AGF

AGF Spillere sæsonen 25/26

Her er alle 29 spillere på AGFs hold i 25/26, til både Superliga og andre turneringer som AGF er med i:

AGF Historie og Info

Aarhus Gymnastikforening – i daglig tale blot AGF – indtager en særegen position i dansk fodbold. Klubben er samtidig en af landets ældste idrætsforeninger, idet moderklubben blev dannet allerede i 1880, længe før fodboldspillet fandt vej til Aarhus. Først da den 2. november 1902 rullede bolden for første gang i en kamp mod Aarhus Idrætsklub Olympia, etableredes den fodboldafdeling, som i dag er blevet synonym med navnet AGF hjemme i og uden for landets grænser. Siden da har aarhusianerne opbygget en meritliste, der rækker fra jyske mesterskaber i de allerførste år til kvartfinaler i Europas fineste turneringer, fem danske mesterskaber og en delt rekord på ni triumfer i pokalturneringen.

Klubbens identitet er tæt forbundet med byens selvforståelse; aarhusianerne kalder holdet “de hviie”, og kampråbet “Kom så de hviie” gjalder fra Ceres Parks tribuner – og nu også fra det midlertidige domicil i Vejlby – når AGF løber på banen. I kraft af sin lange historie, store tilskueropbakning og centrale placering i den danske fodboldgeografi har klubben spillet flere sæsoner i landets bedste række end nogen anden, men den har også gennemlevet perioder, hvor sportslige og organisatoriske storme har givet den ironiske øgenavn “Galehuset”.

Med nedrivningen af det traditionsrige Ceres Park i 2024, bronzemedaljerne i 2020 og 2023 samt seneste trænerskifte i 2025 står AGF endnu engang midt i et skiftefyldt kapitel. Alligevel hviler historien om AGF på solide søjler af både triumfer og nedture, og det er netop denne sammensatte fortælling, der gør klubben til et fascinerende studieobjekt i dansk fodboldhistorie.

Klubprofil og identitet

Navn, stiftelse og forankring i Aarhus

AGF er forkortelsen for Aarhus Gymnastikforening af 1880. Den gymnastiske oprindelse afspejler datidens brede folkelige idrætsforeninger, hvor fægtning og gymnastik var bærende aktiviteter. Fodboldafdelingen, der så dagens lys i 1902, blev snart foreningens flagskib og den del, som i dag dominerer fortællingen om AGF.

Klubfarver og tilnavn

Selv om de nøjagtige historiske kilder til farvevalget ikke står beskrevet i detalje, er klubbens fans kendt for kampråbet “Kom så de hviie”, hvilket vidner om, at den hvide trøje er en central del af identiteten. Farven symboliserer for mange den traditionsrige og rene linje, klubben stræber efter – et billede, der skinner igennem i både spillerdragter og supportersouvenirs.

Organisation og ejerstruktur

Den professionelle fodboldafdeling blev udskilt i 1978 og siden en del af koncernen Århus Elite i 2005 for at samle flere sportsgrene under samme paraply. Den nuværende ledelse består af administrerende direktør Jacob Nielsen, sportschef Stig Inge Bjørnebye og talentchef Jesper Ørskov – alle med ansvaret for at balancere sportslig ambition, økonomi og talentudvikling.

Historisk gennemgang

1902–1927: De første år og jyske triumfer

AGF’s allerførste kamp i november 1902 endte med et 2-5-nederlag til Aarhus IK Olympia, men allerede i 1908 kom den første titel, da klubben hev Jyllandsmesterskabet hjem med en sejr på 3-2 over Ringkøbing IF. I alt blev det til syv jyske titler og tre finalepladser i Landsfodboldturneringen, inden AGF i 1927 trådte ind i den nyoprettede Danmarksturnering og dermed på den landsdækkende scene.

1950’erne og begyndelsen af 1960’erne: Første storhedstid

Efter tre bronzemedaljer på stribe fra 1949 til 1951 ramte AGF en kort nedtur med en enkelt sæson i 2. division (1952-53), men vendte imponerende tilbage og dominerede dansk fodbold i det næste tiår. Med den tidligere ungarske landsholdslegende Géza Toldi som taktisk arkitekt hjemtog klubben tre mesterskaber i træk (1954-55, 1955-56, 1956-57) og endnu et i 1960, flankeret af fem pokaltitler. Det europæiske gennembrud kom i 1955, hvor AGF deltog i den første udgave af Mesterholdenes Europa Cup og i 1961 nåede kvartfinalen, før Benfica satte en stopper for eventyret.

1968–1976: Nedrykninger og genopbygning

Et faldende præstationsniveau sidst i 1960’erne sendte AGF i 2. division i 1968 og igen i 1973. Genoprykningen i 1976 markerede starten på en 30 sæsoner lang periode i landets bedste række. Denne stabilitet blev grundstenen for introduktionen af professionel fodbold i Danmark i 1978, som AGF greb tidligt.

1978–1998: Professionalismens æra og guld i 1986

Med Henning Jensen – tidligere Real Madrid – som offensiv stjerne var klubbens ambitioner tydelige. AGF var millimeter fra DM-guld i 1982 og 1984, men først i 1986 lykkedes det at sikre det femte og seneste mesterskab, blandt andet takket være profiler som Flemming Povlsen, Jan Bartram og John Stampe. Årene bød desuden på pokaltriumfer i 1987, 1988 og 1992 samt en mindeværdig kvartfinale i Pokalvindernes Europa Cup i 1989 mod FC Barcelona.

1996: Dramatik, sølv og pokaltriumf

1996-sæsonen illustrerer AGF’s tynde skillelinje mellem succes og skuffelse. Brøndby IF snuppede mesterskabet i næstsidste spillerunde på grund af målmand Mogens Kroghs spektakulære udligning, men AGF fik revanche, da klubben blot få uger senere besejrede samme modstander 2-0 og sikrede sin niende pokaltitel – stadig delt danmarksrekord.

1997–2014: Økonomiske problemer og det turbulente årti

Efter en bronzemedalje i 1997 ramte økonomiske udfordringer. Hyppige trænerskift – fra Peter Rudbæk over Ove Pedersen til Erik Rasmussen – kunne ikke forhindre nedrykninger i 2006, 2010 og 2014. Perioden cementerede øgenavnet “Galehuset”, men også klubbens evne til hurtig tilbagevenden, idet AGF hver gang sikrede sig oprykning i den efterfølgende sæson.

2014–2017: Strukturændringer og pokalfinale

Direktør Jacob Nielsen blev hentet til klubben i 2014 med ambitioner om økonomisk konsolidering. Trænerskiftene fortsatte dog: Morten Wieghorst blev ansat og senere fyret, hvorefter Glen Riddersholm førte holdet til pokalfinalen i 2016 – et knebent nederlag til FC København.

2017–2022: David Nielsens æra og bronzen i 2020

Oktober 2017 til maj 2022 er kendetegnet ved roligere skvulp på bænken. Under David Nielsen kvalificerede AGF sig i 2020 til Superligaens mesterskabsspil og hentede klubbens første medalje (bronze) siden 1997. Samme år spillede holdet sig frem til Europa League-kvalifikation og slog finske Honka Espoo, før slovenske NS Mura satte punktum.

2022–2025: Uwe Rösler, bronzemedaljer og endnu et trænerskifte

Den tyske træner Uwe Rösler efterfulgte David Nielsen i juni 2022. Allerede i sin første sæson førte han AGF til endnu en bronzemedalje og Conference League-kvalifikation. I 2024-sæsonen sluttede klubben på femtepladsen, men sejre over FC København og Brøndby IF hjalp FC Midtjylland til guldet. Resultaterne var dog utilstrækkelige i foråret 2025, hvor AGF blot vandt én slutspilskamp, og den 31. maj 2025 endte samarbejdet.

2024–: Nyt stadion og midlertidigt ophold i Vejlby

I begyndelsen af 2024 påbegyndtes nedrivningen af Ceres Park for at gøre plads til et nyt stadion. I overgangsperioden må førsteholdet spille sine hjemmekampe på Vejlby Stadion med en kapacitet på omtrent 12 000 tilskuere – markant færre end de godt 21 000, der tidligere havde plads på Ceres Park.

Stadion og faciliteter

Ceres Park (Aarhus Stadion)

Siden 1920 har Aarhus Stadion dannet ramme om AGF’s hjemmekampe. Sponsornavnet Ceres Park blev indført i 2015. Publikumsrekorden på arenaen er 23 990 tilskuere fra et opgør mod Esbjerg fB i oktober 1962.

Fredensvang – træningsanlægget

AGF flyttede i 1941 træningsfaciliteterne til Fredensvang i Viby J. Området gennemgik i 2010’erne en omfattende modernisering med nyt klubhus, kunstgræsbaner og påbegyndelsen af et akademikompleks i 2018.

Vejlby Stadion

Som konsekvens af nedrivningen af Ceres Park spiller AGF i 2025-sæsonen i Vejlby. Placeringen stiller klubben logistisk og økonomisk over for nye udfordringer, men giver samtidig muligheder for et tættere møde mellem klub og lokalmiljø.

Ledelse og organisation

Funktion	Navn
Administrerende direktør	Jacob Nielsen
Sportschef	Stig Inge Bjørnebye
Talentchef	Jesper Ørskov
Sportslig administrator	Ole Hall
Pressechef	Søren Højlund Carlsen

Aktuel trænerstab

• Cheftræner: (ledigt pr. juni 2025 efter Uwe Röslers afgang)
• Assistenttrænere: Dave Reddington, Kenneth Dokken, Philipp Grobelny
• Målmandstræner: Nicolai Pold
• Fysisk træner & holdleder: Mathias Zangenberg
• Analytiker: Marcus Tjärnberg
• Holdleder: Søren Teglgaard Jørgensen
• Læge: Jacob Astrup
• Fysioterapeuter: Uffe Hansen, Klaus Bredsgaard

Spillertrup og talentudvikling

Nuværende førsteholdstrup (uddrag pr. 3. februar 2025)

AGF opererer med en dynamisk trup, hvor nye profiler suppleres af egne talenter. Den komplette trup opdateres løbende på klubbens officielle kanaler.

Anførerskab og rekorder

Patrick Mortensen bærer anførerbindet. Pr. 14. november 2024 har han scoret 86 Superligamål for AGF og overhalede dermed Peter Graulund som klubbens mest scorende i ligaens historie. Den 21. oktober 2024 noterede han sig for sit 22. straffesparksmål i Superligaen – ny dansk rekord.

Akademi og ungdomsspillere

Med det nyopførte akademi ved Fredensvang har AGF øget fokus på talentudvikling. Flere spillere fra ungdomsafdelingen indgår allerede i førsteholdets træningsmiljø, og klubben praktiserer en model, hvor unge til tider udlejes for spilletid.

Pensionerede numre

• Nr. 12 – reserveret AGF Fanclub Aarhus som tak til klubbens fans.

Titler og meritter

Turnering	Guld	Sølv	Bronze
Danmarksmesterskabet	5 1954-55, 1955-56, 1956-57, 1960, 1986	8	12 (13 hvis man medregner 2022-23)
Pokalmesterskabet	9 1954-55, 1956-57, 1959-60, 1960-61, 1964-65, 1986-87, 1987-88, 1991-92, 1995-96	4	–
Atlantic Cup	2 (2018, 2020)	–	–

Europæisk deltagelse

Højdepunkter

• Første europæiske kamp: 21. september 1955 mod Stade Reims (0-2).
• Bedste resultat: Kvartfinale i Mesterholdenes Europa Cup 1961 (tabt til Benfica) og i Cup Winners’ Cup 1989 (tabt til FC Barcelona).
• Seneste kvalifikation: 2020 Europa League-kval, sejr over Honka Espoo (5-2) og nederlag til NS Mura (0-3).

Konference- og Europa League-kampe i 2020’erne

Efter bronzen i 2020 fik AGF en plads i Europa League-kvalifikationen gennem en playoff-sejr over OB. I 2023 var det Conference League, hvor belgiske Club Brugge satte en stopper. I 2024 røg AGF overraskende ud til Larne FC – betegnet som et af de største danske europæiske tilbageslag.

Statistikker og klubrekorder

Kampe og sæsoner

• Flest sæsoner i landets bedste række: 68 (rekord).
• Flest kampe i den bedste række: 1 632.

Resultatrekorder

Kategori	Rekord	Dato / Modstander
Største sejr	13-1	Fremad Amager, 28. 10. 1934
Største nederlag	0-9	B 93 (1946) / B 1913 (1940) / KB (1968)
Flest sejre i træk	15	07. 09. 1952 – 10. 05. 1953
Flest kampe uden nederlag	26	04. 11. 1985 – 09. 11. 1986

Tilskuerrekorder

• Hjemmebane: 23 990 (AGF – Esbjerg fB, 23. 10. 1962).
• Udebane: 39 700 (KB – AGF, 13. 11. 1949).
• Europa Cup hjemme: 22 400 (AGF – Benfica, 30. 03. 1961).

Personlige milepæle

Rekord	Spiller	Periode / antal
Flest kampe	John Stampe	444 (1977-1991)
Flest sæsoner	Aage Rou Jensen	19 (1943-1961)
Flest titler	John Amdisen	9 (1955-1965)
Yngste spiller	Magnus Kaastrup	16 år 198 dage (14. 07. 2017)
Ældste spiller	Erik Boye	39 år 59 dage (06. 04. 2003)

Fankultur

Organiserede fangrupper

• AGF Fanclub Aarhus: stiftet 9. november 1992 som en af Danmarks første officielle fanklubber; ca. 900 medlemmer i 2018.
• Nýsir / Samlet for Aarhus: uofficiel stemningsfraktion med stor indflydelse på tifo-aktiviteter.
• Galehuset: opstået 2003 med galgenhumoristiske happenings, hvor man “udrev onde ånder” og samlede ind til spillertruppen i modgang.

Chants, sange og hashtags

“Kom så de hviie” og forkortelsen #KSDH er allestedsnærværende på sociale medier. Sangen “I troede vi var døde og borte” og Thomas Helmigs “Malaga” – sidstnævnte spillet før hver hjemmekamp – udgør lydtapetet på kampdage. Udtrykket “Næst’ år” karakteriserer fansenes tro på bedre tider, selv når resultaterne svigter.

Tribuneliv og hooligankultur

Det stemningsskabende publikum har gennem årtier flyttet sig fra Sydtribunen til “Barcelona-hjørnet” og på det moderniserede stadion fra C1-C3 til B1-B2. Klubben har tidligere haft problemer med den højreradikale hooligangruppe White Pride, men den officielle linje i dag er at understøtte en inkluderende fan-kultur.

Tidligere profiler

Danske A-landsholdsspillere (udvalg)

• Flemming Povlsen (EM-guld 1992)
• Stig Tøfting
• John Stampe
• Peter Graulund
• Martin Jørgensen
• Kent Nielsen (EM-guld 1992)
• Brian Steen Nielsen

Internationale navne

• Henning Jensen (tidl. Real Madrid)
• Håvard Flo
• Benny Feilhaber
• Petri Pasanen
• Jack Wilshere
• Yann Bisseck

Cheftrænere gennem tiderne

År	Cheftræner
1919-1922	A.G. Pettersson
1922-1924	Mr. Brown
…	(liste fortsætter op til)
2017-2022	David Nielsen
2022-2025	Uwe Rösler
2025-	Jakob Poulsen (midlertidig)

(Den fulde liste rummer over 40 navne, herunder Géza Toldi, Jürgen Wähling, Peter Rudbæk og Glen Riddersholm.)

Sæsonplaceringer siden 1928

AGF har i alt spillet 68 sæsoner i Danmarks bedste række. Tabellen nedenfor opsummerer milepælene:

• 1950’erne: 4 mesterskaber, 5 pokaltitler.
• 1980’erne: Et mesterskab (1986) og pokalsejre 1987, 1988 og 1992.
• 1990’erne: Sølv (1996), bronze (1997) og pokalguld (1996).
• 2000’erne: Nedrykninger 2006, 2010.
• 2010’erne: Nedrykninger 2014, bronzemedalje 2020.
• 2020’erne: Bronze 2023.

Perspektiver og fremtid

Med et kommende nyt stadion, en stærk fanbase og vedvarende fokus på talentudvikling står AGF over for en fremtid, hvor rammerne kan matche byens ambitioner. Historien viser dog, at sportslig succes kræver både organisationel stabilitet og kontinuerlig sportslig kvalitet – to forhold, der ikke altid har gået hånd i hånd i Aarhus. Alligevel fremstår AGF som et symbol på dansk fodbolds spændvidde: fra tradition til modernitet, fra nedrykninger til europæiske kvartfinaler, og fra “Galehuset” til en klub, der stadig samler tusindvis af aarhusianere om drømmen om endnu en gylden æra.

Se også

• AGF Håndbold