Regnen pisker, vinden bider – og dommeren fløjter til kamp kl. 10 søndag morgen. Vinteren i Danmark er alt andet end tilskuervenlig, men for os, der elsker duften af nykridtet bane og lyden af knopper mod frosset kunstgræs, stopper sæsonen aldrig. Spørgsmålet er bare, om du stiller til start som isblok eller som den spiller, der holder varmen og præsterer hele kampen igennem.
I denne artikel får du 7 praktiske tips til tøj og udstyr, der sikrer, at kulden aldrig bliver din værste modstander. Fra lag-på-lag taktikken og valg af knopper til de små detaljer som handsker og halsedisse – vi guider dig rundt om alt det, der gør forskellen mellem stive ben og skarpe vendinger. Så snør støvlerne, hæld varm kakao på termoflasken, og læs videre – for vinterkampen skal vindes allerede i omklædningsrummet.
Lag-på-lag: grundreglen for vinterfodbold
Det klassiske lag-på-lag-princip er den mest effektive (og fleksible) måde at holde kroppen varm – uden at blive gennemblødt af sved – under vinterkampe og kolde træningspas.
- Baselayer – svedtransport og temperaturstyring
- Vælg tætsiddende trøje og tights i merinould eller high-tech syntet (polypropylen, polyester).
- Disse fibre leder fugt væk fra huden og bevarer isolationen, selv når du sveder.
- Undgå bomuld – det suger væske og bliver koldt, når du stopper med at bevæge dig.
- Mellemlag – isolering og varme
- Typisk en let fleece, en tynd primaloft-jakke eller en ekstra langærmet kamptrøje i børstet polyester.
- Åndbarhed er nøglen: Kan overskudsvarmen ikke slippe ud, ender det i fugt og nedkøling.
- Ventilér i pausen: lyn hurtigt op eller tag mellemlaget af, hvis du føler dig for varm.
- Yderlag – vind & vandafvisende skjold
- En tynd shell med DWR-behandling eller en let softshell beskytter mod snedrys og vindstød.
- På regnvåde kunstgræsbaner: vælg en jakke med tapede sømme og drop-tail, så vandet ikke løber ned i shortsene.
- Til kamp skal yderlaget være tilladt rent regelmæssigt: oftest en kropsnær, tynd “windbreaker” under trøjen eller en kompressions-top med vindtæt front.
| Temperatur | Anbefalet opsætning | Justeringer ved høj luftfugtighed / hård vind |
|---|---|---|
| +5 °C til 0 °C | Baselayer + let mellemlag | Tynd vindtæt vest eller ærmeløs shell under trøjen |
| 0 °C til -5 °C | Baselayer + medium fleece + tynd shell | Vælg merino-baselayer og ekstra halsbeskyttelse |
| < -5 °C | Baselayer (merino) + varm fleece + isoleret, vindtæt overdel | Læg håndvarmere i handsker og overvej ekstra isolering om lårene |
Pro-tip: Brug glidelåse og mesh-paneler strategisk til at slippe damp ud under høj intensitet, og luk til igen, når du står stille. Justér lagene i god tid før kampstart – ikke først, når dommeren fløjter!
Hoved, hænder og hals: små områder, stor effekt
Varme forsvinder hurtigt gennem udsatte områder som hoved, fingre og hals – men heldigvis er det let at gøre noget ved det. Små stykker specialiseret udstyr kan gøre forskellen mellem en energifyldt kamp og 90 minutters kulderystelser.
1. Hovedet – hue eller pandebånd?
- Hue i merinould eller tynd fleece giver maksimal varme og transporterer sved væk. Vælg en model uden tunge syninger eller kvaster, så den kan ligge fladt under eventuel pandebeskytter.
- Pandebånd er perfekt til mildere vinterdage eller hvis du hurtigt bliver for varm. Dækker ører og pande, men lader issen ånde.
- Undgå bomuld; det suger fugt og bliver koldt. En våd hue taber hurtigt isoleringsevnen.
2. Handsker – greb, varme og boldkontrol
- Field-spillere
- Vælg letvægts-handsker med silikone- eller gummiprints i håndfladen for at bevare greb ved indkast.
- Overvej vindtæt softshell på oversiden og svedtransporterende liner indvendigt.
- Målmænd
- Hold latexen varm: Opbevar handskerne indendørs indtil opvarmningen eller brug en lille termopose under kampen.
- Medbring ekstra par; skift til tørre handsker i pausen for optimalt greb.
- Et tyndt, tætsiddende inderlag kan give ekstra varme uden at kompromittere pasformen.
3. Halsen – halsedisse frem for halstørklæde
- En tubular halsedisse (buff) i strækbart syntet eller merino varmer nakke og hals uden at blafre.
- Træk den op over mund og næse under opvarmning; hiv den ned når pulsen stiger for at mindske fugtophobning.
- Ingen løse ender betyder mindre risiko for uheld i dueller.
4. Sikkerhed & regelsæt
| Udstyr | Godkendt | Undgå |
|---|---|---|
| Hue/pandebånd | Tætsiddende, blødt materiale | Kvaste, hårde skærme, metalspænder |
| Handsker | Fleksible, sømløse, ingen plastikplader | Tykt skind, indbyggede stive beskyttere |
| Halsedisse | Elastisk tube uden snører | Lange tørklæder, løsthængende ender |
Tip: Hvis dommeren vurderer, at et accessory udgør fare for spilleren selv eller andre, skal det fjernes. Vælg derfor altid udstyr uden hårde elementer og sørg for, at alt sidder tæt til kroppen.
Med de rigtige småting på de rigtige steder kan du holde kropstemperaturen stabil, reagere hurtigt og fokusere på spillet – også når termometeret siger minusgrader.
Fødder, sokker og knopper: greb og komfort på kolde baner
Fødderne er dit ankerpunkt i vintermånederne – bliver de kolde eller glider de, ryger både teknik og koncentration. Sådan rammer du den rette balance mellem greb og komfort:
1. Vælg de rigtige knopper til underlaget
| Underlag | Typiske forhold om vinteren | Anbefalet sål/knopper |
|---|---|---|
| Kunstgræs (3G/4G) | Koldt, men jævnt; gummigranulat kan blive hårdt | AG- eller FG/AG-hybridsål med 10-13 korte, mangesidede knopper, der fordeler trykket |
| Frossent naturgræs | Meget hårdt og glat | FG med lidt længere runde knopper Undgå metal – kan være for hårdt og giver dårlig stødabsorbering |
| Blød/vandmættet naturgræs | Efter tøvejr eller mild vinterregn | SG (6-8 metal-/mix-studs), hvis banen og reglerne tillader det; ellers FG med koniske knopper |
- Tjek altid kommunens/klubbens baneregler – mange kunstgræsbaner forbyder metal.
- Har du kun ét par støvler, er FG (firm ground) det mest alsidige valg – men supplér med ekstra skridsikre sokker.
- Rens knopperne efter kampen; frossen jord bliver hurtigt til is, der mindsker grebet næste gang.
2. Sokker der holder varmen – Og passformen
- Svedtransporterende baselag: En tynd kompressions- eller løbesok i syntetisk/merinould tæt på huden leder fugt væk.
- Isolerende oversok: En lidt tykkere fodbold- eller skisok tilfører polstring og varme. Vælg en model uden for store syninger ved tæerne.
- Anti-slip zoner: Silikoneprikker under foden mindsker friktion mellem sok og støvle – især når du bruger to lag.
Tip: Test dit to-lags setup på træningsbanen, så du kan finjustere størrelse og undgå, at støvlen bliver for stram.
3. Hold fødderne tørre – Hele kampen
- Skift sokker i pausen, hvis de er fugtige. Et par tørre fødder giver øjeblikkelig varme.
- Læg en lille pakke silikagel eller et sammenkrøllet avispapir i støvlerne efter brug – de suger restfugt over natten.
- Medbring en lille håndvarmer i tasken: Placer den i støvlen indtil du snører op før indskiftning.
- Vaseline eller sportsvoks på tæer og hæle kan give et ekstra vandafvisende lag ved søleopvarmning.
Et solidt greb kombineret med tørre, varme fødder gør, at du kan skifte retning uden at bekymre dig om is i knopperne – og at tæerne føles som tæer, når slutfløjtet lyder.
Hold varmen i pauser og på bænken
Det er sjældent selve spilletidens 2×45 minutter, der giver de største kuldeudfordringer – det er ventetiden før kamp, i pausen og mens du sidder på bænken. Med få forberedelser kan du holde kernetemperaturen oppe og samtidig være klar til at præstere, når du bliver kaldt i aktion.
Varmeskjoldet: Overtøj der virker
- Overtræksjakke (“stadium coat”)
Vælg en lang model med syntetisk fiberfyld, justerbar hætte og tovejs-lynlås, så du kan knappe nedefra, når du rejser dig. En mørk farve skjuler jord- og græspletter. - Termobukser eller quiltede shorts
Lette, men varme. Sørg for lynlås i siden, så de kan tages af uden at fjerne støvlerne. - Poncho eller tæppe
Billige regnponchoer i bænktasken redder dig i pludselige sludbyger; et fleece- eller uldtæppe er guld værd på udebænken uden læ.
Mellemtid: Sådan udnytter du pausen
- Skift til en tør overdel. Selv let sved bliver iskold efter fem minutters stillestående. Hav en ekstra trøje eller baselayer klar i omklædningsrummet.
- Få noget varmt ned. En termokande med kakao, suppe eller te øger både væske- og kalorieindtaget – og varmer indefra.
- Aktiv restitution. Lav let mobilitet (hoftecirkler, ankler, arm-swings) i omklædningen. 3-4 minutters dynamik holder blodet i gang.
På bænken – Fra passiv til kampklar
| Situation | Gør dette |
|---|---|
| Længere ventetid | Sid på et siddeskum eller udslået træningstaske for at isolere mod koldt gulv/kunstgræs. Hold jakken lukket helt til og handskerne på. |
| Opvarmning starter | Strip kun det lag af, du behøver for at kunne løbe frit. Lad jakke og termobukser blive på indtil de første høje knæløft. |
| Du bliver råbt op | Tag de yderste lag af sidste øjeblik. Behold evt. halsedisse til dommeren giver signal, og aflever jakken til holdlederen ved linjen. |
Tip: Har du tendens til kolde hænder, så læg et sæt kemiske håndvarmere i lommen på overtræksjakken. De kan også bruges til at lune boldpumper, drikkedunke eller målmandshandsker.
Sikkerhed og skadesforebyggelse i kulde
Det tager kun få minutter i hård frost eller blæst at løbe ind i kuldeskader, så lær symptomerne udenad:
- Frostnip (overfladisk kuldepåvirkning): Huden bliver bleg/hvid, følelsesløs og prikkende – især på ører, næse, kinder, fingre og tæer. Varm forsigtigt området op (egen kropsvarme eller lunkent vand, aldrig gnide med sne).
- Begyndende forfrysning: Huden skifter til grå eller voksagtig farve, følelsen forsvinder helt. Stop aktiviteten, søg lægehjælp og varm op langsomt.
- Hypotermi: Rystelser, træthed, sløret tale, langsomme bevægelser og forvirring. Bring personen i læ, skift til tørt tøj og tilkald akut hjælp.
Opvarmning i kulden: Længere, gradvis og dynamisk
Kulden gør sener og muskler stivere og bremser nerveledningen. Tag 10-15 minutters dynamisk opvarmning før bold:
- Start stille (jogging, lette knæhævninger).
- Fortsæt med mobilitet og elastikøvelser for ankel, hofte og skuldre.
- Indfør gradvis retningsskift, lette spring og afslut med accelerationsløb – men ingen 100 % spurter før du er varm.
Hold bevægelsen i gang i pausen (små løb, elastik) eller tag et tykt lag på, så kernetemperaturen ikke falder.
Varmecreme – Brug den med omtanke
| Fordel | Ulempe |
|---|---|
| Øget varmefølelse og blodgennemstrømning. | Kan give falsk tryghed og skjule reelle kuldeskader. |
| Let smertelindring i stive muskler. | Irriteret hud eller brændende fornemmelse, især i vind/regn. |
Sæt altid fysiske lag og ordentlig opvarmning før produkter. Hvis du bruger creme, test hjemme og undgå at smøre på udsatte fingre/tæer – de skal kunne føle kulden.
Beskyt led og skinneben mod hårdt underlag
- Skinnebensbeskyttere: Vælg dobbeltsiddende eller med tyk skumkant, som dæmper stød fra frossent kunst- eller naturgræs.
- Kompressions- eller neoprenbind: Giver ekstra varme til knæ og ankler og mindsker stød.
- Styrkelse af ankler og core: Balanceplader og elastiktræning i vintermånederne reducerer risikoen for vrid på glatte baner.
- Tjek banen: Er den hård som beton? Skru ned for tacklinger og glid – eller tag dommeren med på en sikkerhedsvurdering.
Med rettidig omhu – og de rette lag, rutiner og redskaber – kan du minimere kulderelaterede skader og stadig spille din bedste vinterbold.
Forberedelse og pakkeliste til vinterkampen
Inden du smider tasken i bagagerummet, så brug to minutter på at tjekke DMI, Yr eller Windy. Kig ikke kun på temperaturen, men også på vindchill – en 3 °C dag med 8 m/s blæst føles hurtigt som minusgrader, især på åbne kunstgræsbaner. Er der risiko for slud eller sne, så planlæg ét ekstra lag og kortere opvarmningspauser.
Her er en gennemtestet pakkeliste, du kan kopiere direkte til næste vinterkamp:
| Udstyr | Hvorfor? |
|---|---|
| Ekstra baselayer (over- og underdel) | Skift det svedige lag i pausen og undgå nedkøling. |
| Tør kamptrøje | Reserve hvis den første bliver våd eller mudret. |
| Tykkere eller ekstra sokker | Forebyg kolde fødder og vabler; gerne svedtransporterende. |
| Handsker & håndvarmere | Håndvarmere i lommen kan lune fingre og boldføling i pausen. |
| Plastposer (fryse-/affaldsposer) | Til våde støvler og tøj, så resten af tasken forbliver tørt. |
| Termoflaske med te eller suppe | Væske + varme = energi; lettere at drikke end iskold sportsdrik. |
| Sportstape i korrekt farve | Til strømper/strømpetape og hurtige reparationer. |
| Vaseline eller barrierestift | Beskytter udsat hud (næse, kinder, ører) mod frostbid og vind. |
- Læg beklædningen øverst i tasken, så du hurtigt kan skifte i pausen.
- Pak elektronikken (mobil, puls-/GPS-ur) i en lille drybag eller lynlåspose.
- Anbring hele tasken i et vandtæt cover eller regnslag på sidelinjen – dug og slud trænger overraskende hurtigt ind.
- Sæt navnemærke på termoflasken; halvdelen af holdet har den samme model.
Med ovenstående tjekliste kan du fokusere på kampen i stedet for kulden – og du slipper for den klassiske “hvorfor-pakkede-jeg-ikke”-frustration i omklædningsrummet.
Regler og retningslinjer: det må du have på
Selv når kulden bider, gælder Law 4 i IFAB’s Laws of the Game – og dermed også DBU’s turneringsreglement. Tjek altid den lokale dommer inden kick-off, men følgende tommelfingerregler holder i 99 % af alle vinterkampe:
1. Farver og synlighed
- Undertrøjer og tights (”base-layers”) skal have samme grundfarve som henholdsvis trøje-ærmer og shorts. Har I blå trøjer og hvide ærmer, skal ærmelængden derfor være blå.
- Tape eller strømpeholdere på ydersiden af sokkerne skal matche farven på det område, de dækker. Brug fx hvid tape på hvide strømper eller strømpeområdet.
- Synlige logoer må ikke være større, end hvad turneringsreglementet tillader (som regel max 20 cm²).
2. Tilladt kuldeudstyr
| Udstyr | Tilladt? | Vigtigste krav |
|---|---|---|
| Hue / pandebånd | Ja | Blød, uden skygge, hårde søm eller snore. Farve helst i holdets farver. |
| Halsedisse / neckwarmer | Ja | Må ikke dække ansigtet eller have løse ender, der kan fanges. |
| Handsker | Ja | Ingen hårde elementer, plastikbeskyttere eller metalknopper. |
| Termoundertrøje/-tights | Ja | Samme farve som trøjeærme/shorts (se pkt. 1). |
| Varmesalve / vaseline | Ja | Må ikke genere modspillere; brug med omtanke (maskerer kulde). |
3. Forbudte eller risikable ting
- Smarte handsker med hårde skaller eller indbyggede metalplastik-detaljer.
- Huer med kvast, lynlås eller skygge.
- Tykke halstørklæder der kan vikle sig fast.
- Alle former for smykker, uanset om de er tapet.
4. Knopper & baneregler
Kommunen eller klubben kan supplere love og reglement med egne krav til fodtøj. En tommelfingerregel:
- Kunstgræs: Ofte forbud mod metal. Vælg FG eller AG-sål.
- Frossent naturgræs: Nogle dommere accepterer SG (6-13 mm metal), men tjek kampprotokollen først.
- Grus-/snebaner: Brug dybere kunststofknopper eller små multiknopper for bedre greb.
5. Husk dommerens sidste ord
Dommeren vurderer, om udstyret er sikkert. Kom i god tid, vis udstyret frem, og hav en alternativ farve‐base-layer og et ekstra tapesæt i tasken – så undgår du stress i snevejr.
