Hvidovre IF

Hvidovre IF Spillere sæsonen 25/26

Her er alle 30 spillere på Hvidovre IFs hold i 25/26, til både 1. Division og andre turneringer som Hvidovre IF er med i:

Hvidovre IF Historie og Info

Hvidovre Idrætsforening – oftest forkortet til Hvidovre IF eller blot HIF – er en traditionsrig dansk fodboldklub med hjemsted i den københavnske forstad Hvidovre på Vestegnen. Klubben, der blev grundlagt den 15. oktober 1925, har gennem snart et helt århundrede bevæget sig fra uorganiserede private kampe til at være en fast bestanddel af den danske elitefodbold, godt hjulpet på vej af tre Danmarksmesterskaber og en pokaltitel. På både godt og ondt har Hvidovre IF’s historie været kendetegnet ved markante op- og nedture, hvor der lige så ofte er blevet fejret triumfer, som klubben har måttet kæmpe sig tilbage fra sportslige og økonomiske afgrunde.

Klubben spiller sine hjemmekampe på Hvidovre Stadion, der siden 1960’erne har været rammen om både lokale topbrag og europæiske eventyr – herunder mindeværdige opgør mod den spanske storklub Real Madrid og senere italienske Juventus. Hvidovre IF er kendt for sin talentudvikling, der tidligt gav klubben et ry for at gøre unge, teknisk stærke spillere klar til seniorfodbold. Blandt de største navne finder man angriberen Hans Aabech med hans rekordmange ligamål, den målfarlige Michael Manniche samt ikke mindst målmanden Peter Schmeichel, der indledte sin professionelle karriere i Hvidovre.

I dag befinder klubben sig igen i næstbedste række efter en kort men hård Superliga-sæson 2023/24, hvor oprykningsglæden hurtigt blev afløst af en realitet, der sendte holdet tilbage til 1. division. Den seneste nedtur ændrer dog ikke på, at Hvidovre IF fortsat repræsenterer en væsentlig del af dansk fodbolds kulturarv, båret frem af stærke lokalrødder, trofaste fans og en historik, der beviser, at klubben igen og igen formår at rejse sig.

Historisk overblik

Stiftelsen og de formative år (1925–1933)

Hvidovre IF så dagens lys i 1925, da en gruppe fodboldinteresserede unge mænd fra den dengang hastigt voksende forstad begyndte at arrangere venskabskampe mod nabolandsbyer og militærholdene fra Avedørelejren. De første år blev spillet uden tilknytning til en officiel union, og aktiviteterne var ofte afhængige af spontan organisering, private pokalturneringer og personligt engagement fra spillere og frivillige.

Uden en overordnet struktur var det vanskeligt at skabe sportslig kontinuitet. Men ideen om at indtræde i den etablerede turneringsstruktur voksede, og fundamentet til en egentlig kluborganisation blev lagt, efterhånden som lokale ildsjæle så nødvendigheden af at samle kræfterne i én forening.

Vejen ind i KBU og regional fodbold (1933–1948)

I 1933 overbeviste Johannes Nielsen og Otto Larsen klubbens ledelse om at søge optagelse i Kjøbenhavns Boldspil-Union (KBU). Indlemmelsen blev en realitet året efter, og Hvidovre IF begyndte i B-rækken – den næsthøjeste række under forbundet. Med forstærkninger som træner Sofus Johansen fra Boldklubben Frem fik holdet straks bedre organisatoriske rammer og begyndte at vise potentiale.

Kun to år senere, i 1935, var klubben millimeter fra at rykke i den nationale Danmarksturnering. Et afgørende nederlag til Dragør Boldklub betød dog, at drømmen måtte udsættes. I de følgende år blandede økonomiske vanskeligheder sig med sportslige udsving, men under ledelse af Olaf Egge holdt man kursen, og et spirende ungdomsarbejde tog form.

Niels Hansen-æraen og den første nationale opstigning (1949–1961)

Da Niels Hansen i 1941 blev hentet ind fra Frem som træner, ændrede han drastisk træningskulturen. Teknik, boldkontrol og struktureret angrebsspil blev sat i centrum. Fremgangen blev synlig i form af sejre i både A-divisionen og Københavnsserien, men det definitive gennembrud kom først i 1949, hvor Hvidovre endelig sikrede sig plads i Danmarksturneringen.

Inden for den næste dekade kørte holdet dog ofte på kanten af nedrykning. Fokus skiftede derfor i 1950’erne til talentudvikling, hvilket gav klubben et forspring, da en ny generation stod klar. Samme ungdomsarbejde vandt senere DBU’s første officielle talentturnering og blev grundstenen til klubbens gyldne æra.

Guldårene (1962–1987)

Raketfart mod toppen

I 1962 rykkede Hvidovre IF op i 3. division. På kun fire år suste klubben gennem rækkerne og cementerede sin ankomst til den absolutte elite med et sensationelt Danmarksmesterskab i 1966. Den hurtige stigning gik hånd i hånd med en nyvunden professionalisme, der gjorde Hvidovre til et af tidens mest frygtede mandskaber.

Europæiske debuter

Klubbens første skridt ud på den internationale scene kom samme år, hvor man i Messebyturneringen (Inter-Cities Fairs Cup) tabte 1-5 ude mod Eintracht Frankfurt. Erfaringen fra den europæiske debut blev for alvor omsat året efter, da schweiziske FC Basel sensationelt blev slået ud af Europa Cuppen for mesterhold med samlet 5-4. Opmærksomheden kulminerede, da Hvidovre i København spillede 2-2 mod selveste Real Madrid foran 40.663 tilskuere – inden spanierne vandt 4-1 på Santiago Bernabéu.

Kontinuerlige topplaceringer og mesterskab nummer to

De følgende sæsoner var Hvidovre IF fast deltagende i medaljestriden. I 1970 lå holdet øverst inden sidste runde, men et nederlag til Vejle Boldklub sendte guldet til B 1903. Hvidovre måtte “nøjes” med bronze. I 1971 fulgte sølv, og i 1973 lykkedes det endelig at hente guldet hjem igen. Angriberen Hans Aabech stod for hele 28 mål i 22 ligakampe – en scoringsrekord, der stadfæstede hans status som klubikon.

Nedrykning, comeback og the double-nær

Afskeden med både Aabech og træner Arne Sørensen medførte dog en brat nedtur i 1974, hvor klubben rykkede ud. Fem år senere var Hvidovre tilbage i den bedste række under John Sinding. I 1980 vandt klubben en hæsblæsende pokalfinale over Lyngby BK med cifrene 5-3, og året efter blev det til DM-guld for tredje gang.

Manniche, Schmeichel og exit fra eliten

Frontløberen Michael Manniche var periodens store profil, inden han i 1983 skiftede til Benfica. Hvidovre fik i 1984 fingre i den unge keeper Peter Schmeichel, som hjalp holdet tilbage i 1. division i 1986. Kort efter skiftede han til Brøndby IF, og klubben måtte atter ned i 1987, hvilket satte punktum for den gloværdige epoke.

Opløsning og genopbygning (1988–2006)

Årene efter den sidste nedrykning blev turbulente. I 1990 styrtdykkede Hvidovre helt ned i Danmarksserien – fjerdebedste række – for første gang i 41 år. Under Jan Kalborgs ledelse lykkedes det dog at vende tilbage til Superligaen i 1996/97, om end kun for én sæson.

I perioden 1997-2003 befandt klubben sig i 1. division, og fra 2000 til 2002 tilførte en investering fra Peter Schmeichel fornyet håb. Da han trak sig ud, faldt det økonomiske fundament sammen, og i 2004 måtte klubben igen acceptere Danmarksserien.

Den moderne æra (2007–nu)

Lang vej tilbage

Sæsonen 2007 så Hvidovre vende tilbage til 1. division, efter et 1-1-resultat mod FC Fyn havde sikret oprykningen. Gennem det næste årti arbejdede klubben målrettet på at stabilisere sig, og en stærk udviklingstradition bragte flere talenter frem.

Oprykning, rekordlav scoring og ny nedrykning

Efter 26 års fravær fra øverste etage lykkedes det endelig i 2023 at sikre Superliga-billetter, da Sønderjyske spillede 3-3 mod Næstved. Men den længe ventede Superliga-sæson blev brutal. Allerede i oktober 2023 havde Hvidovre blot tre point efter 13 kampe – en tangering af den negative ligarekord – og blot fem scorede mål, hvilket satte en ny bundrekord. Cheftræner Per Frandsen udtalte tørt: “Den eneste positive ting er, at vi måske ender i Trivial Pursuit.”

Den 12. maj 2024, efter en 2-2-kamp mod Randers, var nedrykningen til 1. division en realitet. Trods skuffelsen står klubben endnu engang ved en skillevej, hvor de historiske evner til at rejse sig kan blive afgørende.

Stadion og faciliteter

Hjemmebanen hedder Hvidovre Stadion og ligger centralt i kommunen. Banen har dannet ramme om både mesterskabsafgørelser, europæiske storkampe og de hårde kampe i de lavere rækker. Stadionet har igennem tiden gennemgået flere mindre moderniseringer for at følge med udviklingen, men fremstår stadig som et klassisk dansk fodboldstadion med tæt forbindelse mellem bane og tilskuere.

Klubstruktur og ledelse

Udvikling af trænerposten

Periode	Cheftræner
1962-65	Bendt Jørgensen
1966-67	Ernst Netuka
1968-69	Mario Astorri
1970-71	Ernst Netuka
1972-73	Arne Sørensen
1974	Willy Schøne
1975	Leif Schøne
1976-78	Ernst Netuka
1979	Leif Sørensen / Jørgen Hvidemose
1980-82	John Sinding
1983-84	Kurt Stendahl
1985	John Sinding
1986-88	Kim Splidsboel
1989-90	Finn Enegaard
1991-2001	Jan Kalborg
2001-02	Frank Skytte
2002-04	Jan Sørensen
2005-06	Jan Christensen
2006-07	Ulf Larsson
2007-09	Tom Nielsen
2008-12	Kenneth Brylle
2011-15	Per Nielsen
2014-16	Thomas Vesth Hansen
2015-17	Christian Iversen
2017-	Per Frandsen

Økonomiske milepæle

• 2000–2002: Peter Schmeichel investerer i klubben, hvilket kortvarigt styrker økonomien, men projektet afsluttes uden langsigtet forankring.
• 2004: Manglende finansielt grundlag resulterer i endnu en nedrykning til Danmarksserien.

Sportslig identitet og talentudvikling

Fokus på teknik og ungdom

Siden 1940’erne har Hvidovre IF fostret et ry for at satse på teknisk udvikling snarere end fysisk dominans. Den filosofi blev først indført af Niels Hansen og har gennemsyret klubbens ungdomssektor lige siden.

DBU’s første talentturnering

I begyndelsen af 1960’erne blev Hvidovre landskendt ved at vinde DBU’s allerførste officielle talentturnering. Sejren bekræftede effekten af klubbens indsats for at opbygge en stærk fødekæde fra ungdomshold til seniorniveau.

Europæiske eventyr

Inter-Cities Fairs Cup 1966

Første europæiske kamp fandt sted den 9. november 1966 på tysk grund mod Eintracht Frankfurt. Resultatet – et 1-5-nederlag – gav Hvidovre en forsmag på det internationale niveau.

Mesterholdenes Europa Cup 1967

1. 1. runde: Hvidovre vinder samlet 5-4 over FC Basel.
2. 2. runde: 2-2 hjemme mod Real Madrid (København), men samlet nederlag efter 1-4 i Madrid.

UEFA Cup 1972

I 1972 stod Borussia Mönchengladbach på menuen. Vesttyskerne, med stjerner som Henning Jensen i truppen, vandt samlet 6-1.

Mesterholdenes Europa Cup 1982/83

Opgørene mod Juventus FC betragtes som klubbens største europæiske oplevelse:

• 1. kamp i Idrætsparken: 1-4-nederlag.
• Returkamp i Torino: Bemærkelsesværdigt 3-3-resultat efter at have været bagud 1-3.

Juventus rådede på tidspunktet over hele seks italienske verdensmestre fra 1982 og profiler som Boniek og Platini.

Meritter og placeringer

Trofæskab

Konkurrence	Guld	Sølv	Bronze
Danmarksmesterskab	1966, 1973, 1981	1971	1970
Pokalmesterskab	1980	-	-
1. division	1995/96	2022/23	-
2. division	1963, 2012/13, 2017/18	2011/12	-

Sæsoner i de øverste rækker

• 17 sæsoner i landets bedste række mellem 1965 og 1985.
• 1 sæson i Superligaen 1996/97.
• 1 sæson i Superligaen 2023/24.

Kendte spillere

Profiler gennem tiderne

• Hans Aabech: Topscorer med 28 mål i 1973-sæsonen.
• Michael Manniche: Angrebsprofil solgt til SL Benfica i 1983.
• Peter Schmeichel: Målmandslegende, Hvidovre-spiller 1984-86.
• Kenneth Brylle
• John Steen Olsen
• Birger Pedersen
• Sten Ziegler
• Poul Arne Andersen
• Leif Sørensen

Eftermæle

Mange af ovennævnte spillere har bidraget til at sætte Hvidovre IF på verdenskortet, ligesom klubben har fungeret som springbræt for talenter, der senere har gjort karriere i større ligaer.

Nuværende trup og talentsektor

Førsteholdet (status 3. februar 2025)

Den fulde spillerliste ændrer sig løbende og kan ses på klubbens officielle kanaler. Truppen ledes af cheftræner Per Frandsen, der har stået i spidsen siden 2017.

Ungdomsarbejde

Tidligere vind af DBU’s talentturnering danner baggrund for en fortsat stærk ungdomssektor. Ambitionen er at integrere egne U19- og U17-spillere på 1. divisionsholdet hurtigst muligt.

Statistik og rekorder

• Flest ligamål på én sæson: 28 af Hans Aabech i 1973.
• Dårligste Superliga-start: 3 point efter 13 kampe i 2023/24 (tangeret negativ rekord).
• Færrest mål efter 13 Superliga-kampe: 5 (2023/24).

Kultur og fanscene

Trods klubbens vekslende sportslige formåen har Hvidovre IF bevaret en kerne af loyale tilhængere, som især kommer fra lokalområdet. Identiteten er præget af arbejderkultur, sammenhold og stolthed over klubben som kommunens sportslige fyrtårn.

Fremtidsperspektiver

Nedrykningen i 2024 markerer endnu et vendepunkt. Historikken viser dog, at Hvidovre IF flere gange har rejst sig fra vanskelige situationer. Fokus på egen talentudvikling, økonomisk ansvarlighed og lokal forankring vil være afgørende faktorer i bestræbelserne på at vende tilbage til Superligaen.

Eksterne henvisninger

• Klubbens officielle hjemmeside

Alle oplysninger i denne artikel bygger udelukkende på offentligt tilgængelige og verificerbare kilder om Hvidovre IF.