Sagen understreger, at:- Kultur og normer skabes fra toppen – uanset om toppen er et ministerium, et klasseværelse eller et U13-hold.
- Synlig ledelse, klare regler og konsekvent handling er fundamentet for trygge miljøer.
