Brøndby IF

Brøndby IF Spillere sæsonen 25/26

Her er alle 25 spillere på Brøndby IFs hold i 25/26, til både Superliga og andre turneringer som Brøndby IF er med i:

Brøndby IF Historie og Info

Brøndbyernes Idrætsforening – i daglig tale Brøndby IF – er et af de mest markante navne i dansk fodboldhistorie. Klubben, som har hjemme i forstaden Brøndbyvester vest for København, har siden stiftelsen i 1964 gennemgået en usædvanlig rejse fra lokal breddeklub til etableret europæisk deltager, og den har sat sit eftertrykkelige aftryk på såvel den hjemlige Superliga som på de internationale turneringer organiseret af UEFA.
Med sin karakteristiske gul-blå identitet, et stadion der flere gange er blevet udbygget for at følge med ambitionerne, og et fanmiljø der både i antal og i passion adskiller sig markant fra flertallet af danske klubber, har Brøndby IF formået at fastholde en central placering i det danske fodboldlandskab gennem mere end et halvt århundrede.

Sportsligt tæller klubbens bedrifter blandt andet elleve danske mesterskaber, syv pokaltitler og et hav af sølv- og bronzemedaljer, men fortællingen om Brøndby IF handler i lige så høj grad om taktiske visioner, om evnen til at udvikle egne talenter og om en kontinuerlig stræben efter at skabe økonomisk bæredygtighed i et stadig mere kommercielt fodboldmiljø. Særligt kvartfinalen i Mesterholdenes Europa Cup 1986-87, semifinalen i UEFA Cuppen 1990-91 og deltagelsen i UEFA Champions League-gruppespillet i 1998 har cementeret klubbens internationale renommé – resultater, som få andre danske klubber har været i nærheden af at matche.

Klubbens historie rummer desuden en række dramatiske kapitler: introduktionen af fuldtidsprofessionalisme i 1986, børsnoteringen i 1987, en næsten ruinøs bankovertagelse i 1992, den efterfølgende genrejsning under Ebbe Skovdahl, de turbulente ”Oscar-gate”-årtier med flere trænerskift, og senest overtagelsen af aktiemajoriteten af den amerikanske kapitalfond Global Football Holdings i 2023. Netop kombinationen af store sportsprestationer, finansielle op- og nedture og en unik fanbase gør Brøndby IF til et enestående studie i, hvordan moderne fodbold kan udvikle sig i krydsfeltet mellem lokal forankring og globalt udsyn.

Identitet, farver og hjemmebane

Klubbens hjemmebanedragt har siden starten været domineret af gule trøjer kombineret med blå bukser og blå strømper. Farvekombinationen er på én gang iøjefaldende og let genkendelig, og den har med årene fået ikonisk status – både blandt egne tilhængere og i danskernes brede bevidsthed. På udebane har trøjedesignet varieret betydeligt gennem årene, men oftest har man benyttet blå som dominerende farve eller forskellige alternative farvesæt tilpasset tidens strømninger og sponsorater.

Brøndby Stadion udgør det fysiske og emotionelle centrum for klubben. Anlægget stod første gang klar i 1965 som et spartansk atletikstadion, men er løbende blevet moderniseret. De første større ændringer kom i 1978 med en hovedtribune til 1.200 siddende tilskuere, mens nyoprykningen til den bedste række i 1982 nødvendiggjorde betonterrasser over for hovedtribunen. Europæiske topkampe i begyndelsen af 1990’erne afslørede behovet for større kapacitet; således blev der i 1992 indviet endetribuner, og i 2000 stod en komplet om- og udbygning færdig, så stadion i dag kan rumme omkring 29.000 tilskuere ved hjemlige kampe (22.000 ved UEFA-krav om fuld siddepladskapacitet). Den højeste tilskuertælling på eget stadion blev registreret 18. juni 2003, hvor 31.508 gæster overværede derbyet mod FC København.

Historisk udvikling

Sammenlægningen 1964 og amatørårene

Brøndby IF opstod 3. december 1964 som resultat af en fusion mellem Brøndbyøster IF (1928) og Brøndbyvester IF (1909). Kommunen ønskede ét stærkt lokalt flagskib, og et løfte om et nyt stadion var den konkrete gulerod, der fik de to rivaler til at gå sammen. I de første sæsoner på Serie 1-niveau var holdet rent amatørbaseret. Lægen Per Bjerregaard – senere klubbens mangeårige nøglefigur som formand og direktør – var anfører på banen, mens træneren Leif Andersen med fokus på disciplin sikrede oprykning til Sjællandsserien allerede i 1967.

Overgangen til professionel fodbold 1977-1987

I 1977 nåede klubben 2. division; samme år blev de øverste danske rækker åbnet for professionel fodbold. Per Bjerregaard, der stoppede sin aktive karriere i 1973 for at blive formand, greb muligheden og overtalte Finn Laudrup – dansk landsholdsprofil og far til Michael og Brian – til at vende tilbage som spillende træner i 1981. Resultatet var en målrig sæson (85 fuldtræffere i 30 kampe) og oprykning til 1. division. Michael Laudrup blev klubbens første landsholdsspiller 15. juni 1982 og skabte med sin efterfølgende milliontransfer til Juventus i 1983 det økonomiske fundament for yderligere professionalisering.

Klubbens debut i 1. division 1982 bød på en 7-1-sejr over B 1909, og allerede i 1985 kunne Brøndby – efter blot fire sæsoner i landets bedste række – fejre sit første danske mesterskab. I 1986 fik ti spillere fuldtidskontrakter, og i 1987 blev klubben som kun den anden på verdensplan børsnoteret. Blandt milepælene var ligeledes den første europæiske triumf: 4-1 over Budapest Honvéd i Mesterholdenes Europa Cup 1986-87, hvor Brøndby nåede kvartfinalen.

Europæisk gennembrud og storhedstid 1987-1992

Fra 1987 til 1991 var Brøndby aldrig dårligere end nummer to i den hjemlige liga. Stamspillerne, herunder Lars Olsen, John ”Faxe” Jensen, Peter Schmeichel, Brian Laudrup og Kim Vilfort, blev alle kåret til Årets Spiller i Danmark i nævnte periode og udgjorde senere rygraden på Danmarks EM-guldhold i 1992. Højdepunkterne kulminerede i UEFA Cuppen 1990-91 under Morten Olsen med sejre over Eintracht Frankfurt, Bayer Leverkusen og Torpedo Moskva; en sen scoring af Rudi Völler forhindrede dog finaledeltagelse.

Sideløbende satsede klubledelsen på finansielle eventyr, der kulminerede, da Brøndby i 1992 blev nødt til at overtage den kriseramte Interbank. Planen havde været at finansiere købet via stigende aktiekurs efter europæisk succes, men nederlaget til Dynamo Kiev i efteråret 1991 gjorde dette umuligt, og med Hafnia-koncernen i konkurs stod Brøndby pludselig med en gæld på omkring 400 mio. kr. En langvarig redningsplan blev iværksat, men mesterskabet udeblev frem til 1996.

Finansiel krise og sportslig genopbygning 1992-2002

Genopbygningen stod i første omgang i træner Ebbe Skovdahls tegn. Med tilbagevendte profiler som John Jensen og Lars Olsen og nye talenter som målvogteren Mogens Krogh og angriberen Ebbe Sand lykkedes det at genetablere et konkurrencedygtigt hold. Tre danske mesterskaber i træk 1996-1998 og legendariske kampe – eksempelvis 5-0 ude mod Karlsruher SC i 1996 efter 1-3-nederlag hjemme – genoprettede klubbens sportslige renommé, ligesom deltagelse i Champions League-gruppespillet 1998 mod Bayern München, Manchester United og FC Barcelona skaffede betydelige indtægter.

I år 2000 stod en omfattende stadionombygning færdig til 250 mio. kr., hvilket understregede, at Brøndby havde lagt den værste økonomiske krise bag sig. Sportsligt eksperimenterede man kortvarigt med nordmanden Åge Hareide og en 4-3-3-formation, men efter tabt forspring til FC København i 2002 afløstes han af Tom Køhlert, der sikrede mesterskabet på målforskel.

Laudrup-perioden og det første double-comeback 2002-2006

Sommerpausen 2002 førte Michael Laudrup og John ”Faxe” Jensen tilbage til klubben – denne gang som chef- og assistenttræner. Fokus blev lagt på trimning af førsteholdstruppen, oprettelse af en talentgruppe og inddragelse af egen avl. Strategien bar frugt, og sæsonen 2004-05 endte med ”The Double”: guld i Superligaen og sejr i Landspokalturneringen. Internationalt imponerede holdet blandt andet med en 2-1-triumf over Schalke 04.

Kontraktforhandlingerne mellem Laudrup-duoen og bestyrelsen strandede dog i maj 2006, og begge trænere forlod klubben. Efterfølgeren René Meulensteen fik blot seks måneder, før interne stridigheder og dårlige resultater udløste hans afgang og indledte en turbulent periode.

Kaosår og strukturelle udfordringer 2006-2013

Mellem 2006 og 2013 var Brøndby præget af gentagne sportslige kriser, trænerskift og organisatoriske magtkampe. Hollænderen Meulensteen karakteriserede klubben som ”a very sick patient requiring immediate attention” og pegede på både struktur og klikedannelser som problemer. Tom Køhlert, Kent Nielsen, Henrik Jensen og Auri Skarbalius overtog på skift posten, men resultaterne blev svingende. Sponsoropgøret med KasiGroup fra 2009 og frem forværrede de økonomiske udfordringer, og i foråret 2013 måtte klubben – truet af konkurs – gennemføre en aktieemission, der indbragte 108,4 mio. kr. Overlevelsen på grønsværen blev sikret 1. juni 2013 med 1-0 ude over AC Horsens på sæsonens sidste spilledag.

Strategi 6.4, Zorniger og sølvårene 2016-2019

Efter reorganiseringen i 2013 blev Thomas Frank først sat i spidsen, men et anonymt brugernavn – ”Oscar” – tilhørende bestyrelsesformand Jan Bech Andersen udløste i 2016 et tillidsbrud, der fik Frank til at trække sig. Strategi 6.4 blev lanceret med målsætninger om kontinuerlig top-6, økonomisk balance og øget transparens. Tyske Alexander Zorniger blev ansat og indførte intensiv Gegenpressing i 4-4-2-diamant. Det gav to sølvmedaljer (2017 og 2018) og en pokaltriumf i 2018, ligesom Hertha Berlin blev elimineret i Europa League. Manglende mesterskab i 2018, en svær start i foråret 2019 og kritik af Masterclass’ talentniveau førte til Zornigers fyring i februar 2019.

Mesterskabet 2021 og tiden frem til GFH-overtagelsen

Ebbe Sand nåede kort at være sportsdirektør inden Carsten V. Jensen – kendt som ”CV” – i juli 2019 tog over som fodbolddirektør. Han ansatte Niels Frederiksen som cheftræner, hvilket indledte et fokus på unge danskere som Jesper Lindstrøm, Morten Frendrup og Mikael Uhre. Den sportslige kurs gav fuld gevinst 24. maj 2021, hvor en 2-0-sejr over FC Nordsjælland hjembragte klubbens første guld i 16 år.

Nyt ejerskab og de seneste begivenheder

28. oktober 2022 solgte Jan Bech Andersen aktiemajoriteten til amerikanske Global Football Holdings, der dermed fik over 50 % af stemmerne. Kort efter – 14. november – blev Niels Frederiksen fyret, og fra januar 2023 blev Jesper Sørensen cheftræner. Organisationen oplevede fortsat udskiftning med Carsten V. Jensens afgang i oktober 2024 og ansættelsen af Benjamin Schmedes som ny fodbolddirektør 30. december 2024.

Organisation, ejerskab og ledelse

Selskabet Brøndbyernes IF Fodbold A/S

Den professionelle fodboldafdeling er organiseret i Brøndbyernes IF Fodbold A/S, etableret 15. maj 1978 i forbindelse med indførelsen af professionel fodbold i Danmark. I 1987 blev aktierne optaget på Københavns Fondsbørs, hvilket var banebrydende i international fodbold. Majoriteten ejes siden 2023 af Global Football Holdings, mens forskellige minoritetsaktionærer – herunder Brøndby Supporters Trust – fortsat spiller en rolle via generalforsamlingen.

Bestyrelse og direktører

Klubben har gennem årene været præget af markante ledere. Per Bjerregaard sad som direktør fra 1973 til 2007 og derefter som bestyrelsesformand frem til 2012. Siden har blandt andre Aldo Petersen, Jan Bech Andersen og Hermann Haraldsson haft centrale poster, ligesom fanrepræsentanten – valgt gennem Fanafdelingen (tidligere Brøndby Supporters Trust) – siden 2013 har haft en plads i bestyrelsen.

Trænere gennem tiderne

Fra de tidlige år med Leif Andersen, John Sinding og Finn Laudrup til nyere navne som Alexander Zorniger og Niels Frederiksen har Brøndby ofte rekrutteret tidligere spillere som trænere. Traditionen understreger klubbens ønske om kontinuitet, men perioder med udenlandsk ekspertise – fx René Meulensteen og Åge Hareide – viser også en villighed til at hente impulser udefra.

Stadion og infrastruktur

Brøndby Stadion er løbende blevet tilpasset de sportslige ambitioner. Efter de første beskedne udvidelser i 1978 og 1982 muliggjorde europæiske topkampe i 1990’erne en række midlertidige stilladstribuner, inden permanente endetribuner i 1992 bragte kapaciteten op på 22.000. Købet af anlægget fra kommunen i 1998 og den efterfølgende modernisering betød, at klubben fra 2000 råder over et sammenhængende stadion med fire ens høje tribuner, VIP-faciliteter og forbedret akustik. Teknologisk er stadion opdateret med Wi-Fi (via sponsoratet med Bet25/TDC), LED-skærme og løbende forbedringer af græstæppet.

Spillestil, talentudvikling og Masterclass

Brøndbys identitet har længe været knyttet til udvikling af egne spillere. ”Brøndby Masterclass” organiserer hold fra U13 til U19 som fødekæde til Superliga-truppen. Talenter som Michael Laudrup, Peter Schmeichel, Thomas Kahlenberg, Jesper Lindstrøm og Morten Frendrup er eksempler på akademiets succes. Stilistisk har klubben vekslet mellem taktisk pragmatisme og offensiv orientering; fra Skovdahls 4-4-2 over Laudrups tekniske pasningsspil til Zornigers intense pres. Fællesnævneren er ønsket om at kontrollere kampene og give plads til unge spillere på seniorniveau.

Fan-kultur og rivalisering

Copenhagen Derby – Slaget om København

Klubbens største rival er FC København, og opgørene – kendt som ”Slaget om København” eller ”The New Firm” – regnes blandt de mest intense i Norden. Ligesom skotske Old Firm-kampe eller tyrkiske Istanbul-derbyer er disse opgør kendetegnet ved høje tilskuertal, omfattende mediedækning og stor følelse af identitet hos begge fangrupperinger.

Officielle og uofficielle fangrupper

Brøndby Support blev grundlagt i 1993 og tæller omkring 12.000 medlemmer. Under paraplyorganisationen Fanafdelingen samles flere grupper, heriblandt Alpha (grundlagt 2006), Suburban Casuals, Southside United, Svinget, Deling 43 og Fri Sport. Alpha står for de fleste sang- og tifoprojekter midt på Sydsiden.

Meritter og rekorder

Nationale titler

Konkurrence	Guld	Sølv	Bronze
Danmarksmesterskabet	11 (1985, 1987, 1988, 1990, 1991, 1996, 1997, 1998, 2002, 2005, 2021)	9 (1995, 1999, 2000, 2001, 2003, 2004, 2006, 2017, 2018)	6 (1993, 1994, 2009, 2010, 2011, 2015)
Landspokalturneringen	7 (1989, 1994, 1998, 2003, 2005, 2008, 2018)	4 (1988, 1996, 2017, 2019)	-
Royal League	Vinder 2007	-	-

Europæiske højdepunkter

• Kvartfinale i Mesterholdenes Europa Cup 1986-87.
• Semifinale i UEFA Cup 1990-91.
• Deltagelse i UEFA Champions League-gruppespillet 1998, herunder 2-1-sejr over Bayern München.
• Første danske klub i UEFA Cuppens gruppespil 2005.
• Sejr over Hertha Berlin i Europa League 2017-18-kvalifikationen.

Klubrekorder

• Største ligasejr hjemme: 7-0 mod Herfølge (11. juli 2005).
• Største ligasejr ude: 7-0 mod Esbjerg fB (26. august 2001) og 7-0 mod AGF (21. august 2016).
• Største europæiske sejr: 9-0 mod Juvenes/Dogana (2. juli 2015).
• Flest kampe for klubben: 556, Bjarne Jensen.
• Flest mål i alt: 121, Kim Vilfort.
• Flest Superliga-mål på én sæson: 28, Ebbe Sand (1997-98).
• Højeste gennemsnitlige tilskuertal pr. sæson: 21.647 (2023-24).

Nuværende trup og talentpipeline

A-truppen

Brøndbys førstehold består af professionelle spillere under kontrakt med Brøndbyernes IF Fodbold A/S. Oversigten over spillere, trøjenumre og nationaliteter opdateres løbende på klubbens officielle platforme og var senest ajourført 26. maj 2025.

Udlejede spillere og ungdomstalenter

En central del af strategien er at sikre spilletid til unge spillere gennem udlejninger til ind- og udland, mens Masterclass kontinuerligt tilfører nye kandidater til Superliga-træningen fra U17- og U19-holdene.

Wall of Honour og landsholdsspillere

Efter Michael Laudrups debut på det danske A-landshold i 1982 har over 80 Brøndby-spillere repræsenteret deres nationer. Ud over Danmark har klubben sendt spillere på banen for blandt andet Nigeria, Norge, Sverige, Island, Zambia, USA og Sydafrika. Navnene er foreviget på klubbens ”Wall of Honour”.

Statistik og UEFA-koefficient

Brøndby har været fast inventar i UEFA-ranglisterne siden midten af 1980’erne. Pr. 18. december 2024 figurerer klubben på UEFA’s femårige koefficient med point indsamlet via Champions League-, Europa League- og Conference League-deltagelser. Klubben har gennem årene lagt sig i et felt, hvor sejre i kvalifikationsrunder og gruppespil har været afgørende for både prestige og finansiering.

Litteratur og yderligere læsning

• Henrik Madsen: Brøndbys bagmænd – Per Bjerregaard og Leif Jensens spil om penge, fodbold og magt (1993).
• Kurt Thyboe: Brøndby Forever – et fodboldeventyr (1997).
• Jakob Kvist: Ambassadøren – en bog om Michael Laudrup (2001).
• Jens Jam Rasmussen & Michael Rachlin: Slaget om København – den store bog om Brøndby-FCK (2005).

Brøndby IF står fortsat som et af de mest fascinerende eksempler på, hvordan en lokalforankret idrætsforening gennem målrettet ledelse, talentudvikling, fanopbakning og til tider risikofyldte strategiske satsninger kan etablere sig som et kraftcenter både nationalt og internationalt. Med det nylige ejerskifte til Global Football Holdings åbner et nyt kapitel, hvor balancen mellem tradition, fællesskab og globale investeringer endnu engang skal testes på Vestegnen.