Hvordan er vejret i Danmark i januar måned?
Hylende vindstød over åbne baner, rimfrost der knaser under fodboldstøvlerne, og et dagslys, der forsvinder næsten lige så hurtigt som en kontra i Parken. Januar i Danmark er alt andet end forudsigelig - og det mærker man, uanset om man er tilskuer på sidelinjen eller spiller på banen.
Inden du trækker huen godt ned over ørerne og pakker dig ind i vintertøjet, tager vi dig her med på en kort rundtur i det danske januarklima. Fra frostklare højtryksdage til lune lavtryk med blæst og byger: Hvordan føles kulden egentlig, hvor tit falder sneen - og hvad betyder det for landets fodboldbaner?
I denne artikel får du det fulde overblik, gode råd til påklædning og transport, samt et kig på, hvordan klubberne håndterer den mørke og ujævne sæsonstart. Læs med, og bliv klædt på til januarvejret - både som fodboldfan, spiller og helt almindelig vinterdansker.
Kort overblik: Januarvejret i Danmark
Januar markerer traditionelt den mest vinterlige måned i Danmark, hvor kulde, fugt og hyppig blæst sætter dagsordenen fra Skagen til Gedser. Temperaturerne bevæger sig oftest lige omkring frysepunktet, og de fugtige luftmasser fra både Nordsøen og Østersøen giver en blanding af regn, slud og enkelte snebyger. Samtidig er dage med klar, højtrykspræget frost også mulige, men de afløses tit hurtigt af milde lavtryk, der trækker gråt vejr og vind ind over landet.
Vindforholdene præger oplevelsen af kulden; en frisk til hård vestenvind er ikke usædvanlig og forstærker den såkaldte følte kulde. De gentagne frontpassager gør vejret ustadigt fra dag til dag: morgensol kan blive afløst af regn, og en stille aften kan hurtigt udvikle sig til en blæsende nat. Det betyder, at beboere og besøgende må vænne sig til hyppige vejrskift og have fleksible planer.
De korte vinterdage - med blot 7-8 timers dagslys i starten af måneden og en smule mere mod slutningen - giver begrænset tid til udendørsaktiviteter i naturligt lys. Samlet set kan man forvente:
- Koldt klima: Dagtemperaturer typisk mellem -2 °C og +5 °C.
- Høj luftfugtighed: Ofte over 80 %, hvilket gør kulden mere gennemtrængende.
- Ustabilt vejr: Skift mellem korte frostperioder og mildere, blæsende lavtryk.
- Hyppig vind: Frisk vind til kuling, især i kystområderne.
- Begrænset sol: Få soltimer og lange, mørke aftener og morgener.
Temperaturer og følt kulde
Januar er som hovedregel årets køligste måned i Danmark. Dagtemperaturen ligger oftest mellem -1 °C og 4 °C, mens nattetimerne byder på hyppige frostgrader - typisk -5 °C til lige omkring frysepunktet i det indre af landet. Langs de salte kyster, hvor havet stadig har en smule varme gemt fra efteråret, kan termometret dog snige sig en anelse højere op, så vinterens klassiske tøvejr med 1-3 °C og finregn ikke er usædvanligt. Korte, klare højtryksnætter kan til gengæld presse temperaturen langt under -10 °C i lavtliggende områder som Midtjylland og det sydlige Sjælland, mens ’varme’ vestenvindsepisoder indhyllet i fugt sjældent kommer under frysepunktet - især i Vestjylland og på de ydre øer.
Følt kulde er et vigtigt begreb i januar: en frisk vind på 8-10 m/s kan få -1 °C til at føles som -10 °C, og ved hård kuling kan selv et lille plusgradstal føles bidende. Vejrtypen har stor betydning for komforten:
- Højtrykskulde: Svage vinde, klar himmel og hård nattefrost. Luften er tør, så kulden stikker, men sol på dage med snedække kan give et kortvarigt lunere indtryk midt på dagen.
- Mildt, blæsende lavtryk: Temperaturer fra 0-5 °C, overskyet og fugtigt. Vindafkølingen gør, at det føles koldere end det er, og kombinationen af regn/slud og vind gennemvæder hurtigt overtøjet.
Nedbør, sne og blæsevejr
Januar er som regel den mest nedbørsrige vintermåned; i gennemsnit falder der 55-75 mm nedbør på landsplan, men variationen er stor. Varmen fra de omkringliggende have giver hyppige fronter med byger eller længerevarende regn, særligt vestkysten kan opleve over 20 nedbørsdage i løbet af måneden, mens Østdanmark ofte slipper lidt billigere. Når kolde højtryk glider ind fra øst eller nord, falder mængderne, men til gengæld stiger chancen for tør, men markant koldere luft.
Typen af nedbør skifter hurtigt med temperaturen omkring frysepunktet. I grove træk fordeler dagene sig sådan:
| Nedbørstype | Andel af døgn med nedbør | Hyppigste regioner |
|---|---|---|
| Regn | ≈ 40 % | Hele landet, især langs Vestkysten og i Sydøstjylland |
| Slud | ≈ 30 % | Overgangszoner, oftest Sjælland og Fyn |
| Sne | ≈ 30 % | Indlandet, Nordjylland, Bornholms højere terræn |
Når luften er knap så kold, kommer nedbøren som tung, våd sne eller slud, som hurtigt bliver til sjap. Under deciderede kuldefremstød kan Danmark dog få flere døgn med tør, puddersne, især i Jyllands midte og på Bornholm, hvor selv få centimeter kan lægge sig i driver pga. blæsten.
Den svingende temperatur gør risikoen for glatte veje høj. Sjap kan fryse til sort is hen over natten, og saltning har begrænset effekt ved kraftig nedbør. Desuden forekommer tåge relativt ofte - både klassisk havgus ved kysterne og is-/rimtåge i stille højtrykssituationer - hvilket reducerer sigtbarheden dramatisk for både bilister og fodgængere.
Vinden spiller en central rolle i januar. Gennemsnitligt blæser det over 8 m/s på ca. hver tredje dag, og Atlanten sender 1-2 kraftige vinterstorme ind om måneden. Kystområderne fra Skagen til Blåvand er mest udsatte, hvor middelvinden typisk topper over 15 m/s og vindstødene kan nå stormstyrke - 25-30 m/s. Selv inde i landet kan kulørte lavtryk give strid blæst, der kombineret med sne fører til snefygning og lukninger af mindre veje. Derfor er det altid klogt at holde øje med varsler fra DMI og planlægge transporten derefter.
Dagslys og regionale forskelle
Januar markerer årets korteste og mørkeste periode i Danmark. Den 1. januar står solen først op omkring 08:45 og går ned cirka 15:45, hvilket giver godt 7 timer dagslys. Allerede sidst på måneden er dagen forlænget med omtrent halvanden time, så der 31. januar er tæt på 8 ½ time mellem solopgang og solnedgang. På grund af den lave solhøjde (maksimalt 10-12° over horisonten) er solindstrålingen svag, og skydække reducerer de faktiske solskinstimer til i gennemsnit 40-45 timer for hele måneden-det svarer til blot 1-1½ time om dagen.
Selve vejret varierer dog markant fra egn til egn. Kystområderne - især langs Nordsøen og Kattegat - oplever oftere skyer, dis og byger, men også højere luftfugtighed og lidt mildere temperaturer, fordi havet holder på varmen. Indlandet i Midt- og Østjylland samt på Midtsjælland får til gengæld koldere nætter med mere udtalt rimfrost, men også større chance for enkelte klare, stille dage. Vestdanmark er mest udsat for atlantiske fronter, hvilket giver flere blæsende og regnfulde døgn, mens Østdanmark i højtryksperioder kan få stille, tågede dage - eller, når vinden vender, snestimer fra Østersøen. Bornholm skiller sig ud med et anstrøg af fastlandsklima: lidt flere solskinstimer, men også risiko for intensive snebyger i østenvind, mens den barske Nordsøkyst fra Hanstholm til Hvide Sande ofte har stærk kuling og indslag af saltregn.
Nedenfor ses et hurtigt overblik over dagslys- og vejrforhold fire steder i landet. Tallene er gennemsnit for perioden 1991-2020 og kan naturligvis variere en del fra år til år, men giver et fingerpeg om, hvad man som fodboldspiller eller -træner bør forberede sig på:
| Lokation | Dagslængde 1. januar | Dagslængde 31. januar | Gennemsnitlige soltimer/uge | Typisk max-temp. |
|---|---|---|---|---|
| Skagen (Nordjylland) | 7 t 02 m | 8 t 30 m | 9 t | 3 °C |
| Aarhus (Østjylland) | 7 t 05 m | 8 t 35 m | 8 t | 3 °C |
| København (Sjælland) | 7 t 06 m | 8 t 45 m | 10 t | 4 °C |
| Rønne (Bornholm) | 7 t 15 m | 8 t 55 m | 11 t | 3 °C |
Praktiske råd og betydning for fodbold
Januarkulden føles ofte værre end tallene antyder, så lag på lag er alfa og omega, når du skal til træning eller kamp. Start med et svedtransporterende baselag, supplér med isolerende mellemlag (fx fleece / uld) og afslut med en vindtæt og let vandafvisende skal. Vælg tætsiddende handsker, pandebånd eller hue samt en halsedisse, der kan trækkes op foran munden i bidende blæst. Fødderne har brug for både varme og stabilitet: Brug uldsokker og evt. en tynd liner-sok for at undgå vabler, og skift til støvler med lidt bredere pasform, så tæerne kan bevæge sig. Transportmæssigt er vinterdæk, isskraber og ekstra tid afgørende, da pludselig slud eller frysende tåge kan give farlige veje-især til de mindre baneanlæg på landet.
For selve fodbolden betyder januar ofte ustabile baneforhold: våde plæner, frossen overflade eller sne, der gør spillet ujævnt og øger skadesrisikoen. Mange klubber lægger derfor programmet på kunstgræs eller indendørs haller, hvor lys og underlag er mere pålidelige. Husk disse tommelfingerregler for en sikker vintertræning:
- Tjek banestatus før afgang - aflys hellere end at forcere en isplasteret græsbane.
- Brug knopper, der passer til hård kunstgræs (multiknops eller korte FG/AG), og overvej skridsikre løbesko ved opvarmning på asfalt.
- Indlæg flere pauseperioder med bevægelse for at undgå nedkøling af musklerne.
- Medbring tørre skiftetrøjer og sokker - fugt inderst på kroppen giver hurtig afkøling.
- Planlæg øvelser med mindre statisk ventetid; småspil og intervaløvelser holder pulsen og varmen oppe.
- Ha’ et sæt refleksveste og pandelamper i tasken; de korte dage kan gøre selv tidlig aften til nattemørke.
