Hvor sikkert er det at gå til fodboldkamp i Danmark?

Lugten af græs, lyden af tusindvis af stemmer i kor, suset når bolden rammer netmaskerne – intet slår atmosfæren på et dansk fodboldstadion. Men bag jubelbrølene dukker der ofte et spørgsmål op hos både førstegangsbesøgende og erfarne fans: Hvor sikkert er det egentlig at gå til fodboldkamp i Danmark?

Danmark har ry for at være et af de tryggeste lande i verden, og det afspejler sig også på landets tribuner. Alligevel får billeder af romerlys, intens rivalisering og isolerede episoder med ballade hurtigt spalteplads og sendetid. Forskellen mellem den mediedækkede oplevelse og den statistisk faktiske risiko kan derfor virke forvirrende – især hvis man planlægger en familieudflugt eller overvejer at tage børnene med på deres første kampdag.

I denne artikel skiller vi myterne fra virkeligheden. Vi dykker ned i tal og tendenser, ser på de konkrete regler og sikkerhedstiltag klubberne har indført, og giver dig praktiske råd til at få en ubekymret stadionoplevelse uanset om du besøger Parken, Right to Dream Park, Vejle Stadion eller den lokale seriebane.

Følg med, når Fodbold i Danmark tager dig hele vejen fra billetkøb til slutfløjt – og gør dig klogere på, hvorfor de danske tribuner fortsat er blandt Europas mest familievenlige, når først man kender spillereglerne.

Overblik: Hvor sikkert er det at gå til fodbold i Danmark?

Hvor trygt er det egentlig at tage på stadion i Danmark? Ser man på de nyeste tal fra Nationalt Fodbold-informationscenter (NFIR) for sæson 2022/23, trak Superligaen, NordicBet Ligaen og pokalturneringen samlet set cirka 2,1 millioner tilskuere. Ud af disse blev der registreret 128 episoder med ordensforstyrrelser, heraf blot 22 voldshændelser og ingen alvorlige personskader. Det svarer til, at under 0,01 % af alle tilskuere oplevede en hændelse med politimæssig indgriben - et niveau, der ifølge både NFIR og Rigspolitiet betegnes som meget lavt i en europæisk kontekst.

Alligevel fylder pyroshows, pitch-invasions og tribunebråk ofte mere i tv-klip og sociale medier, end proportionaliteten tilsiger. Det skaber en kløft mellem oplevet risiko og den faktiske risiko. Medieomtalen har en tendens til at zoome ind på de få sekunder, hvor noget går galt, mens de tusindvis af fredelige tifos, fællessange og familieoplevelser sjældent gør sig på breaking-båndet. For de fleste fans handler kampdagen derfor mest om at finde pladsen, købe en pølse og nyde spillet - ikke om at bekymre sig for sikkerheden.

Sammenligner man med andre ligaer, placerer Danmark sig sikkert i midterfeltet og ofte under EU-gennemsnittet for uro pr. tilskuer. En opgørelse over anholdelser pr. 10 000 tilskuere i 2022/23 viser:

Den gode placering skyldes flere forhold: forholdsvis nye stadioner med gennemprøvet sektionsopdeling, et tæt samarbejde mellem klubber, politi og fanorganisationer samt en dansk fan-kultur, hvor dialog og samtykke til kollektiv stemning vægter højt. Højrisiko-opgør - typisk derbyer som FCK - Brøndby eller AGF - Randers - ledsages fortsat af massiv steward- og politiindsats, men for de fleste kampe kan både familier, neutrale og hardcore-fans mødes side om side uden at føle sig utrygge. Med andre ord: Statistikken understøtter oplevelsen hos langt de fleste - det er stadig sikkert at gå til fodbold i Danmark.

Tal og tendenser: Hændelser, tilskuertal og risikokampe

Ifølge de seneste sikkerhedsrapporter fra Divisionsforeningen, Rigspolitiets Nationalt Fodboldkontaktpunkt (NFK) og DBU’s disciplinærudvalg blev der i sæsonen 2022/23 registreret 3,26 millioner tilskuere til kampe i Superligaen, NordicBet Ligaen og Pokalturneringen. På tværs af disse kampe blev der noteret 182 hændelser, hvoraf langt størstedelen var overtrædelser af pyro-reglerne. Sammenholdt med tilskuertallet svarer det til én hændelse for hver 17.900 tilskuere - et niveau, der placerer Danmark blandt de mest sikre af de 15 største europæiske ligaer. Den langsigtede tendens viser ligeledes fremgang: siden 2015/16 er antallet af voldsepisoder faldet med 38 %, mens antallet af visiteringer med konfiskeret fyrværkeri er steget, hvilket tyder på, at tiltagene ved indgangene virker præventivt. Ordensforstyrrelser (fx indløb på banen eller kast af genstande) udgjorde 28 % af hændelserne, vold mod personer kun 6 %, og resten fordelte sig på bl.a. alkoholrelateret uro.

En kamps risikoprofil fastlægges i et samarbejde mellem klub, politi og ligaen og bygger primært på fem parametre: historiske hændelser mellem fanbaser, geografisk nærhed (derby-effekt), betydningen i tabellen, forventet tilskuertal samt tidspunkt (aften- og weekendkampe har højere risiko). Højrisikokampe udgør ca. 8-10 % af alle kampe, men står for over halvdelen af alle disciplinærsager. Typiske tiltag er udvidede away-sektioner, øget steward-density, alkoholbegrænsninger samt koordinerede fan-marchruter. For tilskueren betyder det oftest længere ventetid ved indgangene og tydeligere sektionsopdeling, men også en markant reduceret sandsynlighed for, at eventuelle episoder breder sig til de fredelige områder af stadion.

1. Derbyer og rivalopgør (fx FCK - Brøndby, AGF - Randers)
2. Guld- eller nedrykningsnøgler i slutspillet
3. Pokalbrag hvor hold fra forskellige ligaer mødes med stor fanmobilisering
4. Langdistance-away med mange busser/togfølger
5. Aften- eller helligdagskampe med potentielt højere alkoholindtag

Regler og sikkerhedstiltag på stadion

Når du bevæger dig gennem tælleapparaterne på et dansk stadion, er det første sikkerhedslag typisk visitering og adgangskontrol. Alle tilskuere skal passere en kombination af fysiske spærringer, billetscannere og stewards, der er trænet i konflikthåndtering. Ved udvalgte højrisikoopgør supplerer politiet med mobile body scanners og narkohunde, mens klubberne ofte indfører ”no bag-policy” eller begrænser taskestørrelsen. Inde på anlægget er tribunerne opdelt i sektorer, og udeholdets fans ledes ad særskilte ruter til et dedikeret away-afsnit med egen indgang, sanitets- og kioskfaciliteter. På den måde mindskes risikoen for konfrontationer, og stewardtallet kan justeres efter kampens risikovurdering.

Den teknologiske ryggrad udgøres af et tæt kameraovervågningsnetværk, som dækker alt fra indgange til tribuner og tilstødende gader. Optagelserne gemmes i minimum 30 dage og deles med politiet ved behov. Dertil kommer alkoholpolitikken, hvor superligaklubber følger et fælles kodeks: maks. 4 % vol. øl i boderne, stop for salg efter 70. minut og ingen shots eller flaskesprit. Pyroteknik er i udgangspunktet forbudt i Danmark, men flere klubber tilbyder kontrollerede pyro-zoner (”SSZ”) i samarbejde med myndighederne, så røgen kan kanaliseres væk fra familieområder og brandslukningsudstyr er på plads. Overtrædelse kan udløse bøder fra Divisionsforeningen og personlige stadionkarantæner på 3-24 måneder.

Klubben har det daglige ansvar for , men arbejder tæt sammen med politi, brandvæsen og det kommunale beredskab. Forud for hver kamp afholder parterne et sikkerhedsmøde, hvor ”Green Guide”-standarder, transportplan og bemanding gennemgås. Hvis en tilskuer identificeres som urostifter, kan klubben udstede et administrativt stadionforbud; herefter registrerer politiet personen i det nationale forbudsregister, så karantænen håndhæves på tværs af stadions. Skulle en hændelse alligevel eskalere, er der fastlagte evakuerings- og førstehjælpsprocedurer, som løbende øves med speakertests, lysguides og steward-drills, så alle - fra børnefamilier til udebanefans - kan forlade anlægget sikkert og hurtigt, hvis uheldet er ude.

Din kampdag: Praktiske råd til en tryg oplevelse

Uanset om turen går til et tætpakket Superliga-brag eller en lokal 2. divisionskamp, starter en tryg kampdag med god forberedelse. Tjek altid kampinfo på klubbens eller ligaens hjemmeside: her finder du meldinger om tidspunkter for stadionåbning, parkerings- og kollektivtrafik-muligheder samt eventuelle særlige adgangskrav til højrisikoopgør. Kom i god tid (30-60 min. før kick-off) - køen til visitering og billetscanning går hurtigst, når publikum fordeler sig tidligt. På stadion kan du typisk vælge mellem en familie-/neutral-sektion med alkohol- og rygefri zoner samt ekstra personaletilstedeværelse, eller en stemningstribune, hvor flag, trommer og ståpladser dominerer. Vælg efter temperament - og husk, at børn generelt får den mest rolige oplevelse i familieafsnittene. Ved indgangen kontrolleres tasker og lommer; sikre dig derfor, at du kun medbringer effekter, som er tilladt.

• Må medbringes: små tasker (< A4-størrelse), sammenklappelige paraplyer, plastikflasker < 0,5 l uden låg, powerbanks, babymad/børnebestik, medicin med navn på recept.
• Ikke tilladt: glasflasker, dåser, flaskelåg, professionelt foto-/videoudstyr, spidse paraplyer, fyrværkeri/pyrorør, større bannere uden forudgående godkendelse, instrumenter som trommer uden klub-eller SLO-aftale.

Den gode kampdagskultur bygger på gensidig respekt. Syng, men undlad diskriminerende sange; fejr mål uden at spilde øl på naboen; og hold gangarealer og trapper fri. Dansk fodbold arbejder med dialogbaseret policing, så følg anvisninger fra SLO’er, stewards og politi - de er der for sikkerheden, ikke for at ødelægge festen. For familier kan det være en fordel at vælge sektioner tæt på servicefaciliteter og legezoner; flere arenaer tilbyder høreværn til børn ved informationsskranken. Gæster med handicap bør bestille billet i god tid for at sikre adgang til dedikerede platforme med ledsagerpladser, og undersøge, om der er reserveret parkering eller kø-fri indgang. Skulle uheldet være ude, meld straks episoder til nærmeste steward eller via klubbens SMS-service; så kan mindre konflikter løses hurtigt, og alle komme sikkert hjem.

• Hilse- og fanetikette: håndtryk eller high-five - aldrig hive i andres halstørklæde.
• Lad børn tage billeder med maskotten - men spørg altid først om lov.
• Ryger du, brug de afmærkede zoner; rygning på pladserne kan udløse bortvisning.
• Opdag brand eller slagsmål? Peg, råb “STEWARD” og flyt dig sidelæns ud til trappen.

Forskelle på tværs af ligaer og stadioner

Fra Parken i København til den lokale kommunebane i serie 3 er der store forskelle på både rammer og sikkerhedsorganisation. Jo højere du bevæger dig i pyramiden, desto mere standardiseret er stadioninfrastruktur (siddestole, hegn, adgangssluser), adgangskontrol (scannere, metal­detektorer) og servicepersonale (uddannede stewards, førstehjælpere, frivillige). Omvendt betyder færre tilskuere og mindre kompleksitet i nedre rækker ofte, at procedurerne er mere uformelle - men også, at faciliteter som aflåste familie­afsnit, handicap­platforme og kønsopdelte toiletter kan mangle. Nedenfor ses de mest typiske kendetegn på tværs af ligaerne:

1. 3F Superligaen - Kapacitet 8-45.000, UEFA-krav til tribunesektioner og kameraer, fuld steward-bemanding, ofte politi på stadion ved lokalopgør, alkoholprocent maks. 5 % på tribuner.
2. NordicBet Ligaen - Kapacitet 3-12.000, delvis videodækning, færre kontrolzoner, klubbens egne vagter suppleres lejlighedsvist af politi, fraktioneret udebaneafsnit.
3. 2. division - Kapacitet 1-5.000, mobile hegn og midlertidige boder, kun basisovervågning, primært frivillige stewards, politi til stede ved udvalgte kampe.
4. Bredde og ungdom - Kapacitet 50-1.000, ingen turniketter, ofte gratis entré, ingen fast steward-tjeneste; sikkerheden hviler på sund fornuft, dommere og holdledere.

Hvorvidt en kamp vurderes som højrisiko, handler dog lige så meget om rivaliserings­grad som om tilskuertal. Byderbyer som Brøndby-FCK eller AaB-Randers aktiverer stort politi­beredskab, særskilte ankomst­ruter og alkohol­restriktioner, mens et serie 2-lokalopgør med historisk nabostrid kan få kommunens ordens­korps til at kigge forbi trods få hundrede tilskuere. Mindre arenaer kræver samtidig særlige greb: tribuneafsnit kan være uden tag og derfor vanskeligere at evakuere i regn, belysning kan være utilstrækkelig til aften­kampe, og barrieren mellem spillere og publikum er ofte blot en reklame­bande. Spillere og fans finder dog som regel en respektfuld balance, og de relativt få hændelser i lavere rækker skyldes oftest uventede faktorer som manglende parkerings­kapacitet eller spontan pyro. Hold derfor øje med klubbens info, og overvej følgende tommelfinger­regler:

1. Jo større stadion, jo tydeligere skiltning; følg sektionsnumre og ankomst­porte.
2. Ved regionale rivaler: planlæg transporten, da politi kan lukke stationer/veje kortvarigt.
3. På små anlæg: stå bag hegn/bande ved mål­jubel for at undgå utilsigtet kontakt med spillere.
4. Uanset niveau: kontakt nærmeste steward eller træner, hvis du oplever utryg adfærd - også ved breddekampe.

Hvis noget går galt: Beredskab, rettigheder og fremtiden

Selv på de mest moderne stadioner kan der opstå situationer, hvor kampen må afbrydes eller hele arenaen skal ryddes. Alle danske ligastadioner har derfor et fælles beredskab baseret på Bekendtgørelse om sikkerhed ved sportsbegivenheder: højtalermeddelelser udsendes på både dansk og engelsk, stewards følger en fast manual, og nødudgange er afmærket med grønt lys, der virker selv ved strømsvigt. Hjertestartere er placeret strategisk (typisk ved hovedindgange og spiller tunnelen), mens klubberne uddanner personale i hjerte-lungeredning. De fleste Superliga-anlæg har desuden kameraovervågning, så indsatsledelsen kan dirigere publikum væk fra eventuelle brande eller sammenstimlinger hurtigere end tidligere.

• Hvis der varsles evakuering: Bliv på din plads til du får instruktion, læg mærke til nærmeste trappeløb i stedet for at gå mod hovedindgangen.
• Ved personskade: Kontakt nærmeste steward (gule eller orange veste) - alle har radioforbindelse til førstehjælpere.
• Ser du brand eller vold: Ring 1-1-2 og giv besked til en officiel; kameraerne fanger ikke altid alt.
• Efter hændelsen: Klubben offentliggør en hændelsesrapport på sin hjemmeside inden for 48 timer.

Oplever du chikane, mangelfuld sikkerhed eller en kamp, der bliver afbrudt, har du flere handlemuligheder. Start med at udfylde klubbens digitale hændelsesformular (link findes som regel på kampens bille-mail eller i appen). Alternativt kan du sende en mail til Divisionsforeningens tilskuerkoordinator eller kontakte politiet, hvis der er tale om vold. Billetter refunderes som udgangspunkt kun, hvis kampen aflyses helt; ved udsættelse kan du vælge refundering eller ny dato. For sæsonkort gælder DBU’s standardbetingelser, som giver proportioneret tilbagebetaling, hvis mere end 20 % af hjemmekampene ikke kan afvikles med tilskuere.

• Indrapporter via: klubbens app, DBU’s "Matchday Incident"-formular eller politiets online-tip.
• Klageinstanser: Klub → Divisionsforeningen → DBU’s Appelinstans → Ankenævnet for Bus, Tog & Metro (ved transportproblemer).
• Refusion: gem billet/e-billet og kvittering for eventuelle rejseudgifter; anmodningen skal sendes senest 14 dage efter kampdato.

Fremtiden peger mod mere forebyggelse end brandslukning. Alle Superligaklubber arbejder nu med dialogstewards-uddannede fans, der fungerer som bro mellem publikum, klub og politi. Flere arenaer ombygger ståpladser til safe-standing med gelændersæder, så tribunekulturen kan bevares uden at gå på kompromis med sikkerheden. Endelig rulles fuldt digitale billetter ud i hele ligasystemet, koblet til dynamiske adgangsbarrierer, der kan lukkes sektionsvis ved uroligheder. Kombineret med push-notifikationer om ændringer i realtid og cash-less kiosker forventer branchen, at dette reducerer køer, fejlscanninger og misforståelser - og gør en tur på stadion endnu tryggere for både familier og stemningsfanatikere.

• Fans’ repræsentanter i sikkerhedsudvalg - pilotprojekter i AGF, OB og Brøndby.
• Section-by-section evacuation drills - testet i Parken og Nature Energy Park.
• Smart-watch advarsler - under udvikling, sender vibrationsalarm ved evakuering til personer med hørenedsættelse.