Ølstykke Boldklub
Grundlagt: n/a
Liga: Denmark Series - Group 3
Placering: #9
Hjemmebane
n/a
n/a, n/a
Kapacitet: n/a
Overflade: n/a
Ølstykke Boldklub Kampe
Her kan du se kampprogrammet med alle Ølstykke Boldklub kampe i Denmark Series - Group 3 i 25/26 sæsonen.
Du kan både se kommende Ølstykke Boldklub kampe, samt de Ølstykke Boldklub kampe der allerede er spillet.
Ølstykke Boldklub Kommende Kampe
Runde 9
Marienlyst
Runde 14
Tarup-Paarup
Runde 15
Ølstykke Boldklub
Runde 16
Esbjerg fB II
Runde 17
Ringkøbing IF
Runde 18
Ølstykke Boldklub
Ølstykke Boldklub Færdigspillede Kampe
Runde 13
Ølstykke Boldklub
Runde 12
Horsens fS
Runde 11
Ølstykke Boldklub
Runde 10
SfB-Oure FA
Runde 8
Ølstykke Boldklub
Runde 7
Ølstykke Boldklub
Runde 6
Young Boys FD
Runde 5
Ølstykke Boldklub
Runde 4
Hedensted IF
Runde 3
Ølstykke Boldklub
Runde 2
OKS
Runde 1
Ølstykke Boldklub
Ølstykke Boldklub Stillinger
Her kan du se Ølstykke Boldklubs aktuelle stillinger i Denmark Series - Group 3 for sæsonen 25/26.
Ølstykke Boldklub ligger lige nu på 9.-pladsen med 8 point efter 13 kampe.
Ølstykke Boldklub har vundet 2 kampe, spillet 2 kampe uafgjort, og tabt 9 kampe. I stillingen har Ølstykke Boldklub en målforskel på -19 (scoret 20, indkasseret 39)
Du kan se tabellen med Ølstykke Boldklub stillinger herunder:
| # | Hold | K | V | U | T | + | − | ± | P | Form |
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| 1 |
Marienlyst
|
13 | 11 | 2 | 0 | 29 | 11 | 18 | 35 |
|
| 2 |
Esbjerg fB II
|
11 | 8 | 1 | 2 | 34 | 18 | 16 | 25 |
|
| 3 |
OKS
|
12 | 7 | 3 | 2 | 31 | 20 | 11 | 24 |
|
| 4 |
SfB-Oure FA
|
12 | 7 | 2 | 3 | 27 | 14 | 13 | 23 |
|
| 5 |
Tarup-Paarup
|
13 | 5 | 2 | 6 | 25 | 27 | -2 | 17 |
|
| 6 |
Horsens fS
|
13 | 5 | 2 | 6 | 36 | 39 | -3 | 17 |
|
| 7 |
Ringkøbing IF
|
13 | 4 | 1 | 8 | 14 | 32 | -18 | 13 |
|
| 8 |
Young Boys FD
|
13 | 2 | 3 | 8 | 19 | 26 | -7 | 9 |
|
| 9 |
Ølstykke Boldklub
|
13 | 2 | 2 | 9 | 20 | 39 | -19 | 8 |
|
| 10 |
Hedensted IF
|
13 | 1 | 4 | 8 | 20 | 29 | -9 | 7 |
|
Ølstykke Boldklub Historie og Info
Østerbros Boldklub, ofte omtalt med forkortelsen ØB, var en dansk idrætsforening med særlig vægt på fodbold, som havde sine rødder i Østerbro-kvarteret i København og var aktiv fra 1894 til fusionen i 1998. Klubben regnes blandt de ældste fodboldklubber i Danmark, og dens fodboldhold opnåede i perioder national betydning, idet holdet spillede sæsoner på landets højeste niveau i årene omkring og efter Anden Verdenskrig, samtidig med at klubben var aktiv i lokale københavnske turneringer og i flere sammenslutninger for klubber uden for de kommercielt dominerende foreninger.
I sin levetid bevægede ØB sig gennem forskellige organisatoriske og sportslige sammenhænge; klubben var medstifter af nationale og regionale sammenslutninger, deltog i Københavns turneringer fra 1896/1897 og formåede at avancere fra by- og regionalt niveau til at spille i de nationale rækker, herunder en periode i 1. division i årene umiddelbart efter krigen, hvor klubben nåede en af sine bedste placeringer. Disse sportslige topresultater stod i kontrast til perioder med tilbagefald, fra hvor klubben gradvist gled ned gennem rækkerne og til sidst fandt sammen med en anden lokal klub i slutningen af 1990'erne.
I teksten der følger, gennemgås Østerbros Boldklubs historie, sportslige resultater, organisatoriske tilknytninger, nøglespilleres rolle, infrastrukturelle forhold og klubbens eftermæle, alt sammen med udgangspunkt i de dokumenterede oplysninger om klubben, dens resultater og dens fusion til Østerbros Idræts-Forening i 1998.
Grundlæggelse og tidlig identitet
Østerbros Boldklub blev etableret i 1894 som en klub for både cricket og fodbold, med et eksplicit formål om at udbrede kendskab til og færdigheder i disse to sportsgrene, hvilket var et relativt almindeligt udgangspunkt for idrætsforeninger i slutningen af 1800-tallet.
Historisk baggrund og navneforhold
Klubben tog navnet Østerbros Boldklub efter en tidligere forening med samme navn, men der findes to fremstillinger af den direkte præhistorie, som begge nævnes i de tilgængelige kilder: den ene fremstilling anfører, at et tidligere hold med navnet var blevet opløst i 1893, hvortil en ny forening blev stiftet 1. september 1894; en anden fremstilling beskriver, at navnet stammede fra en forening fra 1887, hvis medlemmer i 1893 opløste klubben for at danne Boldklubben af 1893, hvorefter ØB i 1894 indtog navnet.
Denne forskel i fremstillingen vedrører rækkefølgen og detaljerne i forløbet for de tidligste år, men begge kilder er enige om, at ØB formelt opstod i 1894 og antog navnet Østerbros Boldklub, og at der var en relation til tidligere, kortlivede eller omdannede foreninger i samme lokalområde.
Klubbens sportslige profil ved stiftelsen
Ved begyndelsen havde ØB både et cricket- og et fodboldhold, men cricketdelen var på sigt mindre holdbar; oplysningerne viser, at cricketaktiviteterne blev udfaset som officiel klubaktivitet omkring 1920, hvorefter fodbold blev den dominerende og i praksis eneste fortsatte sportsgren.
Organisatorisk engagement og medlemskab af forbund
Østerbros Boldklub stod tidligt i relation til både regionale og nationale idrætsorganer, hvilket afspejler det organiserede idrætslivs udvikling i Danmark i slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet.
Medstifterroller
ØB var ifølge dokumentationen en af de foreninger, som deltog i opbygningen af de tidlige, landsdækkende og regionale idrætsorganisationer; klubben var medstifter af Danmarks Idræts-Forbund (Sports Confederation of Denmark) i 1896 og af Københavns Fodbold-Forening i 1903, hvilket indikerer en aktiv rolle i det formelle idrætsliv allerede fra begyndelsen af foreningens levetid.
Alliancer og alternative sammenslutninger
I mellem- og mellemkrigsårene var ØB involveret i forsøg på at styrke mindre københavnske klubbers position i forhold til de kommercielt stærkere klubber. Klubben var medstifter af konkurrerende sammenslutninger i starten af 1920'erne, i 1936 og igen i 1940; blandt disse initiativer indgår Alliancen, som blev dannet i 1940, og som repræsenterer et forsøg på at samles ude af den etablerede turneringsstruktur, hvor de økonomiske fordele ofte gik til de største klubber.
Turneringsdeltagelse og sportslige faser
ØB bevægede sig i sine år gennem en række forskellige turneringsniveauer, fra lokale københavnske turneringer til nationale rækker, og oplevede både op- og nedture, som tilsammen tegner et billede af en mellemstor klub med periodiske højdepunkter.
De tidligste turneringer: The Football Tournament og københavnske mesterskaber
Klubbens fodboldhold deltog tidligt i The Football Tournament, en københavnsk turnering for byens hold, fra 1896, og opnåede i debut-sæsonen 1896-97 sæsonens bedste placering for klubben i denne periode med en tredjeplads. Senere deltog ØB i Københavns Fodbold-Mesterskab i årene 1903-1906, men klubben var ofte på kanten af at blive overhalet på grund af talentfluktuation og konkurrence fra større københavnske klubber.
Kampen mod de såkaldte "store" klubber og nedrykninger
ØB blev ofte set som den mindste blandt de såkaldte "store fem" i København; klubben mistede jævnligt sine bedste spillere til mere magtfulde naboer og blev flere gange degraderet fra Københavns øverste række til andenkategoriens turneringer. Som følge heraf hentede ØB flere gange titler i Københavns andenrække, hvilket gav adgang til at vende tilbage til den øverste by-turnering, men fastholdelsen på topniveau viste sig at være vanskelig.
1911-kampegn og københavnsk titel
Et markant kapitel i klubbens tidlige lokale historie er, at ØB vandt københavnsk mesterskab i 1911 som resultat af særlige omstændigheder i turneringssammenhæng; fire af de største københavnske hold havde forladt Københavns Fodbold-Forening, hvilket efterlod plads til ØB, som i den situation kunne sejre og erobre sin eneste bytitel ifølge de tilgængelige optegnelser. Den situation ændrede sig imidlertid, da de store hold senere genindtrådte, hvorefter ØB igen stod svagere i konkurrencen og blev degraderet.
Fremskridt mod det nationale niveau i 1928-1938
Årene op til slutningen af 1930'erne bød på gentagne forsøg fra ØB på at etablere sig uden for Københavns særskilte mesterskaber. I 1928 kvalificerede klubben sig til den landsdækkende Danmarksturnering, men blev hurtigt elimineret efter en række nederlag, herunder et registreret 3-9-nederlag til Odense Boldklub i forbindelse med premiererunder på nationalt plan.
Fra midten af 1930'erne kom ØB dog tilbage i kraft af solide resultater i Københavns andenrække; klubben vandt blandt andet andeneriejernene i 1937, hvilket gav adgang til en mini-turnering i 3. division 1937-38. Her sejrede ØB i 3. divisionsfinalen samlet 9-4 mod Vejle Boldklub, hvilket sikrede oprykning til den nationale 2. division og markant løftede klubbens status på landsplan.
Toppen: 2. divisionen, oprykning til 1. division og 1. divisionshistorik
Efter oprykningen i 1938 blev ØB en fast del af 2. division, og holdet formåede i 1945-46 sæsonen at vinde 2. division. Dette resulterede i oprykning til den nationale 1. division, hvor klubben spillede i flere sæsoner; den bedste placering i 1. divisions-debuten 1946-47 var en fjerdeplads, som repræsenterer et af klubbens højeste sportslige resultater.
Krigen og "War Tournaments"
Under Den tyske besættelse i perioden 1940-1945 blev dansk fodbold organiseret i særlige krigsturneringer, ofte benævnt "War Tournaments". Her opnåede ØB to kvartfinale-pladser, hvilket vidner om, at klubben i krigsårene stod som et konkurrencedygtigt hold på nationalt plan, inden de officielle efterkrigsrækker blev genindført.
Efterkrigsperioden, spillere og medlemskab af Stævnet
Den sportslige topposition i slutningen af 1940'erne hænger tæt sammen med nogle enkelte nøglespillere som Carl Aage Præst og Helge Bronée, der begge bidrog væsentligt til klubbens resultater i 1946-47-sæsonen, og hvor Bronée blandt andet var turneringens bedste målscorer. I 1947 vandt ØB Københavns Pokalen (Copenhagen Cup) ved at besejre B 1903 i finalen, med Bronée som en central profil i finalen.
I 1949 besluttede ØB i et strategisk greb at slutte sig til Stævnet, en sammenslutning som blandt andet arrangerede lukrative udstillingskampe for de stærkere klubber, i håb om økonomisk gevinst og langsigtet statusforbedring. Denne beslutning fik imidlertid dramatisk konsekvens, da klubbens to profiler, Carl Aage Præst og Helge Bronée, valgte at skifte til professionelle kontrakter i udlandet, hvorefter ØB mistede prominente kræfter og sportsligt faldt tilbage.
Faldet: Relegationer og tilbagegang
Efter 1949-tilslutningen til Stævnet og afgangen af nøglespillerne faldt ØB hurtigt i både resultater og placeringer: i 1950 endte klubben sidst i 1. division og rykkede ned til 2. division, for at året efter rykkes yderligere ned til 3. division, og i 1953 forsvandt klubben fra den landsdækkende opmærksomhed efter endnu en nedrykning, hvorefter ØB i årene efter primært befandt sig i de lavere københavnske rækker.
Spillesteder, faciliteter og hjemmearenaer
ØB var lokaliseret i Østerbro-kvarteret og benyttede i vid udstrækning det åbne parkområde Fælledparken som sit primære spillested, hvilket var typisk for mindre københavnske klubber, som delte faciliteter i parkens områder.
Fælledparken og Klosterfælleden
Klubbens kampe blev overvejende spillet i Fælledparken, et fællesareal som rummede flere af de mindre københavnske holds baner, og senere omtales Klosterfælleden, også kaldet "Buret", som et af de stadigt benyttede spillesteder i Fælledparken; disse lokale baner var en vigtig del af klubbens daglige virke og kampafvikling.
Idrætsparken og klubtilknytning
ØB havde også forbindelse til Idrætsparken, idet klubben ifølge oplysningerne holdt sit hjemsted under en ældre cementtribune i netop Idrætsparken i visse perioder, hvilket peger på, at klubbens fysiske tilknytning til Østerbro var spredt mellem flere faciliteter i området og afspejler de delte og midlertidige karakterer ved datidens klubbanejerforhold i Københavns fodboldverden.
Talenter, nøglespillere og landsholdsspillere
Østerbros Boldklub fostrede og var hjemsted for en række spillere, som nåede betydelig anerkendelse, herunder flere spillere som blev udtaget til landsholdet, ligesom klubben havde profiler, der var toneangivende for holdets bedste resultater.
Navngivne profiler
Blandt de nævnte nøglespillere fremhæves Carl Aage Præst og Helge Bronée, begge centrale i klubbens stærke 1946-47-sæson. Helge Bronée nævnes også i fuldt navn som Helge Christian Bronée i visse kilder. Begge var medvirkende til klubbens placeringer og var profiler i det øjeblik klubben nåede sit sportslige højdepunkt på nationalt plan.
Internationale udtagelser og repræsentation
Flere af klubbens spillere blev i kilderne registreret med landsholdsudtagelser: Poul Nielsen noteres som international i 1920, mens Carl Aage Præst og Helge Bronée noteres med udtagelser i 1945. Kilderne er ikke fuldstændig identiske i alle detaljer om disse udtagelser, men fællesnævneren er, at ØB havde spillere, som nåede national anerkendelse gennem udtagelser til landsholdet.
Navnevariationer og kildeovervejelser
Der er mindre variationer i navngivningen i de tilgængelige oplysninger, eksempelvis stavningen af Carl/Carl Aage Præst som iblandt forekommer som Karl Aage Præst, og Helge Bronée fremgår både som Helge Bronée og Helge Christian Bronée i forskellige oversigter; dette er almindeligt i historiske kilder og påvirker ikke kendsgerningen om deres tilknytning til klubben.
Klubbens sportslige meritter og hædersbevisninger
ØB vandt en række lokale og nationale titler i løbet af sin historie, især i andenrækker og i lokale pokalturneringer, samt enkelte op- og nedrykningssejre, der førte klubben op til det nationale niveau.
| Turnering | Resultat / år |
|---|---|
| Copenhagen second-tier | 1907-08, 1912, 1912-13, 1917-18, 1923-24, 1932-33, 1936-37, 1937-38 |
| Copenhagen football champions (byturnering) | 1911 |
| Danish 3rd Division | 1937-38 |
| Danish 2nd Division | 1945-46 |
| Copenhagen Cup | 1947 |
Disse resultater viser, at klubbens største samlede sportslige successer i form af mester- eller oprykningssejre primært fandt sted i anden- og tredjedivisionerne samt i den københavnske second-tier i flere perioder, hvorimod varighed på øverste nationale niveau var kortvarig og kulminerede i en mindre periode i 1. division i efterkrigsårene.
Strategiske valg, økonomi og konsekvenser
ØBs beslutninger om at søge tilslutning til forskellige sammenslutninger og associationsnetværk var ikke alene sportslige valg, men havde også økonomiske og strategiske dimensioner, der påvirkede klubbens holdbarhed og position i dansk fodbold.
Stævnet-tilslutningen og dens følgevirkninger
I 1949 valgte ØB at gå med i Stævnet, en sammenslutning af klubber som faciliterede attraktive udstillingskampe og dermed også økonomiske indtægtsmuligheder gennem adgangsbetalinger og større publikumstilknytning; denne ændring blev foretaget i håbet om økonomisk fordel og derved en langsigtet stabilisering blandt Københavns klubber, men resultatet som dokumenteret var, at ØB mistede centrale spillere, som skiftede til professionelle kontrakter i udlandet, og gennem dette tab led holdet under sportslig tilbagegang.
Udviklingen i rivalernes faciliteter og økonomi
En del af klubbens langvarige problem var, at de store københavnske klubber opbyggede egne stadionanlæg og kunne tage entréindtægter til deres kampe, hvilket skabte økonomiske fordele og gjorde dem i stand til at tegne og fastholde bedre spillere; ØBs situation, som en mindre klub uden tilsvarende grønsværs-eje og økonomisk basis, gjorde det vanskeligt at konkurrere på samme præmisser.
Fra regional aktør til fusion: afslutningen på ØB som selvstændig klub
Efter årtiers bevægelse mellem københavnske serier og kortere perioder på de nationale rækker faldt ØB i efterkrigstiden gennem rækkerne og havde i de sidste årtier af 1900-tallet primært status som en lokal københavnsk amatørklub, før den i 1998 fusionerede med Ryvang Fodbold Club.
Fusionen og dannelsen af Østerbros Idræts-Forening
Den 10. september 1998 fusionerede Østerbros Boldklub med Ryvang Fodbold Club, og de to foreningers samarbejde resulterede i dannelsen af Østerbros Idræts-Forening (Østerbro IF). Efter fusionen spillede den nye forening på et tidspunkt i Danmarksserien (højeste regionale amatørniveau) i sæsonen 2006/07, men rykkede senere tilbage til Københavns regionalrækker, hvilket antyder, at den fusionerede klub fortsatte med at udfordre sig i de øverste regionale rækker uden dog at få permanente fodfæste i de nationale rækker.
Spillebaner efter fusionen
Efter fusionen omtales Klosterfælleden (alias Buret) i Fælledparken som et fortsat anvendt spillested, hvilket viser en vis kontinuitet i brugen af de traditionelle københavnske parker som spillesteder for de fusionerede foreningers kampe.
Arv, betydning og perspektiver
Østerbros Boldklub efterlod sig et todelt eftermæle: på den ene side historie som en af de ældste klubber i dansk fodbold og som en klub, der i perioder spillede på landets højeste niveau og fremkaldte nationale spillere, på den anden side en historie præget af økonomiske begrænsninger og konkurrence fra mere velpolstrede københavnske klubber, som i længden førte til sportslig tilbagegang og endelig fusion.
Klubbens rolle i det københavnske fodboldlandskab
ØBs rolle som mindre, men vedholdende aktør i Københavns fodboldliv gjorde klubben til en del af den brede base i den danske fodboldstruktur: klubben var medstifter af vigtige institutionsmæssige rammer og deltog i initiativer for at styrke mindre klubber i konkurrencen mod de økonomisk stærkere enheder, og dens tidlige engagement i fælles organisationer afspejler en aktiv lokal samfundsrolle.
Spillerudvikling og sociale bånd
En konkret del af klubbens historie var samarbejdet med Det Kongelige Børnehjem (Royal Orphanage), hvor der i 1936 blev indgået en aftale om, at Børnehjemmet skulle fungere som en slags ungdomsafdeling for klubben. Dette forhold var vigtigt i forhold til rekrutteringen af talenter til klubbens seniorhold og pegede på en struktur for ungdomsudvikling, som blev praktiseret i et samarbejde mellem lokale institutioner og klubben.
Oversigter og kronologi
Tidslinje: Hovedbegivenheder
- 1894: Stiftelse af Østerbros Boldklub som cricket- og fodboldklub (navnet relateret til tidligere foreninger fra 1887/1893 afhængig af fremstilling).
- 1896: Medstifter af Danmarks Idræts-Forbund (Sports Confederation of Denmark) - ifølge optegnelser.
- 1896-97: Deltagelse i The Football Tournament; tredjeplads i debut-sæsonen.
- 1903: Medstifter af Københavns Fodbold-Forening.
- 1911: Vinder af Københavns mesterskab under særlige turneringsforhold.
- 1928: Første registrering i landsmesterskabet og kvalifikation til Danmarksturneringen; tidligt exit efter flere nederlag.
- 1937-38: Vinder af dansk 3. division og oprykning til 2. division efter samlet sejr over Vejle Boldklub.
- 1945-46: Vinder af dansk 2. division og oprykning til 1. division.
- 1946-47: Bedste 1. divisionsplacering med en fjerdeplads; Helge Bronée turneringens toppscorer.
- 1947: Vinder af Københavns Pokal (Copenhagen Cup).
- 1949: Tilslutning til Stævnet; afgange af nøglespillere til professionelt spil i udlandet.
- 1950-1953: Fald gennem rækkerne fra 1. division til lavere rækker og afgang fra landsdækkende opmærksomhed.
- 1998: Fusion med Ryvang Fodbold Club og dannelse af Østerbros Idræts-Forening.
Notable statistiske og dokumenterede fakta
På baggrund af de tilgængelige oplysninger kan følgende punkter fremhæves som veldokumenterede fakta om Østerbros Boldklub:
- Klubben var aktiv som fodboldforening fra 1894 til fusionen i 1998.
- ØB spillede i 1. division, Danmarks øverste række, efter oprykningen i 1946, og oplevede i denne periode sin bedste nationale placering i 1946-47 med en fjerdeplads.
- Klubben vandt Dansk 2. division i 1945-46 og Dansk 3. division i 1937-38, samt adskillige titler i Københavns andenrække i flere år.
- ØB var medstifter af centrale idræts- og fodboldorganisationer i Danmark og København i slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet.
- Klubben fusionerede i 1998 med Ryvang Fodbold Club og blev dermed en del af Østerbros Idræts-Forening.
Spørgsmål om dokumentation og mindre variationer i kilder
De tilgængelige kilder, som danner grundlag for denne gennemgang, indeholder i enkelte tilfælde mindre variationer i navneformer og i beskrivelser af tidlige begivenheder omkring stiftelsen, hvilket er normalt i historiske optegnelser. Eksempelvis findes variationer i stavemåden af navnet på en central spiller (Carl Aage Præst / Karl Aage Præst) samt i den nøjagtige relation til tidligere foreninger fra 1887/1893 i Østerbro-området. Disse forskelle er ikke i modstrid med de overordnede facts: at ØB blev etableret i 1894, at klubben var aktiv i både cricket og fodbold i første halvdel af 1900-tallet, og at fodbold senere blev klubbens primære aktivitet.
Konklusion: Østerbros Boldklubs historiske profil
Østerbros Boldklub repræsenterer historien om en ambitiøs lokalforening, der på skift oplevede lokalt elitestatus, national opblomstring og efterfølgende tilbagegang. Klubbens deltagelse i organiseringen af dansk idræt, dens periodiske sportslige succeser på både lokalt og nationalt niveau, og dens rolle i rekruttering og udvikling af spillere, der opnåede landsholdsudtagelser, er alle dele af den samlede arv fra ØB.
Fusionen i 1998 markerede afslutningen på ØBs tid som selvstændig forening, men den fortsatte aktivitet i form af Østerbros Idræts-Forening peger på en videreførelse af lokal fodboldtradition i Østerbro, hvor baner som Fælledparken og Klosterfælleden stadig er en del af det daglige aktionsfelt for amatør- og ungdomsfodbold i området.
