Millioner på banen, milliarder i kulissen. Der er altid fart over feltet, når bolden ruller i Superligaen – men kampene om lønkronerne er mindst lige så intense som dem om pointene. Hvem hæver egentlig den største månedsløn? Hvor mange nuller kan der gemme sig i en sign-on-bonus? Og hvorfor er det næsten altid FC København, der ender øverst, når medierne samler tallene?
I denne artikel inviterer Fodbold i Danmark dig helt ind i kontraktrummet. Vi dykker ned i 2024-listens aktuelle lønkonger, trækker tråde til Farnerud, Grønkjær, Falk og Bjelland, forklarer opbygningen af en moderne fodboldløn – og afslører de skjulte magthavere, som trækker i trådene bag kulissen: ejere, agenter, Europa-millioner og tv-penge.
Undervejs får du hårde tal, historiske perspektiver og kritiske kildehenvisninger – men også den nødvendige reality check: Superliga-klubberne offentliggør sjældent deres kontrakter, så de summer du læser her, er altid de bedst kvalificerede estimater fra landets mest troværdige medie-kilder.
Spænd støvlerne, tjek bankkontoen – og klik dig videre. Løngardinerne bliver trukket til side lige her.
Lige nu: Hvem er lønkongen i Superligaen – og hvilke klubber dominerer top 10?
Ifølge den seneste offentligt tilgængelige opgørelse – TV 2’s referat af Bold.dk 19. december 2024 – er Mohamed Elyounoussi lønkongen i Superligaen. Nordmanden menes at tjene cirka 1,25 mio. kr. om måneden, svarende til omtrent 15 mio. kr. om året før skat og uden medregnede bonusser.
Listen viser samtidig en næsten total FCK-dominans:
- 9 ud af de 10 bedst betalte spillere spiller i FC København.
- Den eneste klub, der bryder hegemoniet, er FC Midtjylland via Adam Buksa.
Det er vigtigt at understrege, at beløbene er estimerede. Danske klubber offentliggør sjældent komplette kontrakter, og medier som Bold.dk og TV 2 bygger derfor deres ranglister på kilder tæt på forhandlingerne. Nogle opgørelser inkluderer sign-on-fee, resultatbonusser samt goder som fri bil eller bolig, mens andre kun regner ren grundløn. Tallene giver derfor et kvalificeret indblik – ikke et juridisk facit.
FCK’s økonomiske overlegenhed – forstærket af gentagne Europa-eventyr og stærke kommercielle indtægter – forklarer, hvorfor hovedstadsklubben kan placere ni spillere i top 10. Mønstret er ikke nyt; det gentager sig fra tidligere årtier og uddybes i næste afsnit om de historiske nedslag.
Note om aktualitet: Ranglisten her bygger på data fra december 2024. Nye kontraktforlængelser, frie transfers og vinter/sommer-vinduet kan hurtigt rokere placeringerne, så status bør opdateres tæt på publicering (2026) for at afspejle den nyeste virkelighed.
Historiske nedslag: fra Farnerud og Grønkjær til Falk og Bjelland
2009 – da Farnerud satte standarden
I marts 2009 offentliggjorde Ekstra Bladet og DR parallelle gennemgange af Superliga-lønningerne. Ifølge de to medier så absolutte top således ud:
- Alexander Farnerud, Brøndby – ca. 450.000 kr./mdr.
- Jan Kristiansen, Brøndby – ca. 425.000 kr./mdr.
- Jesper Grønkjær, FC København – ca. 400.000 kr./mdr.
- Ulrik Laursen, FC København – ca. 375.000 kr./mdr.
- Jesper Christiansen, FC København – ca. 350.000 kr./mdr.
- … og på en delt 9.-10.-plads dukkede OB’s Eric Djemba-Djemba først op med ca. 300.000 kr./mdr.
Top 10 var altså rent københavnsk på nær én enkelt odenseansk undtagelse – med Brøndby IF lige akkurat foran FCK i kampen om lønkronerne.
Metode-note (DR): Opgørelsen inkluderede sign-on-fee, fri bil og bolig samt selve månedslønnen. Tallene er derfor totalpakker divideret ned til en gennemsnitlig månedsindtægt – en vigtig detalje, når tallene sammenlignes med senere opgørelser, der ofte skelner hårdere mellem grundløn og bonusser.
2021 – Bjelland og Falk banker loftet
12 år senere pegede Tipsbladet (med afsæt i Ekstra Bladets lønserie) på to nye lønkongetitler – begge i Parken:
- Andreas Bjelland – ca. 9 mio. kr. årligt (fireårig fri transfer-aftale fra 2018 til samlet værdi omkring 36 mio. kr.)
- Rasmus Falk – ca. 9 mio. kr. årligt (forlængelse på ~40 mio. kr. over 4,5 år frem til 2025)
I runde tal svarer 9 mio. kr. om året til 750.000 kr. om måneden – altså knap det dobbelte af Farneruds 2009-niveau. Bemærk igen metoden: Ekstra Bladet fordelte den samlede kontraktværdi ud over hele perioden (løn, sign-on, bonusser), men fremhævede samtidig, at fraværet af en overgangssum (free transfer) gav FCK plads til at skrue ekstrahøjt op for lønposen.
Fra Vestegnen til Østerbro – et mønster tegner sig
• I 2009 sad Brøndby på første- og andenpladsen, men delte rampelyset med FC København.
• I 2021 var det omvendt: FCKs økonomiske muskler – hjulpet på vej af gentagne Europa-gruppespil – gjorde, at både Bjelland og Falk for alvor trak fra resten af ligaen.
Dermed kan to tendenser skimtes:
- Hovedstadsklubberne producerer næsten altid lønkongerne – først Vestegnen, siden Parken.
- Gratis spillere kan blive dyre spillere: Når en profil hentes uden overgangssum, flyttes en del af den normale transferudgift over i spillerens egen lønpakke og sign-on-fee – både Bjelland (2018) og Falk (forlængelsen i 2020) er skoleeksempler.
Sammenholdt viser nedslagene, at topniveauet i Superligaen er mere end fordoblet fra 2009 til 2021, mens den geografiske magtbalance har bevæget sig nogle få S-togsstationer – fra Brøndbyøster til Østerbro.
Sådan er en Superliga-løn skruet sammen: grundløn, sign-on, bonusser og frynsegoder
Når medierne taler om “Superligaens lønkonger”, dækker begrebet sjældent blot en fast månedsløn. En topspillers lønpakke er typisk bygget op af fire hovedkomponenter, som kan vægtes meget forskelligt fra kontrakt til kontrakt:
- 1) Grundløn (pr. måned/år): Den faste betaling klubben overfører hver måned. Når TV 2 i december 2024 anslog Mohamed Elyounoussi til ca. 1,25 mio. kr. om måneden, refererede de til netop denne post – men andre elementer kan være medregnet afhængigt af kilde.
- 2) Sign-on-fee: Et engangsbeløb (eller rater) spilleren modtager for at sætte sin underskrift. Free transfers – hvor klubben sparer overgangssum – giver ofte plads til større sign-ons. Ifølge Tipsbladet 2021 fik både Andreas Bjelland og Rasmus Falk millionstore sign-ons i FCK, da de skiftede/forlængede uden transfersum.
- 3) Bonusser: Udbetales ved sportslig succes: antal kampe, mål/assist, top-3-placeringer, europæisk avancement, m.m. I internationale aftaler kan Champions League-bonusser udgøre et tocifret millionbeløb, mens mindre præstationsbonusser ofte udglattes til et gennemsnit i mediers “månedsløn”.
- 4) Naturalier & personalegoder: Fri bil, bolig, flyrejser for familien, skolepenge osv. Da DR og Ekstra Bladet i 2009 kårede Alexander Farnerud som løntop, indregnede de netop disse frynsegoder i deres total.
Derfor svinger tallet fra kilde til kilde
Ét medie kan præsentere en “månedsløn”, hvor sign-on og frynsegoder er omregnet til et gennemsnitligt beløb, mens et andet kun offentliggør ren grundløn. Metodeforskellen forklarer, hvorfor lister som Bold.dk/TV 2’s 2024-rangering og Ekstra Bladets 2009-serie kan være svære at sammenligne én-til-én.
Bemærk også skattevinklen: Udenlandske profiler kan i op til syv år bruge den såkaldte “forsker-/højtlønsordning”, som reducerer deres nettoskat og dermed gør en given bruttoløn mere attraktiv. Sådanne nettoprocenter figurerer dog sjældent i de tal, som havner i pressen.
Redaktionel ansvarsfraskrivelse: De beløb, du læser i aviser og på fodboldidanmark.dk, er oftest bruttobeløb og/eller samlede pakke-estimater baseret på anonyme kilder, agent-informationen og regneeksempler. De skal ses som det bedste indblik offentligheden har – ikke som en fuld, juridisk kontraktudskrift.
De skjulte magthavere: ejere, agenter, Europa-millioner og markedskræfterne bag lønloftet
Hvorfor kan én klub pludselig betale halvanden million om måneden, mens en anden må nøjes med en brøkdel? Svaret ligger i et samspil af økonomi, strategi og markedskræfter – og de fleste er usynlige for tilskueren på tribunen.
1) klubøkonomi & europa-indtægter
FC Københavns dominans på TV 2/Bold.dk’s 2024-liste – ni af ti navne i top 10 – udspringer direkte af flere års Champions League-/Europa-League-penge og høje kommercielle indtægter.
- En enkelt gruppedeltagelse i Champions League kan kaste over 200 mio. kr. af sig i præmie- og tv-penge.
En månedsløn på 1,25 mio. kr. til Elyounoussi svarer altså til under én procent af en CL-sæsons bruttoindtægt. - Regelmæssige europæiske kampe giver også højere sponsor- og billetindtægter samt større brandværdi – alt sammen brændstof til lønbudgettet.
2) sportslig strategi & talentprofil
FCM’s indtog i top 10 via Adam Buksa viser, at målrettet scouting, videresalgspotentiale og egenkapital fra europæiske eventyr kan vippe lønloftet op – også uden for hovedstaden.
- Buksa er del af en tråd: FCM betaler højt for profiler, der enten sælges videre dyrt eller hjælper klubben til nye Europa-millioner.
- Modellen kræver selektive storlønninger; ellers udhules transferoverskuddene, som er midtjyskernes primære vækstmotor.
3) agenter & kontraktmekanik
Bag hver millionaftale står forhandlere, der kender alle knapper: sign-on-fee, frikøbsklausuler, loyalitetsbonus og særlige skatteordninger.
- Free transfers presser lønnen op, fordi der ikke betales overgangssum – se Bjelland/Falk-casene i Tipsbladet 2021.
- Lange kontrakter sænker den årlige regning for sign-on, men forlænger også risikoen, hvis spilleren falder i niveau – derfor vælger klubber sommetider højere korttidsløn frem for lang binding.
- Agenthonorarer kan løbe op i 10-15 % af hele pakken og udgør en væsentlig, men sjældent offentliggjort, merudgift.
4) makroøkonomi & tv-penge
I 2009 troede CBS-økonom Troels Troelsen, at finanskrisen ville skære 10 % af lønningerne (DR, 09.03.2009).
- Siden er tv-aftalen vokset, og UEFA’s præmiepenge er eksploderet – topsegmentet er stukket af, mens midter- og bundklubber stadig holder igen.
- Danske klubber sælger samlet spillere for 1-2 mia. kr. årligt – en vækstdriver, der ikke fandtes i samme skala i 2009.
5) offentlighed & gennemsigtighed
Klubberne holder lønsedlerne tætte til kroppen. Derfor afhænger offentlighedens billede af:
- Mediernes kildestyrke og metode (brutto, netto, inkl./ekskl. bonus?)
- Agenter og rådgiveres strategiske læk-interesse i at puste eller nedtone beløb.
- Klubbers “signal-PR”: høje tal kan tiltrække spillere, men skabe intern lønspiral.
Vi linker direkte til alle primærkilder og markerer estimaterne tydeligt – det er bedste bud, ikke juridiske uddrag.
Konklusion
Superligaens lønkonge er et øjebliksbillede skabt af ejere, agenter, tv-aftaler og især Europa-millioner. FC Københavns 2024-monopol på løntoppen er det klareste bevis: hvor pengene fra UEFA flyder, flytter lønloftet sig.
