8 ting at vide om dansk politi i forbindelse med kampe

Knitrende stemning på tribunerne, hjertet der banker i takt med trommerne - og så pludselig det blå blink i udkanten af dit synsfelt. Få ting kan ændre atmosfæren omkring en fodboldkamp som politiets tilstedeværelse. For de fleste fans er betjentene blot en baggrunds­kulisse, mens andre oplever dem helt tæt på. Men hvad laver politiet egentlig før, under og efter en kamp?

Fra risikovurderinger i ugerne op til kickoff til dialogbetjente i gule veste, fra tydelige visitationszoner til de næsten usynlige øjne fra droner og bodycams - det danske politi spiller en langt større rolle for kampoplevelsen, end mange tror. Deres indsats bygger på klare love og principper om proportionalitet, forebyggelse og tryghedsskabende arbejde, men også på et tæt samarbejde med klubber, SLO’er og fans.

I denne artikel dykker vi ned i otte nøglepunkter, der gør dig klogere på samspillet mellem grønsvær, tribune og politi. Hvad er forskellen på en kategori A- og kategori C-kamp? Hvornår må betjentene visitere dig - og hvad er dine rettigheder, hvis du bliver anholdt? Hvordan fungerer stadionkarantæner, og hvem bestemmer egentlig, om der må tændes romerlys?

Sæt dig godt til rette, spænde sikkerhedsselen og lad os tage turen fra lovtekst til lægterne. Her er alt, du bør vide om dansk politi, når bolden ruller.

Politiets rolle og lovgrundlag ved fodboldkampe

Når politiet arbejder med fodboldkampe, ser de på hele begivenheden som et forløb før, under og efter kick-off, og opgaverne koordineres tæt med klubbernes sikkerhedsansvarlige, DBU og stadion/arrangør. Kort fortalt:

• Før kampen: efterretnings- og risikovurdering, godkendelse af sikkerhedsplan, kontrol af adgangs- og kamerateknik samt koordination med klubbernes SLO’er (Supporter Liaison Officers).
• Under kampen: synlig tilstedeværelse på og uden for stadion, trafik- og crowd management, håndtering af eventuelle hændelser samt løbende dialog med arrangørens sikkerhedschef via kommandorummet.
• Efter kampen: sikker afvikling af afrejse, evaluering af indsats og indsamling af video/dokumentation til evt. straffesager eller karantæner. Arrangøren håndterer oprydning, mens DBU registrerer hændelser i sit disciplinærsystem.

Samarbejdsmodellen er forankret i en såkaldt joint safety plan, hvor hver part har klart definerede roller: politiet håndterer den offentlige orden, klubben sørger for stadionets interne sikkerhed (stewards), og DBU stiller turnerings- og karantæneregler til rådighed.

Lovgrundlaget består af en række bestemmelser, som giver politiet hjemmel til at gribe ind ved uroligheder, men også sætter rammer for, hvor langt ind på stadion myndigheden må gå:

Regel	Hvad den betyder i praksis
Politiloven §5-6	Giver politiet kompetence til at forebygge fare for den offentlige orden og iværksætte anholdelse, afspærring og visitationszoner.
Ordensbekendtgørelsen	Fastslår, at forstyrrelse af den offentlige orden - fx ulovlig pyroteknik - kan medføre bøde eller bortvisning.
Våbenloven & våbenforbudszoner	Muliggør midlertidigt forbud mod slagvåben, knive m.m. inden for et givent stadion- eller byområde på kampdag.
Stadion- & klubreglementer	Tillader arrangøren at nægte adgang og udstede karantæner i samarbejde med politiet og DBU.

Dertil kommer regler om persondata (kamera- og droneovervågning) samt DBU’s Fælles Karantæneregister, som binder de nationale turneringer sammen med politiets sagsbehandling.

Politiindsatsen har udviklet sig fra ren law-and-order til en model, der balancerer proportionalitet, forebyggelse og tryghedsskabende tilstedeværelse:

1. Proportionalitet: Indgreb skal stå mål med risikoen; fx skal en visitation være så lidt indgribende som muligt.
2. Forebyggelse: Tidlig dialog med fangrupper, synlige men ikke-konfronterende patruljer og brug af SLO’er reducerer konfliktpotentialet.
3. Tryghedsskabende tilstedeværelse: Formålet er at få almindelige tilskuere til at føle sig sikre - ikke at militarisere kampdagen. Derfor anvendes betjente i synligt dialogpoliti, og tungt udstyr holdes i baghånd.

Disse principper understøtter den overordnede ambition om, at fodbold skal være en familievenlig begivenhed, hvor politiet kun er den sidste garant for orden - og helst en, tilskuerne knapt bemærker.

Forberedelse og risikovurdering: fra matchkategorier til dialog

Indsatsen begynder langt før dommeren fløjter til kamp. Politiets efterretningstjeneste i politikredsene indhenter løbende viden om tilskuersammensætning, historik mellem klubberne, billetsalg, sociale medier og rejsemønstre. På baggrund af de data placer­es kampen i en matchkategori - ofte A, B eller C - hvor A er lavrisiko og C er højrisiko. Klassificeringen afgør bl.a. mandskabsbehov, udstyr og kommandostruktur. En C-kamp kan involvere ekstra beredskabsenheder, hunde, beredskabsvogne, mobile overvågningsenheder og særlige spottere, mens en A-kamp typisk kan løses med almindeligt patruljerende betjente og et begrænset ledelseslag. Desuden udarbejder politiet sammen med klubben en sikkerheds-operativ plan med worst-case-scenarier, evakueringsruter og ansvarsfordeling mellem politi, hjemmeholdets sikkerhedschef og stade­inspektører.

Næste skridt er det tætte samspil med klubbens SLO’er (Supporter Liaison Officers) og sikkerhedsorganisation. Forud for kamp­dagen holdes koordinerende møder, hvor SLO’erne informerer om forventede tifo’er, fanmarcher og særlige ønsker fra supporter­grupper, mens politiet præsenterer sine operative rammer. Det gør det muligt at tilpasse bemandingen - fx placering af dialog­betjente blandt ude­fans eller ekstra personale ved sektioner med ståpladser. Under møderne fordeles også ansvaret for indgangskontrol, pyro­ forebyggelse og alkoholsalg, og der laves fælles tidslinjer for hvornår fans ankommer, hvornår spiller­ne går på banen og hvornår afspærringer kan fjernes igen. Resultatet er et fælles situationsbillede, som opdateres live via radio, chat-kanaler og kameraer på kampdagen.

Den tryghedsskabende tilgang understøttes af dialogbetjente, som kendes på lyseblå veste og ofte allerede er i kontakt med fanklubber flere dage før kampen. De formidler praktisk info, fx hvor tog- eller busafgange samles, hvordan marchruter forløber, og hvilke regler der gælder for bannere og pyro. Politiet koordinerer derudover med

• DSB, Metroselskabet og lokale busselskaber om ekstra vogne, perronadskillelse og tryghedspatruljer,
• kommunen om midlertidig skiltning, parkeringsrestriktioner og rydning af flaskeskure på ruterne,
• beredskab & sundhed om beredskabsplaner samt
• DBU’s sikkerhedsdelegater om fælles retningslinjer.

Samtidig får tilskuere realtidsopdateringer via stadion­skærme, klubbens app og politiets X/Twitter-konto. Alt sammen skal sikre, at flest mulige konflikter bliver løst med dialog og proportionelle virkemidler - længe før der er behov for hjelme, skjolde eller paragraf 6-zoner.

Kampdagens indsats: transport, zoner og virkemidler

Styring af ankomst og afrejse begynder længe før kick-off: Politiet placerer sig typisk ved centrale togstationer, bus-terminaler og motorvejs­afkørsler for at dirigere fans i de planlagte retninger mod stadion. I samarbejde med DSB, Movia, Banedanmark og lokale trafikselskaber annonceres særtog, ekstra busser og afstukne ruter, så hjemme- og ude­fans kan adskilles, hvis risikovurderingen tilsiger det. Fanmarcher kan enten ledsages - hvor dialogbetjente går forrest og bagest for at skabe kontakt - eller ledes udenom følsomme byrum gennem midlertidige omkørsler, så almindelige borgere påvirkes mindst muligt. Når kampen er slut, gentages processen i omvendt rækkefølge, ofte med kortvarige tilbageholdelser (”hold back”) af ude­fans for at undgå sammenstød, mens politiets drone-kameraer holder øje med, at hjem­rejsevejene forbliver fri.

Zoner og afspærringer er politiets mest synlige redskab på kampdagen. Afhængigt af matchkategorien kan der oprettes midlertidige kontrol- og visitationszoner rundt om stadion, hvor alle tilskuere lovligt kan visiteres uden konkret mistanke. Ved højrisiko­opgør udstedes ofte våbenforbudszoner, så besiddelse af stik- eller slagvåben - inkl. genstande der kan bruges som våben - udløser øjeblikkelig bøde eller sigtelse. Afspærringshegn og ”buffer zones” mellem hjemme- og ude­afsnit suppleres af

• fleksible barrierer (betonklodser eller mobile pullerter) i gaderne
• kegle- eller båndafmærkede områder til organiseret pyro-kontrol
• video­tårne og midlertidige lysmaster, som dokumenterer hændelser i høj opløsning

Alt etableres efter politilovens proportionalitets­princip: Indgrebet skal stå mål med den konkrete risiko, og zoner skal som hovedregel nedlægges igen straks efter sidste tilskuer er væk.

Virkemidler på jorden og i luften omfatter både forebyggelse og håndhævelse. Bodycams på patruljer dokumenterer dialog og visitationer, mens stationære CCTV-kameraer og droner giver overblik over folkemængder, flaskehalse og eventuel brug af pyroteknik. For at dæmpe stemningen arbejder politiet i fire lag: 1) Dialog gennem SLO’er og fanambassadører, 2) Tilstedeværelse af uniformerede betjente til synlig tryghed, 3) Målrettet indgriben mod enkeltpersoner, fx konfiskation af ulovlig pyro eller alkohols­påvirkede fans, og 4) Indeslutning og anholdelse hvis kollektiv uro truer. Overtrædelser som besiddelse eller affyring af fyrværkeri udløser typisk sigtelse efter ordensbekendtgørelsen, klub- eller DBU-karantæne samt straksbøde. Også alkoholpræget adfærd håndteres gradueret: Ved lette forseelser gives påbud om at hælde resten ud, mens grov beruselse kan føre til afvisning ved indgangen eller bortvisning fra tribunen. Alt sammen sker med målet om at afvikle kampen sikkert - men med mindst mulig indgriben i den gode kampoplevelse for de mange lovlydige tilskuere.

Rettigheder, pligter og konsekvenser: anholdelse, klager og karantæner

Legitimation og visitation: Politiet kan med hjemmel i ordensbekendtgørelsen og politiloven bede dig om at oplyse navn, adresse og fødselsdato, hvis det er nødvendigt for at afklare din identitet eller forhindre uro. Du er ikke forpligtet til at medbringe billed-ID, men manglende legitimation kan føre til, at du kortvarigt tilbageholdes, mens identiteten fastslås. Ved kampe kan stadionreglementet samtidig kræve, at du viser billet og accepterer visitation ved indgangene. En visitation skal ske skånsomt og proportionalt - typisk som et let krops- og tasketjek for at finde pyroteknik, våben eller alkohol. Politiet må kun visitere uden konkret mistanke, hvis området er udpeget som kontrol- eller visitationszone; her skal skiltning og politiets højtalere gøre det tydeligt, at zonen gælder, og hvor længe den varer.

Anholdelse, sigtelse og dine rettigheder: Hvis du mistænkes for en lovovertrædelse - fx overtrædelse af § 134 b (uroligheder i folkemængde), vold, hærværk eller affyring af pyroteknik - kan politiet anholde dig. Ved anholdelse har du ret til at få:

1. Oplyst hvorfor du anholdes.
2. Kontakt til en advokat og mulighed for at underrette pårørende.
3. Frigivelse eller stilles for en dommer inden 24 timer.

Føler du dig dårligt behandlet, kan du klage til Den Uafhængige Politiklagemyndighed (DUP). Klagen skal normalt indgives inden 6 måneder og kan omhandle både politiets adfærd (f.eks. magtanvendelse) og konkrete afgørelser (f.eks. en bøde). Det er gratis at klage, og du kan få vejledning hos DUP eller via din advokat. Husk, at videooptagelser - fra mobil, bodycams eller stadionkameraer - ofte bliver afgørende beviser.

Typiske konsekvenser efter uroligheder: Strafferammen afhænger af forseelsen, men ved fodboldkampe ses især:

• Administrative bøder (fx 3.000-7.500 kr. for ulovligt fyrværkeri).
• Tilhold efter retsplejeloven - typisk et opholds- eller kontakt-forbud mod at nærme sig bestemte stadioner eller fanmiljøer i op til 2 år.
• Stadionkarantæne, som DBU og klubberne udsteder i samarbejde med politiet. Karantæner kan være nationale (alle professionelle kampe) og variere fra 3 måneder til livstid afhængigt af grovheden.
• Betinget udvisning for udenlandske statsborgere ved alvorlig ordensforstyrrelse.

Klubben informeres om karantæner gennem det fælles StadionKarantæne-register, så adgang kan nægtes allerede ved billetsalg. Hvis du mener, at en sanktion er uretfærdig, kan den påklages til klubben og dernæst DBU’s Appelinstans; en retssag mod en tilholdskendelse føres ved domstolene. Det kan derfor betale sig at gemme alle relevante dokumenter og beviser fra kampdagen.