Krydsord Dansk Sø Løsning

Mangler du dét sidste ord, før lørdagskrydsen kan lægges til side og kampen i Parken kan få al opmærksomheden? Du er ikke alene! “Dansk sø” er en af de mest brugte - og mest drilske - ledetråde i danske krydsord. Den ser uskyldig ud, men pludselig står du der med fem små felter, tre krydsbogstaver og nul idéer.

På Fodbold i Danmark elsker vi grønsværen, men vi ved også, at hjernen skal luftes mellem kampene. Derfor har vi samlet det ultimative overblik over danske søer i krydsord - fra de korte klassikere som Mossø til de lange tungvægtere á la Skanderborgsø. I artiklen her guider vi dig, skridt for skridt, gennem de mest sandsynlige løsninger, smarte tip og uundværlige krydsord-tricks.

Så læn dig tilbage, spids blyanten, og lad os dykke ned i Danmarks blanke vande - din næste krydsordsløsning er kun få linjer væk!

Hvad mener krydsordet med “dansk sø”?

Når du i et krydsord møder ledetråden “dansk sø”, sigter redaktionen næsten altid til en af landets mange indlandssøer - altså ikke et vandløb, et fjord eller et havområde. Esrum Sø, Mossø og Arresø er klassiske eksempler, men også mindre lokale søer kan dukke op, hvis de har et kort og krydsord-venligt navn.

I selve krydsordet skriver man som hovedregel hele sønavnet i ét sammenhængende ord. Mellemrum - og bindestreger, hvis de findes - fjernes derfor: “Esrum Sø” bliver til Esrumsø, og “Skanderborg Sø” bliver til Skanderborgsø. Det gør det lettere at tælle felter og holde styr på bogstavplaceringerne.

Vær også opmærksom på de danske specialtegn: Æ, Ø og Å tæller som ét bogstav i de fleste opsætninger. Skriver skemaet kun med det engelske alfabet, kan du møde erstatninger som AE, OE og AA - men længden, som avisen angiver, tager som regel udgangspunkt i den originale stavemåde (f.eks. Furesø = 6 bogstaver).

Til sidst: Nogle redaktioner forventer, at selve ordet “sø” indgår i svaret (Esrumsø), mens andre lader “sø” stå i ledetråden og vil have kun selve navnet (Esrum). Tjek derfor nøje antallet af felter og de krydsende bogstaver, før du beslutter dig for om “sø” skal med eller ej.

Dansk sø – 5 bogstaver: hurtige bud

Fem bogstavsfelter er en klassiker i danske krydsord, fordi mange af landets mest kendte søer passer præcis i skemaet. Husk, at specialtegnene Æ/Ø/Å kun tæller som ét bogstav, og at redaktionen som regel lader mellemrum falde bort, så “Mossø” og “Moss ø” bliver til samme svar. Når du ser ledetråden “dansk sø (5)”, er det derfor oplagt først at afprøve de korte og hyppigt brugte navne herunder.

• Mossø - Jyllands største sø efter vandmængde.
• Tissø - Sjællands næststørste sø; ofte i historiske krydsord.
• Julsø - Midtsøen i Silkeborgsøerne; populær pga. Himmelbjergets nabo.
• Ørnsø - Lille sø vest for Silkeborg.
• Selsø - Nord for Roskilde Fjord; kendt fra Selsø Slot.

Har du allerede et par krydsbogstaver, kan du lynhurtigt skille svarene ad: et M som første bogstav peger næsten altid på Mossø, mens et T i midten ofte betyder Tissø. Brug derfor længden i kombination med de krydste tegn som et effektivt filter, før du går videre til de længere eller mere obskure sønavne.

Dansk sø – 6 bogstaver: de almindelige

De fleste danske krydsordredaktører elsker seksbogstavede sø-navne, fordi længden passer perfekt ind i mange gitre, og fordi de giver en fin balance mellem genkendelighed og udfordring. Når du tæller bogstaver, husk at Æ, Ø og Å regnes som ét felt; derfor er Arresø præcis seks tegn, selv om navnet visuelt virker længere. Typisk skrives navnet uden mellemrum, og endelsen “sø” følger direkte efter selve navnet, f.eks. Tuel Sø → Tuelsø. Flere af de mest brugte seksbogstavssvar ligger på Sjælland eller i Midtjylland, hvilket afspejler både størrelsen på vandområdet og hvor hyppigt de nævnes i litteratur og medier.

Nedenfor finder du en hurtig oversigt over de mest almindelige seksbogstavs­løsninger. Gem listen som reference, og brug den sammen med dine krydsbogstaver - ét forkert gæt kan hurtigt udelukkes, hvis fx tredje bogstav allerede er et R:

• Arresø - Danmarks største sø, Nordsjælland.
• Furesø - kendt bade- og sejlsø nordvest for København.
• Haldsø - naturskønt område ved Viborg med Hald Ruin.
• Langsø - findes flere steder; krydsord sigter oftest til Silkeborg Langsø.
• Ravnsø - dyb sø i Søhøjlandet nær Ry.
• Tuelsø - lille, dyb sø syd for Sorø (skrives sommetider “Tuel Sø”).
• Midtsø - central sø i Naturpark Lillebælt på Fyn.

Dansk sø – 7 bogstaver: populære løsninger

Har du syv felter at udfylde, er chancen stor for, at løsningen gemmer sig blandt de klassiske danske indlandssøer, hvor navnet i krydsord skrives i ét ord og med én enkelt bogstav‐værdi for Æ, Ø og Å. De mest brugte svar er ikke nødvendigvis de største søer, men snarere dem, der passer godt til fælles længdekrav og gentages i krydsordbøger.

• Esrumsø - Nordsjællands store kronjuvel (Esrum Sø). Vær opmærksom på ældre stavemåde Esromsø.
• Nørresø - Viborgs bysø mod nord; to Ø’er kan hurtigt afsløre ordet.
• Langesø - Forekommer både på Fyn og i Midtjylland, så navnet er populært i skemaer.
• Møllesø - Flere små søer landet over bærer navnet, hvilket gør det til en hyppig nødløsning.
• Slåensø - Kendt for sit klare vand i Søhøjlandet ved Silkeborg.
• Madumsø - Nordjysk sø mellem Aalborg og Dronninglund.

Når du skal skelne mellem disse muligheder, er krydsbogstaverne guld værd: et indledende M peger ofte på Mossø (5 bogstaver) eller Madumsø (7), mens et afsluttende Ø typisk reducerer feltet til Nørresø eller Møllesø. Husk også at nogle krydsordredaktioner erstatter Ø med OE, så længden kan ændre sig - men som regel tæller Ø stadig som ét tegn i danske skemaer.

Dansk sø – 8–9 bogstaver: når feltet er længere

Når krydsordet forlanger hele otte eller ni bogstaver, lander man midt i det, man kunne kalde “mellemklassen” af danske sø-navne. Her er der færre oplagte bud end ved fem-seks bogstaver, men til gengæld er hvert navn så særpræget, at ét enkelt krydsbogstav ofte er nok til at skille fårene fra bukkene.

De mest brugte 8- og 9-bogstavsløsninger ser du her:

• Almindsø (8)
• Skarresø (8)
• Søndersø (8)
• Stubbesø (8)
• Flyndersø (9)
• Tystrupsø (9)

Husk, at Ø tæller som ét bogstav i de fleste danske skemaer. Arbejder du med en udenlandsk eller ældre krydsordsskabelon, kan det dog være nødvendigt at skrive OE i stedet - så bliver fx “Søndersø” til “Soendersoe” (10 bogstaver) og passer pludselig ikke i et 8-felters felt.

Står du med tvivl mellem to kandidater, så kig først på krydsbogstaverne og derefter på geografi: Flyndersø finder du i Vestjylland, mens Tystrupsø ligger på Midtsjælland. Almindsø og Søndersø optræder i flere egne; her er der kun ét rigtigt svar i den enkelte krydsord, men felterne omkring giver som regel det ekstra hint, du har brug for.

Lange svar (10+ bogstaver) og to-ords navne

Når en krydsordsspaltist beder om en “dansk sø” på 10 bogstaver eller mere, er det som regel to-ords navne, hvor mellem­rummet fjernes, der redder dig. Bogstavtællingen bliver nemlig markant kortere, når “sø” og forleddet smeltes sammen til ét ord - og husk, at ø stadig tæller som ét bogstav. Tjek derfor altid begge varianter: skriver redaktionen “BRABRAND SØ”, eller har de lagt det sammen til “BRABRANDSØ”? Antallet af felter i dit skema giver svaret, så tæl først, skriv bagefter.

• Brabrandsø (10) - Brabrand Sø ved Aarhus
• Gyrstingesø (11) - Gyrstinge Sø nær Ringsted
• Arreskovsø (11) - Arreskov Sø på Fyn
• Haraldstedsø (12) - Haraldsted Sø på Midtsjælland
• Skanderborgsø (13) - Skanderborg Sø i Østjylland

Mangler du stadig bogstaver, så prøv at lade mellem­rummet blive stående (“BRABRAND SØ” er 11 felter), eller test æ/ø/å som AE/OE/AA hvis krydsordet bruger det gamle tastatur­trick. Med disse lange navne i baghovedet kan du hurtigt udfylde selv de mest pladskrævende felter - og måske nå i mål, før teen bliver kold.

Tænk i overført betydning og alternative tolkninger

Selv om ledetråden lyder “dansk sø”, er det ikke altid en egentlig vandflade, der efterspørges. Står der blot SØ i feltet, kan løsningen være den kompasretning, som forkortes SØ = sydøst. Det giver et ultrakort svar på kun 2 bogstaver, der let snyder, hvis man forventer et sø-navn på minimum tre bogstaver. Hold derfor øje med krydsbogstaverne: passer S og Ø ind, er chancen for, at det er retningen, ganske stor.

En anden genvej, konstruktørerne bruger, er ordet “indsø” som synonym for “sø”. Her er det ikke et specifikt stednavn, men blot en generel betegnelse for en indlands­vandflade. Mangler du fx et svar på 4-6 felter, hvor kun *I* eller *N* er givet, kan “indsø” eller den lidt længere variant “indesø” dække præcis det samme som “dansk sø”.

Vær også opmærksom på variantstavning og ældre former. Nogle krydsord anvender gammel retskrivning eller forvansker æ/ø/å til dobbeltbogstaver af hensyn til opsætningen. Typiske eksempler:

• Esrum Sø → Esrumsø eller den ældre Esromsø
• Furesø → Furesoe
• Arresø → Arreso
• Mossø → Mossoe

Endelig findes der flere generiske navne, som går igen i mange lokalsamfund. Søger skemaet eksempelvis Møllesø, Nørresø eller Søndersø, kan det i praksis henvise til vidt forskellige (små) vandhuller i Danmark, men i krydsordssammenhæng regnes de alle som gyldige “danske søer”. Tænk derfor i det almindelige navn og ikke nødvendigvis på, hvilken kommune søen ligger i.

Smarte krydsord-tricks: sådan finder du den rigtige sø

Start altid med det sikre: Tæl felterne og skriv de bogstaver ind, du allerede har fra andre ord. Er der fem felter og du har M _ S _ Ø, peger krydsbogstaverne straks på Mossø; er der seks felter og mønsteret hedder _ R R E _ Ø, er Arresø nærmest uundgåelig. Krydsbogstaver + længde er den hurtigste måde at skære antallet af kandidater ned på, før du overhovedet åbner kortet over Danmark.

Husk vokal-tricket: Mange skemaer kan ikke håndtere Æ, Ø og Å. Prøv derfor både den “rene” form og omskrivningen: Æ → AE, Ø → OE, Å → AA. En løsning på seks felter kan altså være Furesø men også Furesoe; ni felter kan rumme Flyndersø eller Flynd ersoe, alt efter hvordan redaktionen har valgt at stave.

Tænk geografi - og begynd med de store navne: De fleste krydsordsløbere sætter først pen på de søer, alle danskere kender: Arresø, Esrum/Esrumsø, Mossø, Furesø, Julsø. Får du ingen gevinst dér, kan du indsnævre efter landsdel: Jyske svar som Haldsø og Almindsø dukker oftest op i regional­avisers krydsord, mens sjællandske blade elsker Skarresø, Tissø og Tuelsø. Én hurtig mentale sortering sparer minutiøst opslagsarbejde.

Tjek gamle stavemåder og om “sø” skal med: Ældre krydsord bruger af og til Esromsø (med o) eller Brabrandsø uden mellemrum. Nogle redaktioner lader “sø” stå som selvstændigt ord, så Søndersø kan ende som to felter (Sønder + sø). Er du i tvivl, skriv navnet både med og uden “sø” i søgefeltet, og se hvilken variant der passer i gitteret - den lille øvelse afgør ofte hele kabalen.